Allerød Kunstforening har været en kulturel hjørnesten i lokalsamfundet siden 1970´erne.
Allerød Kunstforening har været en kulturel hjørnesten i lokalsamfundet siden 1970´erne.
Det hele startede med udstillinger, hvor der bl.a. blev udstillet i staldene på Kirkehavegaard.
Kirkehavegaard er brændt ned flere gange, så det vi ser i dag er bygget op med respekt for den originale smukke bygningsstil. Staldene er væk og tilbage står der bl.a. 2 meget smukke lokaler, der får besøgende og brugere til at dåne over Allerød Kommunes smukke faciliteter. Og så er der den der helt særlige ro, som der er, lige ved siden af Kirken i det gamle Lillerød. Alt dette kan ikke erstattes af moderne betonbygninger.
Kulturhuset Kirkehavegaard giver også rum til andre foreninger. I Allerød Kunstforening bruger vi det til udstillinger, ferniseringer, events og fællesskabsoplevelser. Vi er en forening, hvor de, som elsker kunst kan samles, inspireres og generelt være sammen i oplevelsen af kunsten. Alle er velkomne og man behøver ikke at være kunst-connaisseur for at være med.
Formand for Allerød Kunstforening, Eric Lerdrup Bourgois, udtaler:
-Vi stræber efter at skabe en inkluderende og engagerende atmosfære, hvor medlemmer og besøgende i alle aldre og med alle baggrunde kan inspireres ved at udforske kunstens mange facetter.
Denne vision afspejles tydeligt i foreningens mangfoldige aktiviteter og arrangementer.
En af de kommende begivenheder, som foreningen er vært for, er en fernisering med kunstnerne Malene Bjelke og Hans Helge Nielsen.
-Vi er begejstrede for at kunne præsentere disse to talentfulde kunstnere, siger formanden og fortsætter:
-Der er noget for enhver smag i deres værker, fra Hans Helge Nielsens poetiske malerier til Malene Bjelkes tankevækkende skulpturer.
Pop-up udstilling
Men Allerød Kunstforening stopper ikke der. Til august vil foreningen være vært for en pop-up udstilling med japansk blomsterkunst, også kendt som Ikebana.
-Dette er en unik mulighed for vores medlemmer og lokalsamfund for at opleve en ældgammel kunstform fra Asien (eller Japan), siger udstillingens tovholder og næstformand Soldis Sigurdardottir.
En af foreningens kommende højdepunkter er det nu, årlige julemarked, “Jul i det Gamle Lillerød”.
-Det er et fantastisk julemarked, hvor vi byder på dygtige kunsthåndværkere, juleværksted til børn og voksne samt levende musik. Næste gang vil vi også samle ind til velgørende formål, forklarer næstformanden, Soldis Sigurdardottir.
-Det er også en fantastisk mulighed for de besøgende at købe unikke julegaver og en anledning til at mødes i lokalsamfundet – i en hyggelig juleramme, tilføjer hun.
Fællesskab og samarbejde
Men det er ikke kun de store begivenheder, der definerer Allerød Kunstforening. Det er også fællesskabet og samarbejdet mellem medlemmerne, kaldet ”Napperne” fordi de giver et nap til vores udstillinger, der skaber en særlig atmosfære. “Det er en givende forening,” siger et af medlemmerne, som er ”Napper”. “Det er en skønt at komme her på Kirkehavegaard og hygge sig med en kop kaffe, når vi holder vagt til udstillingerne, samt hilse på de gæster, som kommer for at opleve vores udstillinger.”
Allerød Kunstforening efterstræber at afholde ca. 4 udstillinger om året, flere ekskursioner til både kunstnerværksteder og udstillinger og så er der den populære bortlodning til generalforsamlingen, hvor medlemmer kan vinde kunst, som skulpturer og malerier der er blevet købt i løbet af kalenderåret.
Næste fernisering er fredag den 19. april kl. 19 på Kirkehavegaard og alle er velkomne.
Du kan læse mere om Allerød Kunstforening her: www.alleroedkunst.dk
Foto er fra et velbesøgt arrangement på Kirkehavegaard sidste år.
Artiklen er baseret på et indlæg, modtaget af Allerød Kunstforening, let bearbejdet af redaktionen.
allerød kunstforening | kunstLæs også....
Inden årets budgetforhandlinger gik igang, oplevede Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Ulrik Andersen, at han nærmest blev smidt ud, skriver han.
Allerød-borger Tina Ryberg opponerer imod, at hun skal påduttes bestemte politiske holdninger, blot fordi hun er gift med en konservativ lokalforenings-formand
Hvad kan skabe mere liv og fællessskab i Lynge-Uggeløse? Borgermøde 16. september 19-20.30
Ditte Ørum er pr. 1. juli 2024 blevet optaget som partner i EDC Poul Erik Bech Allerød, Lynge og Birkerød.
Kommunerne kan frigøre 3,8-5,2 mia. kr. på folkeskolen, hvis alle kommuner kommer på niveau med produktiviteten i de bedste sammenlignelige kommuner.
Folkeskolen skal afdigitaliseres, mener Enhedslistens medlem af byrådet, Emil Ulrik Andersen, der vil stoppe brugen af chromebooks i Allerøds klasselokaler
En ny strategi for bevaring af kulturarv skal være klar i starten af 2025
Nye opdaterede handleplaner for beskyttelse af særlige EU natur i Allerød er nu på plads. I Allerød Kommune ligger helt eller delvist tre af de i alt 257 Natura 2000-områder, […]
Allerød Kommune etablerer 22 midlertidige parkeringspladser i bymidten for en 3-årig periode.
De seneste år har der været stigende antal personer i Nordsjælland, der er blevet bidt af flåter - også risiko i Allerød
Kun et enkelt konkret byggeprojekt på M.D Madsens Vej 10-12 er under svag mistanke om jordsvindel, konkluderer stor undersøgelse. Politiet orienteret.