27. marts 2024  |   Vores By  |   Job/erhverv  |   Vores By

Niras i fortsat vokseværk

Niras med hovedsæde i Allerød øgede i 2023 såvel omsætning som antal ansatte med over 10 procent

Vores By
27. marts 2024  |   af Kim Sejr

Niras med hovedsæde i Allerød øgede i 2023 såvel omsætning som antal ansatte med over 10 procent

Det går godt for Niras i Allerød, der atter kan notere en vækst på over 10 10 procent i indtjeningen – nettoresultatet blev således på næsten 115 mio. kr. mod 75,2 mio. kr. året før.

-Vores omsætning rundede i 2023 3,8 mia. kroner. Udviklingen kan tilskrives vækst på tværs af alle sektorer og markeder, og vi har i 2023 yderligere øget vores investeringer i strategiske initiativer, især inden for digitalisering og bæredygtighed, herunder den grønne energiomstilling. I løbet af 2023 er antallet af medarbejdere vokset til cirka 2900 medarbejdere fordelt på 60 kontorer rundt om i verdenen, skriver virksomheden selv.

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i NIRAS siger:

”Vi har haft et særdeles godt år med vækst og robuste finansielle resultater trods udfordrende markedsforhold med høj inflation, hastigt stigende renter samt krig og væbnet konflikt både i Ukraine og Mellemøsten. Væksten er drevet af en fortsat høj efterspørgsel inden for klimatilpasning, grøn omstilling, infrastruktur og life science, hvor kunder på tværs af sektorer og markeder efterspørger løsninger inden for bæredygtighed og har betroet os flere opgaver.”

“Takket være en stærk holdindsats har vi realiseret de fleste af de mål, vi satte os i vores strategi for perioden 2020-2023. Vores fokus på organisk vækst og strategiske initiativer, især inden for den grønne omstilling og digitalisering, har genereret tilfredsstillende økonomiske resultater og samtidig bidraget til en mere bæredygtig samfundsudvikling gennem projekter og partnerskaber,” siger Carsten Toft Boesen.

”Vores resultater og fremgang skylder vi vores kunder og ikke mindst vores medarbejdere. Vi har været begunstiget af en lav medarbejderomsætning og en høj medarbejdertilfredshed og ser en meget væsentlig ledelsesopgave i fortsat at være en attraktiv og udviklende arbejdsplads, der formår at tiltrække og tilknytte dygtige mennesker og gøre det attraktivt at udfolde sit arbejdsliv i NIRAS,” siger Carsten Toft Boesen.

Robust fundament for kommende strategiperiode

Vi er netop kommet ud af vores strategiperiode for 2021-2023, hvor vi har nået de fleste af vores strategiske mål. Dermed har vi etableret et solidt fundament for den kommende strategiperiode for 2024-2026, hvor international vækst samt identitet og kultur er vigtige fokusområder som supplement til vores fortsatte strategiske investeringer i digitalisering og bæredygtig omstilling.

I den kommende strategiperiode forventer vi vækst på især på de nordeuropæiske markeder, og vi har et ambitiøst mål om at fordoble Niras frem mod 2030.

“Vi skal byde mange nye kolleger velkommen i de kommende år, både nationalt og internationalt. Vi har derfor fokus på at udvikle og bevare NIRAS identitet og kultur, som er kendetegnet af lav grad af centralisering og en høj grad af autonomi og selvbestemmelse – og undgå de tunge processer og fordyrende bureaukrati, der ofte følger med virksomheder af en vis størrelse. Vi er overbeviste om, at vores identitet og kultur er afgørende for vores hidtidige positive udvikling – ikke mindst vores evne til at tiltrække medarbejdere i et stærkt konkurrencepræget jobmarked,” siger Carsten Toft Boesen.

niras
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce