Blandt høringssvarene er der ifølge forvaltningen ikke nogen indsigelser, der forhindrer en nedlæggelse af Kratbjergskolen og dannelsen af to nye skoler.
Blandt høringssvarene er der ifølge forvaltningen ikke nogen indsigelser, der forhindrer en nedlæggelse af Kratbjergskolen og dannelsen af to nye skoler.
Børne- og Skoleudvalget skal 23. februar tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Kratbjergskolen skal nedlægges og omdannes til to skoler. Forud herfor har forvaltningen udarbejdet et notat om de indkomne høringssvar. Heri konkluderes det, at der blandt høringssvarene ikke er indsigelser, som forhindrer en gennemførelse af nedlæggelsen af Kratbjergskolen og dannelsen af to nye skoler.
Forvaltningen vurderer således, at de indsigelser, der fremkommer i høringssvarene, alene er af politisk karakter.
To nye skoledistrikter
Forvaltningens notat er bl.a. udarbejdet for at rette eventuelle misforståelser – bl.a. om ændrede skoledistrikter. Forvaltningen gør det således klart, at der i forbindelse med oprettelsen af de to nye skoler skal oprettes to nye skoledistrikter.
– Forslaget om de nye skoledistrikter har afstedkommet spørgsmål i høringssvarene om, hvordan man vil forholde sig til børn, som allerede går på en af de to matrikler i dag.
Beslutningen om nedlæggelse af Kratbjergskolen får ikke nogen indflydelse på børn, der allerede går i skole. Der vil således ikke ske flytning af børn, der allerede går i skole, med baggrund i de ændrede skoledistrikter. Skoledistrikter fastlægges fremadrettet, fremgår det af notatet.
Notatet anfører endvidere, at børn, der bor i Allerød Kommune, er omfattet af reglerne om søskendegaranti. Dette betyder, at børn med bopæl i Allerød Kommune, der har søskende på en kommunal folkeskole i Allerød, vil få tilbudt en plads efter reglerne om søskendegaranti uanset om de bor i distriktet eller ej. Børn, der har søskende på en kommunal folkeskole i Allerød, men ikke bor i Allerød Kommune, er ikke omfattet af reglerne om søskendegaranti.
Ingen spareøvelse
Allerød – Hørsholm Lærerforening udtrykker i deres høringssvar bekymring for konsekvenserne af en årlig merudgift på 2,7 mio. kr., der skal lægges oven i den aftalte 0,9 procents besparelse de
kommende 4 år.
– I forhold til de menneskelige ressourcer er vi stærkt bekymrede for, at det endnu engang bliver lærerne, der skal betale prisen med forringet arbejdsmiljø og afskedigelser.
Det vil i den sidste ende gå ud over eleverne og deres undervisning, at der
kommer til at mangle uddannede lærere, skriver foreningen bl.a.
Hertil har forvaltningen svaret:
– Budgettildelingsmodellen justeres med virkning fra 2024, således at
der samlet set ikke bliver merudgifter på 2,7 mio. kr.
Der er således heller ikke tale om en besparelse på 2,7 mio. kr. på det samlede skolevæsen, idet skolevæsenet samlet fortsat vil modtage samme beløb, fremgår det.
Forvaltningens notat kan læses her.
Her en oversigt over høringssvarene.
Her alle høringssvar samlet.
kratbjergskolen | skoleLæs også....
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.