6. april 2024  |   Vores By

Akademiker-vækst i Allerød på over 100 procent

Byrådsmedlem Michael Nørregaard(V) vil have forklaring på, hvorfor antallet af akademikere blandt kommunens ansatte er fordoblet siden 2007

Vores By
6. april 2024  |   af Kim Sejr

Byrådsmedlem Michael Nørregaard(V) vil have forklaring på, hvorfor antallet af akademikere blandt kommunens ansatte er fordoblet siden 2007

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE) har netop offentliggjort en analyse, der viser, at antallet af akademikere siden kommunalreformen i 2007 er vokset kraftigt.

Der er således kommet 80 pct. flere akademikere i kommunerne og 144 pct. flere akademikere i regionerne. I dag går 8 pct. af lønkronerne i kommunerne og 9 pct. af lønkronerne i regionerne til akademikere. Stigningen har især været drevet af, at der er blevet ansat flere magistre og chef- og specialkonsulenter. Det er især kommunerne omkring hovedstaden og de større byer, der ansætter mange akademikere.

Analysen har givet byrådsmedlem Micahel Nørregaard panderynken.

-I Allerød har vi øjensynligt 6,3% akademikere ansat, hvilket er lidt højere end gennemsnittet på landsplan. Uden at kende detaljerne bag er det ikke umiddelbart alarmerende i sig selv, men et punkt bekymrer mig dog – og det er stigningen siden 2007. Den er ifølge analysen steget med 101,2 procent. Det vil sige, at vi i Allerød har fordoblet antallet af akademikere i kommunen, siger Michael Nørregaard og fortsætter:

-Det er et faktum, at akademikere i gennemsnit oppebærer en højere løn end den klassiske mere borgernære velfærdsmedarbejder, så en så stor stigning indenfor ansatte akademikere giver årsag til panderynker, om ikke andet ud fra et økonomisk perspektiv.

Jeg påtænker derfor at spørge Forvaltningen ind til denne udvikling – måske er det et resultat af skiftende regeringers uendelige indførsel af yderlige regelstrøm bureaukrati, til trods for udmeldinger om politiske ønsker til det modsatte, men jeg bliver nysgerrig på situationen i Allerød og ikke mindst baggrunden for en fordobling af akademikere i Allerød Kommune siden 2007, siger Michael Nørregaard.

Hovedtal fra analysen:

  • Antallet af akademiske fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er steget med 10.000 fra 2007 til 2023 svarende til en stigning på godt 80 pct. Den samlede beskæftigelse i kommunerne er ellers faldet med 5.900 fuldtidsbeskæftigede.
  • I regionerne steg antallet af fuldtidsakademikere i samme periode med 6.000 svarende til en stigning på 144 pct. En fjerdedel af beskæftigelsesvæksten der har været i regionerne siden 2007, kan tilskrives akademikere, selvom akademikere i 2007 kun udgjorde 4 pct. af beskæftigelsen i regionen.
  • Knap 8 pct. af den samlede lønsum i kommunerne, går til akademikere, mens det er knap 9 pct. på det regionale område.
  • Væksten i akademikere i kommunerne og regionerne er især drevet af, at der er ansat flere magistre og chef- og specialkonsulenter.
  • Kommuner i tætbefolkede områder har en større andel af akademikere ansat. Andelen er særligt stor i København og resten af Region Hovedstaden. Det samme gælder i og omkring Aarhus, Odense og Aalborg.
  • Kommunerne med lavest andel af akademisk ansatte ligger Vest- og Sønderjylland, på Nordfyn og Vest- og Sydsjælland.
  • De kommuner der havde en høj andel af akademikere i 2007, lå også i høj grad toppen i 2023. Tilsvarende lå kommuner med en lav akademikerandel i 2007, også lavt i 2023.
akademikere | arbejderbevægelsens erhvervsråd
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce