Allerød Kommune har indgået en aftale med energiselskabet Norlys om opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler inden 2025.
Allerød Kommune har indgået en aftale med energiselskabet Norlys om opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler inden 2025.
Ejere af elbiler i Allerød behøver ikke længere at være så bange for at løbe tør for strøm – for om godt et år vil man kunne lade sin elbil op hele 22 steder i byen.
Allerød Kommune har nemlig indgået en aftale med energiselskabet Norlys om opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler inden 2025.
-Infrastrukturen for ladestandere i Allerød Kommune bliver markant forbedret med de kommende ladestandere. Det er rigtig godt nyt for nuværende og kommende elbilsejere. Der er allerede mange elbilsejere i Allerød, men vi håber med de nye ladestandere at være med til at gøre det muligt for endnu flere at have elbil og dermed bidrage til den grønne omstilling, siger Karsten Längerich, som er borgmester i kommunen.
Normalladere
Aftalen betyder, at der inden den 1. januar 2025 skal etableres 22 nye ladestandere på parkeringsarealer i kommunen. Alle ladestandere bliver normalladere med to udtag. Det drejer sig om p-pladser på skoler, ved idrætshaller og i bymidten ved biblioteket og ved Centerhallen.
Aftalen viser også, at Allerød har så stort et potentiale for elbiler, at Norlys betaler for retten til at sætte elladestanderne op.
Ladestandere en del af klimaindsats
Transport står for en stor andel af den samlede udledning af drivhusgasser, og i Allerød Kommunes klimaplan er ambitionen, at CO2-udledning fra transporten skal reduceres med 30 % i 2030 set i forhold til 1990.
-At gøre det lettere at køre elbil er et vigtigt virkemiddel for at reducere CO2-udledning fra transporten. Derfor ønsker vi at fremme offentligt tilgængelige ladestandere. Allerød Kommune har hidtil haft få offentligt tilgængelige ladestandere, men er alligevel i top 10 over kommuner med flest elbiler pr. indbygger, siger Miki Dam Larsen, der er formand for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget og fortsætter:
-Det skyldes, at de fleste borgere i Allerød har mulighed for at lade deres elbil hjemme i carporten. Med de nye ladestandere får også borgere uden mulighed for opladning på hjemmeadressen mulighed for at anskaffe sig en elbil, ligesom pendlere og øvrige besøgende i kommunen får bedre mulighed for at finde en ladestander”.
Brugervenlig løsning og konkurrencedygtige priser
De nye ladestandere kommer som led i Allerød Kommunes strategi for ladestandere. I udbuddet er der blandt andet krav til operatøren om at sikre en brugervenlig betalingsløsning med en opladningspris på markedsmæssige vilkår.
-Norlys er i gang med at etablere sig som en af de markedsledende udbydere af ladeløsninger og -infrastruktur i Danmark. Mere end 1600 nye offentlige ladepunkter i 15 kommuner – herunder i Allerød – er et vigtigt skridt på vejen. Skal danskerne vælge elbilen til, skal vi gøre det nemt at lade, også når man er på farten, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning
Norlys skal stå for både etablering og drift af ladestanderne. Allerød Kommune forventer, at alle ladestandere bliver sat op i 2024.
Læs også....
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner