Grundlovsdag i skyggen af EU-valg

Grundlovsdag 5. juni kommer til at foregå i skyggen af valget til EU-Parlamentet 9. juni, der får karakter af et midtvejsvalg, mener redaktør Kim Sejr.

Grundlovsdag 5. juni kommer til at foregå i skyggen af valget til EU-Parlamentet 9. juni, der får karakter af et midtvejsvalg. Forstået på den måde, at partierne vil opfatte stemmeafgivelserne som retningsgivende for den politiske tilstand.

Og den er ikke særlig god for regeringspartierne Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, som adskillige målinger nu har vist gennem længere tid.

Regeringen er så upopulær, at den kun kan finde opbakning blandt en trediedel af vælgerne. Det skinner igennem hos målingerne for valget til EU-Parlamentet, men i knap så udstrakt grad. Socialdemokratiet ser ud til at miste et mandat, så de ender med tre og Moderaterne er på vippen – i nogle målinger er de inde med et enkelt mandat, i andre målinger er de ude.

Mandatet kan muligvis reddes ved at være i valgforbund med Venstre. Netop Venstre kan på den ene side ømme sig over, at partiet står til at tabe to mandater, så de i stedet for fire får to repræsentanter i EU-parlamentet. Mange Venstre-folk vil dog også drage lettelsens suk over, at de i målingerne står til over 12 procent af stemmerne, mens de hjemlige målinger viser en tilslutning på kun 7-9 procent.

Elefanten i rummet hos mange Venstre-folk er givetvis også om partiet skal forlade regeringen. Fortsætter de sløje målinger kan det kraftigt reducere partiet på Christiansborg ved det næste folketingsvalg. Men det er først i 2026 og partiet kan måske genvinde noget af det tabte ved at føre valgkamp på, at man ønsker en borgerlig regering. Altså hvis vælgerne tror på det. Det lovede Venstre jo som sagt også ved valget i 2022, og i stedet blev der peget på Mette Frederiksen som statsminister. Det har kostet troværdighed hos vælgerne.

Værre er det med kommunalvalget inden, nemlig november næste år. Her kan en meget lav tilslutning til Venstre ikke undgå at påvirke tilslutningen til Venstre lokalt. Det kan betyde mistet indflydelse – og langt færre borgmesterposter. Mon der i kommunal-Venstre snart vil komme et pres for at få Venstre ud af regeringen, så man kan undgå en lokalpolitisk massakre?..

Det er særligt interessant i Allerød Kommune, hvor Venstre har borgmesterposten i en allliance med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Senere har udbrydere fra de konservative dannet Moderaterne og efterfølgende tilsluttet sig konstitueringsaftalen.

Vil et svagere Venstre og svagere konservative føre til et nybrud på lokalt plan med fremgang for Moderaterne, Liberal Alliance og SF? Kortene kan blive blandet på ny.

Kim Sejr er redaktør for Allerød-Online

grundlovsdag