Er vindmølle-projektet i Kollerød blot udtryk for byrådets green-washing og så må de lokale beboere leve med konsekvenserne, spørger Jørn Sjøstrøm og Anette Gluud fra Kollerød.
Er vindmølleprojektet i Kollerød blot udtryk for byrådets green-washing, og så må de lokale beboere leve med konsekvenserne, spørger Jørn Sjøstrøm og Anette Gluud fra Kollerød.
Lige nu frygter beboerne i Kollerød, hvad medlemmer i Allerød Byråd beslutter i spørgsmålet om opsætning af en vindmøllepark tæt på landsbyen med 3 x 100 m. høje vindmøller.
Officielt omtales projektet “kun” som en udskiftning af eksisterende mindre vindmøller i Kollerød. Men for os, som de næste 30 år kommer til at skulle leve med store og konstante støj- og andre gener, er denne måde at minimere projektet på uacceptabel.
Så vær venlig at omtale projektet som det, det er, nemlig etablering af en egentlig vindmøllepark i Kollerød.
Ikke udtryk for planlægning
Imidlertid synes projektet ikke at være et udtryk for Allerød Kommunes planlægning af den fremtidige politik på energiområdet. Tværtimod blev det areal, som pt. huser de to ældre og mindre vindmøller, taget ud af Allerød 2021 Kommuneplanen.
Projektet er helt uforudset – og på heldigste vis – faldet i hænderne på vores folkevalgte politikere som en gave fra et vindmøllefirma med sans for afkast.
Så kære politikere: Hvordan forklarer I jeres omprioritering, og hvordan kan vi fremover stole på jeres beslutninger? Ligger der undersøgelser over fremtidige energibehov, som nødvendiggør en hasteetablering af en vindmøllepark i Kollerød? Og hvis denne viden eksisterer, eksisterede denne så ikke i 2021?
Eller bruger I denne uforudsete “gave” til green-washing af kommunes grønne indsats uanset negative konsekvenser for os, der bor i Kollerød?
Bevarende lokalplan
Vi vil sluttelig minde jer om, at landsbyen er omfattet af en bevarende lokalplan. Naturklagenævnet skriver i blad nr. 45 fra oktober 1994, at der ikke skal så meget til, før der opstår en væsentlig ændring af det eksisterende miljø.
Givet er det, at en vindmøllepark vil ødelægge et værdifuldt landsbymiljø i Kollerød.
Det er virkeligt sært, at et multinationalt selskab skal bestemme levevilkårene for beboere i Kollerød de næste 30 år.
Ideen om en vindmøllepark i Kollerød stammer ikke fra Allerød Kommune men er udtryk for en aggressiv vindmølleindustri, som kontakter lodsejere med henblik på at overtale dem til at indgå aftaler. Således er det lykkedes for Momentum-gruppen at få en aftale om udlejning af jordareal.
I Momentum-gruppens oplæg er vindmølleparken – nærmest med millimeters nøjagtighed – blevet presset ind lige der, hvor virksomhedens afkast bliver så stort som muligt. Moderne vindmøller tjener sig hjem 30 til 35 gange med en levetid på ca. 30 år, og der er ingen tvivl om, at opsætningen i Kollerød er en god forretning.
“Det er virkeligt sært, at et multinationalt selskab skal bestemme levevilkårene for beboere i Kollerød de næste 30 år.”
Hovsa-beslutning
Nu er det – i sig selv – ikke forkert, at Momentum-gruppen og den irske kapitalfond, som ejer aktiemajoriteten i virksomheden, trækker store afkast hjem til deres aktionærer. Det ligger i virksomhedens dna.
Det, som er forkert, er, at I – som beslutningstagere – ukritisk lader jer lede af Momentum-gruppens interesser, træffer ugennemtænkte hovsa-beslutninger og påfører beboerne i Kollerød støj, skyggekast og økonomiske udgifter.
Momentum-gruppen laver lignende projekter flere steder i landet, fx i Haderslev Kommune. Her har politikerne i kommunalbestyrelsen dog besluttet, at afstanden til nærmeste nabo skal være 10 gange møllens totalhøjde.
Det vil klæde jer beslutningstagere at tage samme ambitiøse beslutning om afstandskrav – ikke kun her i Kollerød men i alle dele af Allerød Kommune, hvor I tilfældigt eller planlagt vil etablere større energiprojekter.
Hvad med om Allerød Kommune tog beslutning om at investere i en af de havvindmølleparker, som p.t. er i støbeskeen?
Herved kunne kommunen manifestere sin grønne indstilling.
Jørn Sjøstrøm og Anette Gluud
Kollerød Bygade 21 C
3450 Allerød
kollerød | vindmøllerLæs også....
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Argumenterne for kork som fyld på boldbanerne er stik modsat de informationer, ekspertvurderinger og erfaringer, der er tilgængelige, fremfører Lars Bech-Jørgensen
Konservative i Allerød ønsker at der anvendes kork som infill på de nye kunstgræsbaner til Allerød Fodboldklub, skriver Jørgen Johansen(K)
Det vil være en kortsigtet og utilgivelig handling fra byrådets side at lade hallen nedrive for at skaffe et antal parkeringspladser, mener Tony Andersen.
Inden årets budgetforhandlinger gik igang, oplevede Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Ulrik Andersen, at han nærmest blev smidt ud, skriver han.
Allerød-borger Tina Ryberg opponerer imod, at hun skal påduttes bestemte politiske holdninger, blot fordi hun er gift med en konservativ lokalforenings-formand
Også den Konservative økonomistyring skal i fremtiden være tættere på borgerne, skriver Jørgen Johansen – konservativ borgmesterkandidat KV25
Grundlovsdag 5. juni kommer til at foregå i skyggen af valget til EU-Parlamentet 9. juni, der får karakter af et midtvejsvalg, mener redaktør Kim Sejr.