22. november 2023  |   Vores By  |   Synspunkt

Hvor meget må borgernes rettigheder koste?

Kommunens afslag på vertikal jordvarme og en dyr ankesag får Rene Nicklas Wendt til at stille et principielt spørgsmål om borgerens rettigheder

Synspunkt
22. november 2023  |   af Redaktionen

Kommunens afslag på vertikal jordvarme og en dyr ankesag får Rene Nicklas Wendt til at stille et principielt spørgsmål om borgerens rettigheder

Hvor meget må borgernes rettigheder koste?

Debatten om omlægning af boligernes energiforsyning fylder meget lokalt i øjeblikket – og med god grund. Hvis en grundejer vil af med gasfyret, skal der findes en effektiv, grøn løsning. En gruppe af borgere har ansøgt Allerød Kommune om etablering af vertikal jordvarme.

Alle har indtil videre fået afslag og i hvert fald en borger har valgt at anke denne afgørelse. Og her løber debatten af sporet. Andre borgere, herunder repræsentanter for kommunens politiske ledelse, mener, at borgerens indsigelser har medført et alt for stort timeforbrug i kommunens forvaltning.

Jeg er glad for, at repræsentanterne for den politiske ledelse bekymrer sig om timeforbruget. Enhver ansvarlig ledelse bør have denne bekymring. Men jeg er også bekymret – for det rejser spørgsmålet, om hvorvidt borgernes rettigheder skal gøres op i timeforbrug og dermed penge?

Skal borgernes rettigheder gøres op i det timeforbrug, som det vil koste at håndhæve disse rettigheder? Skal rettighederne justeres, så myndighederne oplever, at det er nemmere at træffe beslutninger, der påvirker borgerne negativt?

Vi har valgt at indrette vores samfund på en måde der tillader, at borgerne skal høres og kan klage over afgørelser samt har mulighed for at forholde sig kritisk til myndighedernes afgørelser. Vi kan alle få aktindsigt via Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, vi kan fremføre vores synspunkter inden der træffes en afgørelse og vi kan klage over afgørelsen hvis vi mener, at den er urimelig eller truffet på et forkert grundlag. Og det skal vi fastholde uanset prisen.

Er vi villige til at mindske en families klagerettigheder på grund af sagsbehandlertimeforbruget, hvis familien får afslag på hjælp til et barn? Er vi villige til at mindske familiens klagerettigheder på grund af sagsbehandlertimeforbruget, hvis familien ønsker at klage over kommunens behandling af en dement pårørende?

Jeg ønsker på ingen måde at borgernes rettigheder mindskes på grund af en økonomisk anskuelse af problemet – borgernes rettigheder er det fundament, der bærer tilliden til de trufne afgørelser.

Hvis Forvaltningens timeforbrug er bekymrende i den aktuelle sag, så må vi se på arbejdets organisering og organisationens kompetencer. Der skal selvfølgelig være fokus på økonomi, men ikke på bekostning af borgernes rettigheder.

Af Rene Nicklas Wendt, Formand – Konservative Allerød

energiforsyning | jordvarme
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Eksperterne anbefaler ikke kork
Argumenterne for kork som fyld på boldbanerne er stik modsat de informationer, ekspertvurderinger og erfaringer, der er tilgængelige, fremfører Lars Bech-Jørgensen

Kunstgræsbaner – Hvorfor kork og ikke gummigranulat som infill?
Konservative i Allerød ønsker at der anvendes kork som infill på de nye kunstgræsbaner til Allerød Fodboldklub, skriver Jørgen Johansen(K)

Centerhallen – nedrivning, absolut nej tak!
Det vil være en kortsigtet og utilgivelig handling fra byrådets side at lade hallen nedrive for at skaffe et antal parkeringspladser, mener Tony Andersen.

Enhedslisten: Nærmest smidt ud af budgetforhandlinger
Inden årets budgetforhandlinger gik igang, oplevede Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Ulrik Andersen, at han nærmest blev smidt ud, skriver han.

Sexisme i den politiske debat
Allerød-borger Tina Ryberg opponerer imod, at hun skal påduttes bestemte politiske holdninger, blot fordi hun er gift med en konservativ lokalforenings-formand

Konservativ økonomistyring tæt på borgerne
Også den Konservative økonomistyring skal i fremtiden være tættere på borgerne, skriver Jørgen Johansen – konservativ borgmesterkandidat KV25

Grundlovsdag i skyggen af EU-valg
Grundlovsdag 5. juni kommer til at foregå i skyggen af valget til EU-Parlamentet 9. juni, der får karakter af et midtvejsvalg, mener redaktør Kim Sejr.

Konservative i Allerød – dit stabile borgerlige alternativ
Debatindlæg af Jørgen Johansen – spidskandidat KV25 og Rene Nicklas Wendt – Formand for vælgerforeningen

Hvor er Venstre – og hvem er Venstre?
Hvem udstikker retningen for Venstre i Allerød, spørger formanden for de konservative i Allerød, Rene Nicklas Wendt.

Naturligvis skal vi (fortsat) investere mere
Byrådsmedlem og gruppeformand Miki Dam Larsen(S) ser frem til bud fra SF og Venstre på budgetforbedringer på 14 mio. kr. årligt


Annonce