Kategorier
Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 19.-20. december 2024

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 19.-20. december 2024

 

 

Tyveri, hærværk og fyrværkeri til ulempe. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

 

Sigtet for butikstyveri, Virum

En 38-årig mand fra Græsted blev torsdag morgen klokken 07.15 taget for butikstyveri i Netto på Sorgenfri Torv. Manden blev sigtet for tyveriet.

 

Ridser i lakken

Mellem klokken 10.00 og 11.50 er der begået hærværk mod en bil, som stod på Jernbanepladsen, idet der er lavet lange, dybe ridser i bilens lak. Hærværket blev anmeldt klokken 14.32.

 

Postkasse sprængt i luften, Frederiksværk

En postkasse på en adresse på Bakkevænget blev klokken 18.05 sprængt i luften, formentlig ved brug af fyrværkeri. Hærværket blev anmeldt klokken 18.44.

 

Fyrværkeri til ulempe, Helsingør

Torsdag aften klokken 19.40 kom flere anmeldelser om, at der blev skudt fyrværkeri af i området omkring Vestervang Kirke og ved Gurrevej Skole. Da en patrulje ankom var der imidlertid faldet ro over området.

 

Havde hash på sig, Kokkedal

En 23-årig mand fra Hørsholm blev torsdag aften klokken 20.15 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, da en patrulje traf ham ved Egedalshallen.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapport-1920-december-2024/2024/12/20

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Annonce