15. august 2022  |   Folketingsvalg '22

Fortaler for det frie gymnasievalg

Folketingskandidat Marianne Lynghøj fra Venstre var mandag morgen mødt op ved Allerød Gymnasium for at argumentere for det frie gymnasievalg. Hun er modstander af det, som hun kalder “regeringens tvangsfordeling […]

Folketingsvalg '22
15. august 2022  |   af Kim Sejr

Folketingskandidat Marianne Lynghøj fra Venstre var mandag morgen mødt op ved Allerød Gymnasium for at argumentere for det frie gymnasievalg.

Hun er modstander af det, som hun kalder “regeringens tvangsfordeling af 4.000 gymnasieelever landet over”. Og det er derfor, hun stod her i dag sammen med lokale Venstre-folk, der bakker deres kandidat op, nemlig Marianne Lynghøj som er opstillet for Venstre i Nordsjælland (Rudersdal-kredsen.

Ifølge Marianne Lynghøj handler det ikke om, hvilke mennesker, der går på forskellige gymnasier, men hvordan kulturen og fagligheden er på et gymnasium. 

– Der er gymnasier, der har vist, at de kan skabe faglighed og en god kultur samtidig med, at de har mange elever med anden etnisk herkomst end dansk. Et eksempel er Sydkysten Gymnasium i Ishøj, der sidste år havde et gennemsnit 0,5 % over det, der kunne forventes ud fra elevernes forældres baggrund. Dette skyldes blandt andet engagerede lærere og motiverede elever. De har nu fået at vide, at de ikke må optage elever og er sat i bås som et “dårligt gymnasium”. Det, synes jeg, er frygteligt. For de kan netop noget. Og den form for gymnasier skal have mere frihed til at sætte fagligheden i centrum, fremhæver Marianne Lynghøj.

Marianne Lynghøj erkender, at der er gymnasier, som fungerer dårligt, men:

– I forhandlingerne om gymnasieaftalen var det Venstres forslag, at hvis ikke udviklingen på disse dårligt fungerende gymnasier kan blive vendt, må de lukkes. Men vi kom jo ikke så langt i forhandlingerne, fordi der var flertal for tvangsfordelingen, pointerer hun.

Flere blandede boligområder

Hertil er der, ifølge Marianne Lynghøj, en generel boligpolitisk pointe i, at vi skal have flere blandede boligområder.

– Det betyder, at der skal bygges flere ejerboliger i områder, hvor der traditionelt er mange lejeboliger. Venstre har netop – som en del af vores boligudspil – foreslået, at der skal bygges 122.000 flere ejerboliger inden for de næste ti år. Det vil bidrage til en mere blandet og socialt bæredygtig by og dermed også en bedre fordeling af elever. Venstre stod bag parallelsamfundspakken, der jo i den grad gør op med parallelsamfund. Så vi anerkender bestemt udfordringen med parallelsamfund, vi ser bare slet ikke på de samme løsningsforslag som regeringen, siger Marianne Lynghøj og opsummerer:

– Så grundlæggende er vores tilgang helt anderledes. Vi anerkender, at der er gymnasier, der har udfordringer, men vi ser også mange gymnasier, der gør det virkelig godt – også med en høj andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk. I Venstre baserer vi vores politik på et udgangspunkt om menneskets frie valg, og vi må derfor gøre det attraktivt at leve i en blandet by, siger Marianne Lynghøj.

folketingsvalg | frit gymnasievalg | marianne lynghøj
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Dramatisk exit for Mette Thiesen, NB
Efter en intern konflikt melder Mette Thiesen sig ud af Nye Borgerlige, som mister deres ene mandat i Nordsjælland.

S blev vinder i Nordsjælland
Moderaternes fremgang bevirkede, at Venstre mistede status som Nordsjællands største parti - 2 mandater til Venstre, 4 til Socialdemokratiet.

Lokale MF-kandidater besøgte Allerødvirksomhed
De to lokale folketingskandidater, Peter Westermann (SF) og Christoffer Buster Reinhardt (K), besøgte mandag formiddag Rose Holm A/S i Vassingerød.

Martin Lidegaard: turbo på opsætning af varmepumpeanlæg
Allerød skal sætte turbo på opsætning af varmepumpeanlæg med statsgaranterede lån – og der skal flere solceller på tagene af de kommunale ejendomme, siger MF-kandidat Martin Lidegaard (R).

Nu skal det være psykiatriens tur
Der skal en indsats til, der er lige så stor og sammensat som den enorme mængde mistrivsel og psykisk lidelse, der skabes i vores samfund, siger Peter Westermann, medlem af Regionsrådet og spidskandidat for SF i Nordsjælland

Sprudlende Venstre-rally i Allerød
Omkring 500 Venstrefolk og -sympatisører indtog mandag aften Nordsjællands Konferencecenter og gav den fuld valgkamps-gas.

Radikalt stemmedyk styrker Moderaterne
Moderaterne ligger nu omkring 5-6 procent i meningsmålingerne - og det kan give valg til Jakob Engel-Schmidt i Nordsjælland.

Her er kandidaterne, du kan stemme på
Hele 78 kandidater fra 14 partier kommer til at optræde på stemmesedlerne, når Allerødborgerne skal afgive deres stemmer til folketingsvalget 1. november.

Miki i Folketinget bringer Gitte i byrådet
Socialdemokratiets forbud mod dobbeltmandater indebærer, at MF-kandidat Miki Dam Larsen skal overlade sin plads i byrådet til 1. suppleanten, hvis han vælges til Folketinget.

Ulla Tørnæs bakker op om lokal V-kandidat
Ulla Tørnæs - mangeårigt folketingsmedlem og tidligere minister - var tirsdag mødt op på Allerød Station for at støtte V-folketingskandidat Marianne Lynghøj.

Harpsøe kan feje DF ud af Nordsjælland
Uden stemmeslugeren Morten Messersmidth vil Danmarksdemokraterne kunne tiltrække mange tidligere DF-vælgere uden stor modstand.


Annonce