Den 1. april kan Senior Product Manager Henrik Juul Jensen fejre 25-års jubilæum hos Lessor Group, som har haft hovedsæde i Allerød i over 50 år.
Den 1. april kan Senior Product Manager Henrik Juul Jensen fejre 25-års jubilæum hos Lessor Group, som har haft hovedsæde i Allerød i over 50 år.
Henrik har gennem årene arbejdet med mange af Lessors løsninger til løn, vagtplan, tid og HR – med alt fra implementering, support, udvikling, salg, marketing og som nu produktansvarlig for en solid produktportefølje. Henrik har ikke haft en egentlig karriereplan men er drevet af nysgerrighed og værdier. Værdier som ordentlighed og respekt har fulgt Henrik siden starten hos AP Møller Maersk.
Henrik bor i Køge med sin hustru Dorthe. Parret har to store børn.
Fritiden bliver brugt på rejser, god mad, vin, litteratur, sport og naturen i godt selskab med hunden Ziko. Jubilæet markeres blandt kollegaer i Allerød.
Fredag den 19. april fylder byrådsmedlem Theodore ”Theo” Gbouable 60 år. Theo har været byrådsmedlem siden 2013, og har ud over byrådsarbejdet været et aktivt menneske på kryds og tværs af by – og landegrænser.
For Theo er ikke blot født i Elfenbenskysten og bosiddende i Lynge, han er også en ægte jyde! Det kan ikke bare høres på hans midtjyske dialekt, men også hans evne til at engagere sig i lokal- og foreningsliv uden de store armbevægelser. Når problemer skal løses, så må man engagere sig og gøre noget. Og det gør Theo uden så meget snak. Den ivoriansk-jyske landmand fra Viborg-egnen har været fodboldtræner, med i integrationsråd, boligafdeling, grundejerforening, dansk-ivoriansk forening, løbeklub - for slet ikke at nævne alle opgaverne tilknyttet byrådsarbejdet og det faste job i DLR-Kredit som jordbrugsøkonom.
Som det er typisk for Theo, så var det ikke ham selv, der pressede på for at komme i Byrådet. Men ved en socialdemokratisk nytårskur i 2012 blev han overtalt til at komme med på opstillingslisten til efteråret 2013. Theo ville dog helst stå ”længere nede på listen”. Placeringen på listen betød alligevel intet, for med sin vennesæle arbejdsomhed sprængte Theo listen, kom i Byrådet, hvor han altså nu er blevet genvalgt tre gange. I Byrådet har Theo helt i tråd med sine mange interesser engageret sig i kultur-, fritids- og foreningslivets vilkår. I det landspolitiske har Theo markeret sin hjertesag: at behandle de afrikanske lande som samarbejdspartnere i stedet for bistandsklienter. Theo kender potentialerne særligt i de vestafrikanske lande, hvor han har advokeret for bedre samhandel og uddannelsessamarbejde.
På det personlige plan er Theo ofte hurtig til at se, når en kollega eller ven har brug for et godt råd til at komme ud af en fastlåst situation. Det er nyttigt i såvel politik som venskaber, så der er rift om Theo på alle arenaer.
På den dansk-ivorianske arena, hvor Theo er brobyggeren, der hjælper familiemedlemmer igennem livsbegivenheder i Danmark, Elfenbenskysten, USA og Frankrig.
På den sociale arena, hvor Theo sammen med sin kone Tracy er vært for børn, børnebørn, venner og bekendte og gerne tilbyder mad fra Elfenbenskysten, England og Danmark i overflod.
På den politiske arena, hvor vi i den socialdemokratiske gruppe i mange år sat pris på det varme kollegaskab, venskab og værtsskab.
Vi vil derfor bruge anledningen til at sige både tak for alt det du har gjort og stadig gør og tillykke med de 60 år.
Indsendt af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Vibeke Højbjerg, Jesper Holdflod, Miki Dam Larsen.
Kristjón Már Magnússon fejrer sit 10-års jubilæum i Lessor Group i Allerød den 1. februar, og samtidig fylder han 60 år den 18. februar. Han er Senior Product Specialist i Lessor Group og arbejder med lønsystemet Danløn, hvor han beskæftiger sig med kundesupport, produktudvikling og kommunikation med eksterne samarbejdspartnere. Han har næsten 40 års solid erhvervserfaring inden for Product Management og videresalg. Kristjón er født og opvokset i Island og flyttede til Danmark, da han var 20 år gammel for at studere Engineering på DTU og for at være tættere på sin danske familie. Efter endt uddannelse flyttede han til Allerød, hvor han har boet i de sidste 40 år. Allerød er både blevet en base for hjem og arbejde. I sin fritid nyder han at læse bøger om historie og naturvidenskab og at tilbringe tid med sin familie. I starten af sin karriere brugte han sin ingeniørviden til videresalg inden for adskillige softwareindustrier. Det førte ham til Mellemøsten, Sydøstasien og Nordamerika. Med sin mangfoldige erfaring inden for produktledelse og videresalg blev han ansat hos Lessor Group i Allerød i 2014. Hos kunderne er han anerkendt for stor faglig viden om produkterne og grundig support, og blandt sine kolleger er Kristjón vellidt og kendt for sit høje engagement.
Bo Abildgren fylder 50 år den 13. januar Bo Abildgren, Chief Product Officer (CPO) hos Lessor Group/Paychex Europe i Allerød, har mere end 20 års solid erfaring med Product Management. Hans store viden har haft afgørende betydning for at udvikle og udvide produktporteføljer på tværs af europæiske markeder for flere anerkendte brands. Han har i mange år arbejdet fra Sverige, men da han i 2023 fik muligheden for at arbejde tættere på sit hjem og familie for Paychex Europe, som har en klar purpose og store vækstambitioner, så greb han den – familien kommer først. Bo er kendt for sit høje engagement i både sit arbejdsliv og på hjemmefronten. Der er fart over feltet, og han er udstyret med et kæmpe drive, som kommer til udtryk i hans beslutsomhed for at skabe de bedste produkter til kunderne. Bo bor i Espergærde med sin kone og to børn – og det er ikke tilfældigt, da det er afgørende for ham at bo tæt på vandet. Han næres af sin passion for vandsport, og i sin fritid kan han enten findes sejlende, dykkende eller kitesurfende på vandet.
Tommi Hansen fejrer 20-års jubilæum hos Lessor Group 24. april.
Mandag 24. april kan salgsdirektør Tommi Hansen fejre 20-års jubilæum hos Lessor Group. Tommi var blot 19 år, da han startede sin karriere som sælger i IT-branchen. Dengang tekstbehandling og WordPerfect var på alles læber - og han har ikke sluppet IT-branchen siden.
Den røde tråd igennem hans karriere har været en tiltro til produkterne og sine sælgere. Kan han ikke stå inde for produktet, kan han heller ikke sælge det. Og derfor har han de sidste 20 år haft sin gang på kontoret i Allerød hos Lessor Group.
I dag står han i spidsen for salgsafdelingerne i både Lessor og Emply med i alt 11 dygtige medarbejdere, og hvor den gode kundekontakt er afgørende.
Tommi bor i Fredensborg sammen med sin hustru Marianne. Hans sælgergen fornægter sig ikke, når han i fritiden står bag disken i Mariannes butik og cafe Country Market i gågaden i Fredensborg.
Nu må det være. Efter et tilløb på tre år blev vi enige om, at nu skulle det være. Så vi blev faktisk gift i sidste uge på rådhuset i stilhed, så nu har vi begge ringe på fingrene - så ved I det! Måske bliver det til et festligt bryllup senere til sommer, nu får vi se. Vivian og Leo Christiansen. (Dette er en testhistorie)
Efter så megen ventetid er dejlige Daniel endelig kommet til verden, 3800 gram og 42 cm, efter en lang men heldigvis ukompliceret fødsel. Din far og mor er begge rigtigt trætte, men nu glæder vi os til at bruge vor orlov og rigtig meget tid sammen med dig i de næste mange uger. Tak til venner og familie for den store interesse og store hjælp. Susanne og Ole Winther (Dette er en testhistorie)