13. september 2023  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Byråd  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Nyt om politik

De konservative delt midt over

Tre medlemmer af den konservative byrådsgruppe i Allerød træder ud og fortsætter som løsgængere efter valg af Jørgen Johansen som borgmesterkandidat

Byråd
13. september 2023  |   af Kim Sejr

Tre medlemmer af den konservative byrådsgruppe i Allerød træder ud og fortsætter som løsgængere efter valg af Jørgen Johansen som borgmesterkandidat

Den konservative byrådsgruppe er pludselig blevet tre medlemmer mindre efter at tre medlemmer har valgt at forlade gruppen for at blive løsgængere, nemlig Thomas Frisch, Torbjørn Barfod og Bettina Løgager.

Gruppens talsmand er Thomas Frisch og når han taler om behovet for en anden retning, taler han om manglen på fornyelse:

-Den konservative vælgerforening har jo lige besluttet, at Jørgen Johansen atter skal være borgmesterkandidat efter to perioder og det synes jeg ikke der er megen fornyelse i, siger Thomas Frisch. Han kan dog ikke pege på, hvem udbryderne ellers havde set som konservativ borgmesterkandidat eller hvem løsgængergruppen nu vil pege på som borgmesterkandidat.

-I øjeblikket er vi nu en løsgængergruppe, men det bliver vi ikke ved med at være, oplyser Thomas Frisch og antyder dermed, at løsgængerne som samlet gruppe vil tilslutte sig et andet parti. Direkte adspurgt ønsker han dog ikke at oplyse, hvilket andet parti der evt. er i tankerne.

Mere indflydelse

Generelt set havde løsgængergruppen gerne set en konservativ gruppe, der søger mere konstruktiv indflydelse og har en mere pragmatisk tilgang til det politiske arbejde med det formål at søge konsensus og samarbejde over midten.

-Det er ihvertfald hvad vi står for. Vi er f.eks. principielt for skattelettelser, men ikke for enhver pris, hvis det giver mening som i den situation Allerød Kommune har været ude, forklarer Thomas Frisch.

Tilbage i den konservative gruppe er Jørgen Johansen, Erik Lund, Lars Bacher og Eric Lerdrup Bourgois.

Kort konservativ kommentar

De konservative i Allerød kommenterer bruddet kort over for Allerød Online:

-Thomas Frisch har d. 13. september kl. 02.24 meddelt pr. mail at han, Torbjørn og Bettina har meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti og forsætter byrådsarbejdet som løsgængere.

Konservative i Allerød ønsker dem held og lykke fremover. Konservative i Allerød ser frem til valget af partiets spidskandidat 25. september og forberedelser til KV25. Konservative i Allerød har ikke ydeligere kommentarer.

Længere forklaring

I et længere opslag på sin Facebook-side forklarer Thomas Frisch:

-Der kommer tidspunkter, hvor man bliver nødt til, at tage et “helikopter view” og gøre status, og det tidspunkt er så kommet til os, i.f.t. det politiske arbejde.

Vi gik ind i lokalpolitik, hos de Konservative, for at skabe forandring, ændre måden vi samarbejdede på, men også for at skabe fornyelse i partiet.

Med hensyn til samarbejdet, var det vigtigt for os, Konservative kom med i de væsentlige sager for kommunen, det være sig budget, skole, ældre og vores byudvikling, og den mission syntes vi stort set er lykkedes.

Vi er selvfølgelig ikke de eneste med dette ønske, det ønsker alle i partiet på hver deres måde, men vi har fra start af haft en fælles holdning og tilgang til måden, og ikke mindst målet for vores politik, som vi ønsker at fastholde og fortsætte, men som vi ikke ser kan ske i den form vi 3 ønsker fremadrettet.

Siden KV21 hvor vi alle 3 var så heldige, at blive valgt ind i byrådet, er vi alle blevet klogere på hvilken retning vi ønsker fremover for Allerød, samtidig er der også siden valget, sket en hel del på den politiske front, som vi ikke helt kan stå på mål for.

Derfor har vi d.d. valgt at træde ud af Konservative for indtil videre at danne en løsgængergruppe, hvor vi i de næste uger vil bruge tiden på at “trække vejret” og herefter vil vi komme nærmere ind på, hvad der er vores videre færd sammen, om vores fælles mål,

Understreget, vi ser ikke det her som et fravalg af noget dårligt, snarere som et tilvalg af en anden retning, som taler mere ind i den kontekst vi fremadrettet ønsker at samarbejde på.

byråd | de konservative
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce