Byrådsmedlem og gruppeformand Clara Rao er valgt som ny spidskandidat for Allerød Venstre
Byrådsmedlem og gruppeformand Clara Rao er valgt som ny spidskandidat for Allerød Venstre
Til opstillingsmødet tirsdag aften på Kirkehavegård blev byrådsmedlem og gruppeformand Clara Rao valgt som ny spidskandidat og dermed borgmesterkandidat for Allerød Venstre.
Borgmester Karsten Längerich har valgt ikke at genopstille som spidskandidat for Allerød Venstre til kommunalvalget næste år. På opstillingsmødet tirsdag aften skulle medlemmerne i Allerød Venstre derfor vælge ny spidskandidat til kommunalvalget i november 2025.
Bestyrelsen havde indstillet byrådsmedlem og gruppeformand Clara Rao som ny spidskandidat, og Clara Rao blev valgt uden modkandidater.
– Jeg er som formand for Allerød Venstre utrolig glad for, at vi i vores byrådsgruppe har en så kompetent afløser som spidskandidat i Clara. Clara arbejder utrætteligt for at forgennemført Allerød Venstres politik, og jeg er virkelig begejstret for, at hun er vores nye borgmesterkandidat, siger Niels Kirkegaard, formand for Allerød Venstre.
Vil gøre forskel
Clara Rao er ydmyg og takker for tilliden fra medlemmerne af Allerød Venstre.
– Jeg er utrolig stolt og ydmyg over at blive valgt som spidskandidat for Allerød Venstre. Jeg er i politik for at gøre en forskel for borgerne i Allerød. Eksempelvis ønsker jeg at sikre, at forældre kan tage på arbejde med ro i sindet og vide, at vores børn trives i udviklende læringsmiljøer omgivet af kompetente voksne, siger Allerød Venstres nye borgmesterkandidat Clara Rao og fortsætter.
– De senere år er der med Karsten som borgmester kommet meget mere ro i byrådet i Allerød. Der er ikke så meget unødvendigt drama og konflikt, og meget af det gamle nag, der tidligere har fyldt meget, fylder heldigvis ikke så meget længere. Jeg vil gøre mit for, at det fortsætter sådan, da jeg tror på, at vi på den måde får de bedste og langsigtede løsninger.
Borgmester Karsten Längerich har meddelt, at han fortsætter som borgmester perioden ud. Men når vælgerne skal sætte deres kryds til kommunalvalget i 2025, er det Clara Rao, der står øverst på Venstres liste.
– Allerød Venstre er ikke et solo-projekt. Styrken i Allerød Venstre har derimod været et stærkt fællesskab og et bred felt af dygtige kandidater, der afspejler vores lokalsamfund og de mange passionerede frivillige. Sådan skal det også være fremadrettet, for nok er spidskandidaten ny, men de grundlæggende værdier er de samme, slutter den nye borgmesterkandidat for Allerød Venstre.
Clara Rao er 40 år, arbejder som chef for Compliance og bæredygtighed i Plandent A/S, bor i Allerød med sin mand og to børn og har været politisk aktiv siden 2016.
Allerød Venstre holder opstillingsmøde for de øvrige kandidater til kommunalvalget i november 2025 næste forår.
Stemmesluger
Clara Rao er i forvejen ret populær blandt vælgerne. De gav hende således hele 821 personlige stemmer ved sidste kommunalvalg, næsthøjeste stemmetal, kun overgået af eks-borgmester Jørgen Johansen(K) med 1502 stemmer. Venstre-borgmesteren. Karsten Längerich, fik 768 personlige stemmer.
Ialt fik Venstre ved sidste kommunalvalg 3.906 stemmer, svarende til en stemmeandel på 25,7 procent.
Kilde: Allerød Venstre mv.
borgmesterkandidat | clara raoLæs også....
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.