25. oktober 2022  |   Vores By

Andel Energi: Kunder kan få aconto-regning reguleret

Kunder hos Andel Energi med meget høje a´conto-regninger kan få deres a´conto-betaling reguleret og dannet en ny a´conto-regning, oplyser selskabet.

Vores By
25. oktober 2022  |   af Kim Sejr

Kunder hos Andel Energi med meget høje aconto-regninger kan få deres aconto-betaling reguleret og dannet en ny aconto-regning, oplyser selskabet.

Allerød Online kunne for godt en uge siden fortælle om en kunde hos Andel Energi, der fik en aconto-opkrævning fra Andel Energi for august-oktober på 18.195 kr. Herefter tjekkede de aconto-opkrævningen for samme periode året før. Den var på 5.483 kr. – altså en stigning på 330 procent. Andel Energi havde i det beskrevne tilfælde endog sat det forventede forbrug op, men ifølge kunden er det helt skudt ved siden af – for husstanden har slet ikke tændt for varmen endnu.

Ændret a conto-regning

Sagen er blevet forelagt Andel Energi, der forklarer følgende:

– Det er desværre et vilkår for de danske gasselskaber, at vi kun har én årlig måling af kundernes reelle forbrug. Distributionsselskabet Evida er måleransvarlig på det danske gasmarked, og de opererer med én årlig måling af kundernes forbrug, fortæller pressechef hos Andel Energi, Morten Kidal, og fortsætter:

– Denne måling er det eneste faste holdepunkt, vi har, når kundernes kvartalsvise aconto-regninger skal dannes. Andel Energi danner en aconto-plan, hvor det forventede årsforbrug fordeles i lige store portioner hen over året – typisk i fire portioner der afregnes kvartalsvis. Som gaskunde kan man dog henvende sig til Evida og bede om, at acontobetalingen reguleres. Derefter giver Evida gasselskabet besked, og der dannes en ny aconto-regning, siger Morten Kidal.

Stor interesse for varmepumper

Andel Energi ønsker samtidig at tilbyde sine kunder en alternativ løsning i form af varmepumper efter opkøbet af Enova Energy tidligere på året.

– Vi vil meget gerne hjælpe de af vores kunder, der er interesserede i at købe en varmepumpe. Der har desværre været meget stor efterspørgsel, og der mangler generelt varmepumper på markedet. Ønsker man et tilbud eller yderligere information, må vi henvise til Enovas hjemmeside, og vi forventer samtidig at lancere vor hjemmeside om varmepumper inden årsskiftet, fortæller Morten Kidal.

Hvor mange husstande i Allerød, der er kunder hos Andel Energi, ønsker Morten Kidal ikke at oplyse noget om af konkurrencemæssige hensyn.

Andel Energi skiftede tidligere på året navn fra det hidtidige SEAS-NVE. Virksomheden omfatter også Ørsteds privatkundeforretning, der blev købt i 2020. Selskabet har ifølge egne oplysninger 1,2 mio. kunder.

andel energi | energipriser | varmepumper
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce