13. april 2023  |   Vores By

Allerødborger medforfatter på tegneserie-thriller

Allerødborgeren Jens Olaf Pepke Pedersen har været med til at lave tegneserien “Københavnermysteriet – Jagten på naturens enhed”

Vores By
13. april 2023  |   af Kim Sejr

Allerødborgeren Jens Olaf Pepke Pedersen har været med til at lave tegneserien “Københavnermysteriet – Jagten på naturens enhed”.

Mystik i København, anonyme breve og jagten på fysikkens hellige gral: “Københavnermysteriet” er en ny tegneserie-thriller, hvor handlingen er henlagt til Københavns museer og seværdigheder ved nattetide, og hvor hovedpersonerne – og læseren – indføres i 2.500 års fysikhistorie og kommer på sporet af, hvordan naturens kræfter hænger uløseligt sammen og (måske) udspringer af den samme urkraft.

Tegneserien er en ny udgivelse af Sussi Bech og Jens Olaf Pepke Pedersen, der også stod bag den mest solgte danske tegneseriehistorie i 2020, ”Ørsted – Han satte strøm til verden”, der foreløbig har solgt over 5.500 eksemplarer.

En del i Allerød vil også vide, at Jens Olaf Pepke Pedersen er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU.

Hemmelig loge

Men hvad handler tegneserien om? De fire gymnasieelever Thomas, Astrid, Beck og Guldbrandtsen har dannet den hemmelige loge Per Segnities ad Astra (Med dovenskab mod stjernerne) med det uædle formål at slippe så nemt igennem gymnasiets fysiktimer som muligt. Sammen har de svoret en dyr ed om aldrig at åbne en fysikbog eller aflevere en fysikrapport, de selv har skrevet.

Men en dag modtager de hver et brev fra den mystiske ”F” om at møde forskellige steder i København kl. 20. Thomas tropper op på Glyptoteket, hvor han narres til at overvære en forelæsning om, hvordan den moderne fysik bygger på idéer, der opstod i det antikke Grækenland. Da “F” viser sig, ender det med en sporløs jagt gennem Palmehaven, og det eneste udbytte er en ny invitation til endnu et møde. Det samme sker for Guldbrandtsen, der lokkes ned i Frederiksbergs cisterner, Beck op i Rundetaarn og Astrid ind i Det Kongelige Biblioteks læsesal kort før lukketid.

De fire beslutter at arbejde sammen om at fange “F”. Sporene fører dem til de historiske lokaler og underjordiske gange på Niels Bohr Instituttet i København og en lang nat, hvor jagten på “F” kulminerer.

Om eleverne når at afsløre ”F” og stifte bekendtskab med fysikkens hellige gral i form af den endelige Teori om Alting – ja, det bliver ikke afsløret her.

jens olaf pepke pedersen
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce