Konservativ i opgør med hyperindividualisme

Mette Abildgaard, MF og politisk ordfører for De Konservative, talte for fælleskab og imod hyperindividualisme på Grundlovsmødet 5. juni hos De Konservative i Allerød.

En veloplagt Mette Abildgaard var en af talerne på Grundlovsmødet ved Vestre Hus, arrangeret af De Konservative i Allerød. Her gik den politiske ordfører for De Konservative på Christiansborg i kødet på individuelle rettigheder.

– Vi lever i en hyperindividualistisk tid, hvor der er stort fokus på selvet, selvudfoldelse og individuel frihed. Selv noget så biologisk som kønnet sættes der spørgsmålstegn ved. Det er blevet kontroversielt at sige, at der er to køn – for vi forventer at have friheden til selv at definere vort køn, helt efter hvad vi føler os som, sagde Mette Abildgaard og fortsatte:

– For en uges tid siden måtte Østre Lansdret tage stilling i en sag, hvor en biologisk mand, der var dømt for flere voldtægter, lagde sag an mod Kriminalforsorgen for at krænke hans menneskerettigheder – for han følte sig som en kvinde og ville derfor kun kropsvisiteres af kvindeligt personale OG sidde i en kvindeafdeling. Det er jo vanvittigt. Heldigvis fik manden ikke medhold, men individets frihedskamp presser vort samfund, sagde Mette Abildgaard.

Abortgrænser og skolevægring

– Også diskussionen om abortgrænser reduceres i dag til et individualistisk spørgsmål alene om kvinders rettigheder – uden blik for etik, moral og uden at tillægge det ufødte barn rettigheder. Det er i hvert fald det, der sker, når Enhedslisten foreslår ret til fri abort op til uge 22. Deres argument er, at kvindens rettigheder ikke kan gradbøjes, men det kommer Konservative ALDRIG til at bakke op om, fastslog Mette Abildgaard.

Ifølge Mette Abildgaard må vi i stedet lære at indgå i fællesskaber frem for at tage for mange individuelle hensyn.

– Vi må som mennesker lære at leve med, at vores frihed og individuelle behov ikke altid tilgodeses. Det kræves, når vi skal indgå i et fællesskab. I dag ser vi, at stadigt flere børn har svært ved at indgå i skolens fællesskab – op mod fem procent af børnene har skolevægring. Det betyder også, at 15.000 danske forældre må gå derhjemme med deres børn, fordi de ikke vil i skole. Ikke på grund af sygdom men fordi de ikke trives – og det er en falliterklæring for vort samfund og frygteligt for det enkelte barn. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om nogle børn ikke har lært hjemmefra, at man må tilpasse sig i et fællesskab, og at man ikke altid kan få det, som man vil, sagde Mette Abildgaard.

At begå sig i et fællesskab

– Hyperindividualismen indebærer, at når det enkelte individ oplever problemer eller har svært ved at finde sig til rette i fællesskabet, reagerer vedkommende ved at forvente, at fællesskabet tilpasser sig vedkommendes behov. Men skulle fællesskabet gøre det hver gang, så var der intet fællesskab tilbage til sidst.

Jeg mener ikke, at det er målet, at vi mennesker skal være så frigjorte og uafhængige af andre mennesker som muligt. Målet bør ikke være individualisten men den, der kan begå sig i et fællesskab, fremhævede Mette Abildgaard.

grundlovsmøde | mette abildgaard