29. november 2022  |   Vores By  |   Job/erhverv  |   Vores By

Niras satser stort på vækstvirksomheder

Niras i Allerød har succes med Green Tech Hub – et grønt iværksættermiljø med opstartsvirksomheder, der skal være med til at styrke den grønne omstilling.

Vores By
29. november 2022  |   af Kim Sejr

Niras i Allerød har succes med Green Tech Hub – et grønt iværksættermiljø med opstartsvirksomheder, der skal være med til at styrke den grønne omstilling.

Det er kun et år siden, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras på Sortemosevej i Allerød startede op på det nye vækst- og iværksætterprojekt Green Tech Hub med plads til 70-100 iværksættere – og nu det ser ud til, at der snart ikke er plads til flere.

– Meningen med det hele er at skabe ikke kun et fysisk rum men en platform for innovation i dialog, testproduktion og fællesprojekter om vækst for opstartsvirksomheder, der kan være med til at bidrage til den grønne omstilling i samfundet. Det kan være meget svært at starte op som ny virksomhed, hvor kun en lille del overlever, så vi håber, at langt flere kan vokse og få succes i et miljø, hvor der er fokus på innovation, sparring og videndeling, forklarer Sophie Bech, der er daglig leder som Hub director.

Imponerende rammer

De fysiske rammer, som er sat op for iværksættermiljøet, er placeret i en del af Niras-bygningen og fremstår ganske imponerende. I alt rummer Hub´en 5.000 kvm, der bl.a. omfatter 1.800 kvm kontor- og mødeareal, mens den øvrige plads er anvendt til produktion, lager og eventspace. Et udviklingsmiljø finansieret af Niras Alectia Fonden.

I alt 27 opstartsvirksomheder har nu til huse i Hub´en, alt sammen inden for det som Sophie Bech betegner som Green Tech og en række vidt forskellige kategorier såsom energi, offshore, byggeri, fødevarer, data/digitalisering, miljø, design og infrastruktur. Fem af virksomhederne har oprindelig tilknytning til Allerød: Klima ID, Jægerinden, Slow Forest Coffee, Syltedronningen samt Urban Studio.

Plads til udvikling

Virksomhederne lejer sig ind i Hub´en med adgang til arbejdspladser og øvrige faciliteter. En af de virksomheder, der er på vej til at flytte ind i en del af produktionslokalerne, er f.eks. CPH Farmhouse. De udvikler konceptet vertical farming, der er blevet nævnt som en revolution inden for en del af gartneri- og landbrugsindustrien – med potentiale til at blive den foretrukne produktionsmetode i fremtiden.

– Vi har lagt op til, at opstartsvirksomhederne kan være her tre år og få lov at udvikle sig, og så er det klart, at nogle af dem vil kunne vokse sig ud af de nuværende faciliteter og få behov for en anden type rådgivning og hjælp, herunder kapital. Vi har dog allerede god kontakt til investorer bag vækstkapital, så også her kan vi byde ind med rådgivning, siger Sophie Bech.

Selv iværksætter

Sophie Bech kommer fra et kreativt udviklingsmiljø, bl.a. filmselskabet Zentropa, hvor hun netop havde ansvaret for udvikling og innovation. Hun var også med til at grundlægge produktionsselskabet Top Bananas, og så har hun haft ansvaret for et udviklingsprogram på Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) – en del af CBS. Inden hun kom til Niras, havde hun desuden ansvaret for at opskalere startupvirksomheder under DTU Skylab.

Niras

Niras flyttede i 2012 sit domicil til Sortemosevej, fordi virksomheden var vokset ud af sine daværende rammer i Allerød. I stedet flyttede den rådgivende ingeniørvirksomhed ind i det tidligere Microsoft-domicil – og her er væksten fortsat. Ved udgangen af sidste år nåede virksomheden en omsætning på hele 2,5 mia. kr. mod 2,2 mia. kr. året før.

Foto: Vi håber på, at flere virksomheder kan kan vokse og få succes i et miljø, hvor der er fokus på innovation, sparring og vidensdeling, forklarer Hub director Sophie Bech.

innovation | niras | vækstvirksomhed
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce