11. august 2022  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Byråd  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik

Debat: Hvor skal pengene komme fra?

Byrådsmedlem Michael Nørregaard (V) peger på, at en skattestigning som løsning på kommunens budgetproblemer kan være problematisk. Michael Nørregaard efterlyser konkrete og konstruktive bud på, hvordan budgetproblemet i Allerød skal […]

Politik
11. august 2022  |   af Kim Sejr

Byrådsmedlem Michael Nørregaard (V) peger på, at en skattestigning som løsning på kommunens budgetproblemer kan være problematisk.

Michael Nørregaard efterlyser konkrete og konstruktive bud på, hvordan budgetproblemet i Allerød skal løses, for der findes, ifølge ham, ingen løsninger, der er ligetil.

– Sammen med andre kommuner står vi i Allerød over for kæmpe udfordringer i 2023 med at få tingene til at nå sammen. Der er flere årsager hertil. Krigen i Ukraine har medført stigende priser på energi og dermed galopperende udgifter til varmeforsyning. Dertil kommer stigende udgifter til flygtninge fra Ukraine, et stort forsvarsforlig som vil dræne statens rådighedsbeløb samt stigende udgifter til det specialiserede område, som ikke bliver dækket af staten. Og endelig er der øgede sundhedsudgifter, som kommunen skal finansiere, fremhæver Michael Nørregaard.

Reduceret effekt ved skattestigning

Det indebærer, ifølge Michael Nørregaard, at der kommer til at mangle et tocifret millionbeløb på driften, og han gør samtidig opmærksom på, at skattestigninger ikke er nogen ligetil løsning:

– Vi kan vælge at øge indtægterne ved, at vi som kommune sætter skatten op, men grundet statens sanktionsregler for alle kommuner samlet får vi kun lov til at beholde 25 procent af provenuet det første år, 50 procent det næste år og 75 procent det følgende år. Først i år fire får vi lov til at beholde det fulde provenu, pointerer Michael Nørregaard.

Skat kan ikke stå alene

– Den anden vej er at skære i omkostningerne. Kommunen effektiviserer i forvejen for omkring kr. 10 mio. hvert år, hvor vi reducerer omkostninger inden for områder, som ikke rammer borgerne, i hvert fald på papiret. I det eksisterende budget for 2023 er der vist lagt op til, at effektiviseringen skal øges til 15 mio. kr. – allerede som det ser ud i dag, siger Michael Nørregaard og stiller selv et spørgsmål til borgerne i Allerød:

– Hvis præmissen ender med, at vi som kommune skal finde f.eks. 60 mio. kr. i budgettet for 2023 – hvad synes DU så, vi konkret skal gøre?

– Hvis vi hæver skatten med ét procentpoint, giver det et provenu på omkring 60 mio. kr. – men grundet sanktioner får vi kun 15 mio. kr. i hånden i 2023. Det betyder, at vi så i givet fald skal hæve skatten med fire procentpoint, svarende til 240 mio. kr. i 2023 for at have 60 mio. i hånden. Men grundet det samlede kommunale serviceloft kan vi ikke engang få lov til at bruge 60 mio. kr. mere – så skatten kan altså ikke stå alene som redskab, påpeger Michael Nørregaard.

Efterlysning: Konkrete forslag

Michael Nørregaard gør samtidig opmærksom på, at han har gennemlæst alle høringssvar til sparekataloget fra revisionsfirmaet BDO.

– Fælles for alle høringssvar er et klart “Not in my backyard”, altså et opråb om ikke at spare lige præcis på deres område – eller et område, som personligt ligger dem meget nært. Men ikke et eneste af høringssvarene peger på, hvor man så kan løse den udfordring, byrådet står overfor. Derfor efterlyser jeg konkrete forslag hertil, siger Michael Nørregaard.

Deltag gerne i debatten på vor facebookside.

besparelser | budgetforhandlinger | michael nørregaard | sparekatalog
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce