Den store ekstraregning på affaldsgebyrerne i Allerød er en konsekvens af en liberalisering af sektoren for affaldsforbrænding, som man godt kan stille spørgsmålstegn ved, fremhæver René Wendt, formand for de konservative i Allerød.
Den store ekstraregning på affaldsgebyrerne i Allerød er en konsekvens af en liberalisering af sektoren for affaldsforbrænding, som man godt kan stille spørgsmålstegn ved, fremhæver René Wendt, formand for de konservative i Allerød.
Liberaliseringen af affaldsforbrændingssektoren – og den konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald som det medfører – har givet borgerne i Allerød Kommune en ekstraregning. Men uventet var det bestemt ikke.
Lovforslaget blev førstebehandlet i begyndelsen af maj 2023 og få dage efter rettede bestyrelserne i de Konservative vælgerforeninger i Nordsjælland henvendelse til de Konservative folketingsmedlemmer Mette Abildgaard og Mona Juul – Det stod nemlig klart at de 5 kommuner (Rudersdal, Helsingør, Hørsholm, Fredensborg og Allerød) ville stå med en stor regning hvis loven blev vedtaget. Der blev lyttet og Konservative stemte imod forslaget – desværre blev regeringens forslag vedtaget.
Jeg er glad for at mit parti – Det Konservative Folkeparti – ikke stemte for det her i folketingssalen
Og hvorfor denne ekstraregning?
Regningen er en konsekvens af den nye lov om liberalisering af affaldsforbrændingen, som et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Radikale og Liberal Alliance i Folketinget har vedtaget.
Lovforslagets formål er at reducere den danske forbrændingskapacitet og mindske importen af affald til Danmark. Groft sagt søges dette gennemført ved en liberalisering, hvor kommunalt affald sendes i EU-udbud.
Meget forenklet kan det opstilles sådan: Loven betyder kort sagt, at affaldsforbrændingen skal selskabsgøres. Men et selskab må ikke stiftes hvis gælden overstiger værdierne i selskabet. Og på Usserødværket blev der i 2017 investeret i en ny ovnlinje. Investeringen blev godkendt af staten, og med en lang afskrivningstid, som også var gældende lov på det tidspunkt. Gælden for anlægget er over 700 millioner kroner hvoraf cirka 213 millioner kroner kan tilføres via det ekstra gebyr på affaldshåndteringen. De penge skal nu fuldt tilbagebetales inden sommeren 2025. Det er markant hurtigere end planlagt (og tidligere godkendt), hvilket selvsagt øger de enkelte betalinger. Resten af gælden betales af varmekunderne over en længere årrække.
Alternativet er kommunale besparelser eller skattestigninger.
Det resulterer i denne massive ekstraopkrævning lige før jul. Og én til om ikke så længe.
Selskaber med gamle og formentlig mere forurenende ovne end Norfors vil altså stå markant bedre, fordi de har mindre eller ingen gæld i ovnene. Dette er i skarp modsætning til lovens formål:
”De nye rammevilkår skønnes i lovforslaget at medvirke til, at anlæg, der ikke kan klare sig i konkurrencen, reducerer deres kapacitet eller lukker, og at der fremadrettet investeres mere hensigtsmæssigt i sektoren. Det vurderes at bidrage til en mere effektiv sektor og samlet set føre til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne og dansk erhverv” (Uddrag af L115)
Daværende klimaminister Dan Jørgensen udtalte til Altinget i august 2019:”Vi står med en så stor udfordring og har sat et mål, som er så ambitiøst, at det skal gennemsyre alt arbejde, vi laver. Og det kommer det også til i de ting, som kommer til at knytte sig til forsyningssektoren. Der kommer mere Concito og mindre McKinsey”
Set i lyset af at den grønne tænketank Concito fastslår, at der ikke er dokumentation for, at loven om liberalisering af affaldssektoren øger genanvendelsen eller skaber mindre affaldsproduktion eller CO2-udledning, så er det en ærgerlig ekstraregning for borgerne. Concito udtaler:
”Nærværende forslag til konkurrenceudsættelse kan dog skabe betydelig usikkerhed om fremtiden for affaldsforbrændingsanlæg, og derved bremse investeringer, der er nødvendige for at sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor særligt CO2-fangst på forbrændingsanlæg bliver afgørende. (Uddrag af Concito høringssvar til lovforslaget)”
Ifølge Moderaternes klimaordfører på gerningstidspunktet, Karin Liltorp, er der tale om et nødvendigt sats.
”Vi bliver nødt til at gøre et eller andet, velvidende at det er et meget komplekst område, og velvidende at det er der er nogle usikkerheder, man bliver nødt til at tage hånd om undervejs (DR Deadline 8. maj 2023)”.
Det nødvendige sats betaler borgerne i Allerød for nu – det er ikke længere en usikkerhed, men en realitet at en gæld på 213 millioner kroner skal håndteres på 2 år i stedet for de oprindelige 40 år.
Rene Wendt, formand for Konservative – Allerød.
affaldsgebyr | affaldshånteringLæs også....
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Argumenterne for kork som fyld på boldbanerne er stik modsat de informationer, ekspertvurderinger og erfaringer, der er tilgængelige, fremfører Lars Bech-Jørgensen
Konservative i Allerød ønsker at der anvendes kork som infill på de nye kunstgræsbaner til Allerød Fodboldklub, skriver Jørgen Johansen(K)
Det vil være en kortsigtet og utilgivelig handling fra byrådets side at lade hallen nedrive for at skaffe et antal parkeringspladser, mener Tony Andersen.
Inden årets budgetforhandlinger gik igang, oplevede Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Ulrik Andersen, at han nærmest blev smidt ud, skriver han.
Allerød-borger Tina Ryberg opponerer imod, at hun skal påduttes bestemte politiske holdninger, blot fordi hun er gift med en konservativ lokalforenings-formand
Også den Konservative økonomistyring skal i fremtiden være tættere på borgerne, skriver Jørgen Johansen – konservativ borgmesterkandidat KV25
Grundlovsdag 5. juni kommer til at foregå i skyggen af valget til EU-Parlamentet 9. juni, der får karakter af et midtvejsvalg, mener redaktør Kim Sejr.