1. juli 2023  |   Politirapporten

Nordsjællændere føler sig mere trygge

Stadigt flere i Nordsjælland føler sig trygge, viser Justitsministeriets seneste Tryghedsundersøgelse.

Politirapporten
1. juli 2023  |   af Redaktionen

Stadigt flere i Nordsjælland føler sig trygge, viser Justitsministeriets seneste Tryghedsundersøgelse. På S-togsnettet har det dog været nødvendigt med mere tilstedeværelse af politi i perioder på grund af grupper af unge, som har skabt utryghed.

I 2022 følte 89,3 procent af borgerne i Nordsjælland sig grundlæggende trygge i deres nabolag, og det er en lille stigning i forhold til 2021, hvor 88,5 følte sig trygge, og markant flere end i 2019 hvor andelen var 84,4 procent. Tallet er hele 89,7 procent for Allerød Kommune.

I Gribskov blev der etableret en nærpolitistation i begyndelsen af 2022, og trygheden har taget et flot spring opad. 92,6 procent af borgerne i kredsens nordligste kommune har tilkendegivet, at de grundlæggende føler sig trygge, hvor de bor. Dermed ligger Gribskov højest blandt politikredsens 13 kommuner – skarpt forfulgt af Frederikssund, Rudersdal og Gentofte.

Det kan man læse i Justitsministeriets seneste Tryghedsundersøgelse, som netop er udkommet.

Stadig for mange indbrud

– Vi oplevede en generelt faldende kriminalitet i Nordsjælland i sidste halvdel af 2022. Og selvom vi fortsat ser for mange indbrud, er antallet af anmeldelser om indbrud faldet markant. Vi ved, at særligt indbrud har betydning for, om borgerne føler sig trygge. Vi har oplevet, at borgerne i højere grad har mobiliseret sig i indsatsen mod indbrud, og det er meget positivt. Det medvirker til en større robusthed i de lokale områder og kvarterer, siger Mogens Hendriksen, politidirektør i Nordsjællands Politi.

Generelt er trygheden høj i politikredsens 13 kommuner, men nogle borgere peger på, at de føler sig utrygge, når de færdes på stationer og ved stoppesteder. Omvendt er det færre borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge i grønne områder m.v. i forhold til resten af Danmark, og der er tendens til det samme i forhold til utryghed på gaden og andre steder i borgernes nabolag.

Udfordring med S-togs net

Politidirektør Mogens Hendriksen udtaler:

– Nordsjælland er generelt et godt og trygt sted at bo. Men vi oplever også, at der er områder, som er mere udfordret end andre, og områder som i en kortere periode kræver ekstra opmærksomhed. Derfor sætter vi løbende ind med konkrete indsatser i de områder, som borgerne peger på som utrygge. Blandt andet på S-togsnettet har det været nødvendigt at være mere til stede i perioder, fordi vi oplevede grupper af unge, som skabte utryghed.

Vi har et meget velfungerende samarbejde med politikredsens kommuner, både i forhold til konkrete og aktuelle udfordringer men også i forhold til mere langsigtede indsatser, som kan medvirke til at øge trygheden i Nordsjælland, siger Mogens Hendriksen.

“Blandt andet på S-togsnettet har det været nødvendigt at være mere til stede i perioder, fordi vi oplevede grupper af unge, som skabte utryghed”

Høj tillid til politi

I tryghedsundersøgelsen er der også spurgt til, om borgerne har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Her er tilliden til politiet steget i ti af politikredsens kommuner, og samlet set har 83,7 procent af borgerne i Nordsjællands Politikreds svaret, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det.

Imidlertid er der blandt borgere i Helsingør og Furesø i 2022 udtrykt en lavere tillid til politiet end året før.

– Det er vi særdeles opmærksomme på. I Helsingør har vi gennem længere tid set et natteliv, som udviklede sig i en kedelig retning med for meget utryghed og uro. Derfor etablerede vi i november sidste år en såkaldt nattelivszone, som skal medvirke til at øge trygheden for det store flertal, som gerne vil have en fredelig og festlig aften i byen. Og i den forbindelse inviterede vi til et samarbejde med Helsingør kommune og andre lokale aktører om, hvordan vi kan skabe større tryghed og tillid i byen.

Vi vil nu analysere tallene og også række ud til Furesø kommune for at drøfte, hvordan vi kan få vendt udviklingen i den rigtige retning, siger Mogens Hendriksen.

Se undersøgelsen her.

Selve spørgeskemaundersøgelsen, der er gennemført af Danmarks Statistik i perioden fra 17. august til 30. november 2022, er blevet udsendt til 62.716 personer, og der er modtaget 25.796 besvarelser.

politi | politirapporten
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Torsdag med lidt snekaos
Snevejret torsdag gav anledning til et par politirapporteringer - bl.a. påkørsel af en 14-årig dreng

Knivdrab i Birkerød
En 23-årig mand er sent mandag aften blevet dræbt i forbindelse med et knivstikkeri nær Søndervangshallen i Birkerød - politiet tror på internt opgør i det kriminelle miljø.

Ældre kvinde bedraget for større beløb
86-årig kvinde blev tirsdag udsat for et trick-tyveri, hvor der efterfølgende blev hævet et større beløb på vedkommendes konto

Knivstik i misbrugsmiljø
Uenighed ført til knivstik i Allerød, oplyser Nordsjællands Politi En uenighed mellem tre personer i et misbrugsmiljø førte onsdag eftermiddag omkring klokken 16 til, at en 20-årig fra Allerød blev […]

Dødsulykke: politiet efterlyser vidner til vanvidskørsel
Nordsjællands Politi efterlyser vidner til vanvidskørsel, der lørdag kostede tre mennesker livet

Tilliden til politiet stiger i Nordsjælland
Tryghedsundersøgelse viser, at nordsjællandske borgere er blevet mere trygge og har mere tillid til politiet.

Nordsjælland: børn antastet af person i varebil
Politiets efterforskning har endnu ikke givet resultater vedrørende anmeldelse om antastning af to drenge fra en mand i en varebil - afhængig af nye oplysninger.

Tricktyveri i Uggeløse Bygade
Tre mænd stjal tobaksvarer fra et lager i en butik fredag aften

Glatføreuheld på Nymøllevej
Glatføreuheld ved en P-plads på Nymøllevej torsdag morgen

Jægere skød på bus
En bus på Nymøllevej blev søndag formiddag ramt af hele fire skud fra jægere

15 procent færre indbrud på et år
Trods fald i antallet af indbrud opfordrer politiet til øget opmærksomhed, hvor den mørke tid nærmer sig.


Annonce