Ifølge opgørelse fra Dansk Industri er Allerød Kommune suverænt dyr med sin byggesagsbehandling – og den klart langsommeligste. Det koster omkring tusind kroner i timen at få sagsbehandlet en byggetilladelse […]
Ifølge opgørelse fra Dansk Industri er Allerød Kommune suverænt dyr med sin byggesagsbehandling – og den klart langsommeligste.
Det koster omkring tusind kroner i timen at få sagsbehandlet en byggetilladelse i Hillerød, Allerød, Køge og Silkeborg. I Næstved derimod koster sagsbehandlingen kun 369 kroner per time, mens 19 kommuner klarer papirarbejdet uden beregning.
Ud af landets 98 kommuner tager Hillerød, Allerød, Køge og Silkeborg de højeste timepriser for sagsbehandling af byggetilladelser. Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri.
I Hillerød og Allerød koster det henholdsvis 1.024 og 1.023 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til fx et nyt parcelhus, et kontordomicil eller en tilbygning.
Langsommelig sagsbehandling
Ikke alene er Allerød dyrest, når det gælder sagsbehandlingen – men er også den suverænt langsommeligste kommune.
Mens den gennemsnitlige tid for behandling af en byggesag over hele landet var på 75 dage i 2022, var den hele 213 dage i Allerød Kommune.
– Kommunerne sagsbehandler byggetilladelser ud fra nøjagtig samme lovgivning, og derfor er det selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at der er en prisforskel på over 600 kroner i timen. Hvis sagsbehandlingen er effektiv og ventetiden kort, så betaler vi gerne den pris, det koster. Men en gennemsnitlig ventetid på f.eks. 213 dage i Allerød er simpelthen for lang tid. Herning og Næstved med landets laveste timepriser har derimod en kortere ventetid på i gennemsnit 47 og 50 dage, siger branchedirektør for DI Byggeri, Anders Stouge.
Egedal billigst i Nordsjælland
I Nordsjælland er Egedal billigst med sin behandling af byggesager – her er timeprisen kun 599 kroner.
I Hørsholm, Gribskov, Rudersdal og Furesø ligger prisen mellem 824 og 863 kroner, mens Halsnæs ligger lige under med 790 kroner i timen.
– Det er stadig timepriser i den høje ende, og det jo tankevækkende, at det kræver en god portion tålmodighed at få en byggetilladelse i flere af de her kommuner. 142 dage i Hørsholm, 105 dage i Rudersdal og 110 dage i Gribskov. Halsnæs derimod har den korteste ventetid i hele Nordsjælland, nemlig kun 39 dage i gennemsnit, konstaterer Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland og uddyber:
– Kort sagt kan man sige, at der i mange kommuner i Nordsjælland er høje timepriser og lange ventetider. Det passer ikke sammen, og jeg håber, at kommunerne vil se på, hvordan de kan skære ned på ventetiden. Det er helt i orden, at kommunerne tager penge for den service, de leverer – men vi kan ikke gå andre steder hen at få sagsbehandlet en byggetilladelse, og derfor har kommunerne et særligt ansvar for at levere en god service.
I Fredensborg og Helsingør koster en byggetilladelse et fast gebyr på henholdsvis 1.000 og 1.124 kroner, mens Frederikssund sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning.
Byggesagsbehandling, Nordsjælland, antal dage i gns.(2022):
Allerød Kommune 213
Egedal Kommune 41
Fredensborg Kommune 54
Frederikssund Kommune 90
Furesø Kommune 42
Gribskov Kommune 110
Halsnæs Kommune 39
Helsingør Kommune 86
Hillerød Kommune 67
Hørsholm Kommune 142
Rudersdal Kommune 105
Kilde: DI og KL
Se her tabel over priserne for behandling af byggesager.
byggesagsbehandlingLæs også....
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner