Både budget og antallet af ansatte vil fortsat være højere efter 2023 end det var for 5 år siden, fremhæver borgmester Karsten Längerich(V)
Både budget og antallet af ansatte vil fortsat være højere efter 2023, end det var for fem år siden, så Allerød Kommune kan ifølge borgmester Karsten Längerich (V) fortsat opretholde en høj service med det, han kalder landets måske bedste skoler, dagtilbud og ældrepleje.
– Det er Allerød Kommune, der står for skoler, daginstitutioner, plejehjem, hjælp til handicappede og meget mere for kommunens borgerne. Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, og hvert år lyder regningen på 1.600 mio. kr., forklarer borgmester Karsten Längerich som kommentar til det omfattende sparekatalog fra revisionsfirmaet BDO og de kommende forhandlinger om besparelser. Han uddyber:
– På blot fem år er kommunens udgifter til primært skoler, daginstitutioner, plejehjem og hjælp til handicappede steget med 100 mio. kr. Udgifterne er steget, da både servicen på disse store velfærdsområder samlet set stiger, men også fordi der kommer flere børn, unge og ældre, som har brug for kommunens servicetilbud. I dag er der 150 flere ansatte i Allerød Kommune, end der var i 2017, siger Karsten Längerich.
Krig og manglende tilskud
– I år er Allerød Kommune, ligesom alle andre, ramt af, at priserne stiger som følge af krigen i Ukraine. Det koster især på el- og varmeregningen, men det koster også, fordi Folketinget ikke giver de tilskud til kommunen, som man ellers kunne forvente – som f.eks. hjælpen til handicappede og de mange flere børn og ældre, der har brug for kommunens servicetilbud. Det betyder, at selvom Allerød Kommunes indtægter stiger, så forventes nettoudgifter til tilskud/udligning til andre kommuner at stige endnu mere, pointerer Karsten Längerich og fortsætter:
– Allerød Kommune har altså både færre penge til at drive servicetilbuddene, samtidig med at flere har brug for kommunens hjælp. Det er i overkanten af, hvad der er råd til, og kommunen kan ikke bruge flere penge, end der kommer ind. Vi har haft den samme udfordring i de tidligere år, men her har vi lige præcist kunnet løse det ved at forbedre arbejdsgange og udsætte opgaver. Det kan vi ikke i år.
Tvungen opgave
– Når byrådets 21 medlemmer skal lægge budgettet for 2023-30, bliver det altså med en tvungen opgave, der hedder, at udgifterne igen skal passe til, hvad der er penge til. Det er politik, hvordan opgaven løses, og det sker ved byrådets budgetforhandlinger i de første tre uger af september, forklarer Karsten Längerich og tilføjer:
– Både budgetter og antal ansatte vil fortsat være højere efter 2023, end det var for fem år siden, så kommunen kan fortsat opretholde en høj service med måske landets bedste skoler, dagtilbud og ældrepleje. Det er takket være fantastiske og engagerede medarbejdere og borgere, understreger borgmesteren.
Borgmesteren kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor meget der konkret skal spares, da byrådet først i næste uge får en udmelding herom.
Debat om besparelser på vor Facebookside.
Tidligere artikler om sparekatalog og besparelser:
Sparekatalog rammer især børn og skole
besparelser | borgmester | karsten längerich | sparekatalogLæs også....
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.