5. juni 2024  |   Politik

Grundlovsstævne blev startskud på konservativ valgkamp

Et nyt hold af konservative kandidater til kommunalvalget blev præsenteret grundlovsdag – Erik Lund trækker sig fra politik om halvandet år.

Politik
5. juni 2024  |   af Kim Sejr

Et nyt hold af konservative kandidater til kommunalvalget blev præsenteret grundlovsdag – Erik Lund trækker sig fra politik om halvandet år.

De konservatives grundslovsstævne på Kirkehavegaard startede helt traditionelt med et veloplagt indlæg fra MFé er og politisk ordfører for de konservartive, Mette Abildgaard, efterfulgt af et indlæg fra Birgitte Bergman, konservativ kandidat til Europa-Parlamentet.

Men til det meget velbesøgte møde med over 100 deltagere sprang der herefter en lille bombe, da tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem for de konservative, Erik Lund, skulle holde tale.

Efter en længere historisk og underholdende gennemgang af de skiftende magtkampe og konstitueringer i Allerød Byråd siden 1994, meddelte Erik Lund således, at han trak sig tilbage fra politik efter næste kommunalvalg.

Generationsskifte

Ifølge Erik Lund en slags generationsskifte, hvor hans yngste datter Amanda Egerod Lund forhåbentlig kan få en plads i byrådet.

Et opstillingsmøde onsdag har nemlig vedtaget en foreløbig opstillingsliste, hvor Amanda Egerod Lund har fået en placering som nummer to efter borgmesterkandidat Jørgen Johansen.

-Da Amanda for lang tid siden fortalte, at hun på et tidspunkt godt kunne tænke sig at sidde i byrådet, og da Jørgen Johansen og bestyrelsen opfordrede hende, meddelte jeg allerede den gang, at så ville jeg trække mig og gøre plads til fornyelse og genrationsskifte, oplyste Erik Lund i sin tale og tilføjede:

-På samme måde har jeg meddelt de konservative regionsrådsmedlemmer og bestyrelse, at jeg heller ikke stiller op til Regionsrådsvalget, da Jørgen Johansen og jeg formentlig ville skulle dele stemmerne som sidst, og vi derfor ikke ville få et lokalt Regionsrådsmedlem.

Jeg vil derfor bakke Jørgen Johansen op for at han bliver valgt til Regionsrådet, sagde Erik Lund og sluttede:

-Jeg er dog ikke færdig i politik. 1½ års politisk arbejde skal færdiggøres. Tusinde tak til jer alle og for den store opbakning som jeg har fået igennem snart 32 år, sagde en tydeligt berørt Erik Lund til det rekordstore antal tilhørere – hvilket blev mødt med stående applaus.

Ny opstillingsliste

Opstillingsmødet hos de konservative har vedtaget følgende opstillingsliste:

1.Jørgen Johansen

2.Amanda Egerod Lund

3.Lars Bacher

4.Eric Lerdrup Bourgois

5.Line Rasmussen

6.Leif Johansen

7.René Nicklas Wendt

8.Kim Holmstrøm

9.Mads Tandrup

Alle kandidater fik lejlighed til et præsentere sig selv for de forsamlede ved grundlovsmødet, og som borgmesterkandidat Jørgen Johansen konkluderede:

-Som i kan se, har vi nu et hold med stort potentiale – og det bliver en rigtig lang valgkamp.

De konservative gør samtidig opmærksomem på, at fremtidige kandidater kan placeres på listen uden en ny opstillingsgeneralforsamling.

grundlovsstævne | konservative
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Lavere hastighed skal beskytte mod trafik-dødsfælde
Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse er resultatet af Vejdirektoratets dialog med Nordsjællands Politi

Lokalformand for NB: rygtet om vor død er stærkt overdrevet
Partiet arbejder videre som hidtil, siger formanden for Nye Borgerlige i Allerød efter, at partiets folketingsgruppe er blevet nedlagt.

Måske hotellejligheder i Bregnerød Kro
Ny lokalplan kan give mulighed for at etablere hotellejligheder, café og restaurant i Bregnerød Kro.

Konservativ top-politiker kalder skralde-lov for makværk
Den skraldelov, der fører til massive ekstraregninger på affaldshåndtering i Allerød, kritiseres skarpt af de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Moderaterne vil i tale med de ældre
30. oktober har Moderaterne inviteret til møde om ældrepolitik med ældreminister Mette Kierkgaard.

Moderaterne får tre medlemmer i byrådet
Den konservative udbrydergruppe har meldt sig ind i Moderaterne, der nu bliver repræsenteret i Allerød.

Udvalgsformand: Tiden for behandling af byggesager skal være kortere
Miki Dam Larsen (S), byrådsmedlem og formand for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, bebuder en mere skarp tidsregistrering, når det gælder behandling af byggesager


Annonce