Partiet arbejder videre som hidtil, siger formanden for Nye Borgerlige i Allerød efter, at partiets folketingsgruppe er blevet nedlagt.
Partiet arbejder videre som hidtil, siger formanden for Nye Borgerlige i Allerød efter, at partiets folketingsgruppe er blevet nedlagt.
Der eksisterer fortsat et Nye Borgerlige i Allerød. Ihvertfald ifølge Jacob Beer, der er lokalformand og ligeledes regionsrepræsentant i hovedbestyrelsen, hvor han repræsenterer vælgerforeningerne i Region Hovedstaden.
-Det er rigtigt at Folketingsgruppen har nedlagt sig selv. Men det betyder ikke at partiet ligeledes er nedlagt. Dette spørgsmål er helt og aldeles op til medlemmerne. Og det er ret tydeligt, at langt størstedelen af baglandet ønsker at videreføre partiet, siger Jacob Beer og tilføjer:
-Vi mener fortsat vi har den rigtige politik som ikke pt. findes andre steder i dansk politik. Der vil derfor snarest blive indkaldt til ekstraordinært årsmøde, hvor en ny ledelse af partiet skal vælges. Med andre ord arbejder partiet videre som hidtil. Rygtet om vores død er stærkt overdrevet, siger Jacob Beer.
Partiformanden Pernille Vermund opløste officielt partiet 10. januar. Det medførte en opløsning af folketingsgruppen, hvor senest folketingsmedlem for Nye Borgerlige, Kim Edberg Andersen forlod gruppen 16. januar. Dermed står partiet uden medlemmer i Folketinget.
Til gengæld har der været kræfter i hovedbestyrelse og det øvrige bagland, der arbejder for at bevare partiet.
John Merklin Jensen var opstillet som spidskandidat for Nye Borgerlige til byrådet ved kommunalvalget i 2021.
Han meddeler, at han ikke er klar til at melde noget ud endnu.
Nye Borgerlige opnåede ved kommunalvalget i 2021 445 stemmer, svarende til en stemmeandel på 2,9 procent.
Foto: fra et gadearrangement i Allerød med Nye Borgerlige. Kilde: Nye Borgerlige Allerød.
nye borgerligeLæs også....
Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse er resultatet af Vejdirektoratets dialog med Nordsjællands Politi
Et nyt hold af konservative kandidater til kommunalvalget blev præsenteret grundlovsdag - Erik Lund trækker sig fra politik om halvandet år.
Ny lokalplan kan give mulighed for at etablere hotellejligheder, café og restaurant i Bregnerød Kro.
Den skraldelov, der fører til massive ekstraregninger på affaldshåndtering i Allerød, kritiseres skarpt af de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.
30. oktober har Moderaterne inviteret til møde om ældrepolitik med ældreminister Mette Kierkgaard.
Den konservative udbrydergruppe har meldt sig ind i Moderaterne, der nu bliver repræsenteret i Allerød.
Miki Dam Larsen (S), byrådsmedlem og formand for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, bebuder en mere skarp tidsregistrering, når det gælder behandling af byggesager