11. oktober 2024  |   Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. – 11. oktober 2024

Døgnrapport:   Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. – 11. oktober 2024     Tricktyveri og indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi   Tricktyveri, Fredensborg Torsdag […]

Politirapporten direkte
11. oktober 2024  |   af Politirapporten

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. – 11. oktober 2024

 

 

Tricktyveri og indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

 

Tricktyveri, Fredensborg

Torsdag formiddag fik politiet en anmeldelse fra en 81-årig kvinde, der fortalte, at hun var blevet udsat for et tricktyveri dagen før i Kokkedal. Kvinden oplyste, at hun havde været inde i et supermarked, og da hun gik igennem ved blomster og grønt kom en mand hen til hende og viste hende noget på sin mobiltelefon og mumler noget, som hun ikke forstod. Herefter gik hun videre, og blev her kontaktet af en anden mand, som spurgte hende om noget vand. Da kvinden lidt efter stod ved sin bil, kom den samme mand hen til hende og spurgte, om han skulle hjælpe, men hun bad ham om at gå. Kort efter opdagede hun, at hendes kreditkort var væk, og da hun ringede til sin bank for at spærre kortet, var der blevet hævet tre beløb.

Den første mand beskrives af kvinden som cirka 50-55 år gammel, cirka 175 cm høj. Han var kraftigt bygget, og havde kort gråt hår. Han var iført en mørkegrå vindjakke.

Den anden mand beskrives af kvinden som også cirka 50-55 år gammel, cirka 180 cm høj og kraftig. Han havde også kort gråt hår, og var iført en grå vindjakke og posede bukser.

 

Tyveri fra varebil, Lyngby-Taarbæk og Gentofte

Natten mellem onsdag og torsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som holdt på Gyldendalsvej. Passagerruden var knust, og værktøj fra bilen lå spredt ud over vejen.

 

Samme skæbne overgik en anden mand, som havde sin varevogn holdende på Lyngbyvej i Lyngby-Taarbæk. Han måtte konstatere, at hans varevogn havde fået smadret ruden i passagersiden, og der var blevet stjålet forskelligt elektrisk værktøj.

 

Også i Gentofte var der værktøjstyve på spil. En varevogn, som holdt på Vesterbyvej fik natten mellem onsdag og torsdag smadret sideruden, hvorefter der var stjålet en bajonetsav, en skruemaskine, og en vinkelsliber.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-10-11-oktober-2024/2024/10/11

 

Afmeld eller opdater dit abonnement

Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. marts

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. marts

 



 

Bedrageri, uro og stjålet scooter. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Bedrageri, Græsted

En 79-årig kvinde anmeldte torsdag klokken 10.33, at hun den 27. februar om eftermiddagen var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra PensionDanmark. Han forklarede, at kvinden ikke kunne få udbetalt sin pension grundet svindel. Han stillede hende om til ”Nordea”, der oplyste, at de ville afhente hendes kort og kode. Kort efter ankom en mand, der fik udleveret både kort og kode.

 

Butikstyveri, Farum

Klokken 12.47 anmeldte Rema 1000 på Farum Hovedgade, at en mand og en kvinde havde stjålet varer for flere tusinde kroner. Manden fyldte varer i et medbragt indkøbsnet, mens kvinden gik ud gennem kassen uden varer for at lukke manden ud. De stjal blandt andet 11 okseculotter og 10 ribeye.


Narkokørsel, Gentofte

Torsdag klokken 13.50 standsede politiet en bil på Lagergårdsvej. Den 22-årige mand fra Lyngby, der førte bilen, var påvirket af euforiserende stoffer. Han erkendte at have røget en joint og blev sigtet for forholdet.

 

Gasflasker stjålet, Gentofte

Circle K anmeldte klokken 19.42, at de om natten havde været udsat for tyveri. Fra et aflåst bur uden for butikken var der blevet stjålet 15 gasflasker.

 

Kvinde skabte uro, Helsingør

En 41-årig kvinde fra Hørsholm skabte kort efter midnat fredag så meget uro og uorden på Casino Helsingør, at politiet blev tilkaldt. Da patruljen kom til stedet, havde kvinden imidlertid forladt casinoet.

 

Sigtet for spirituskørsel, Nivå

Klokken 00.55 natten til fredag blev en 40-årig mand fra Nivå standset, da han kom kørende i Islandshøjparken. Her viste det sig, at hans promille var højere end tilladt og, at han ikke havde noget gyldigt kørekort. Den 40-årige blev sigtet for begge forhold og taget med til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Stjal avisbuds scooter, Gentofte

En patrulje måtte klokken 02.38 køre til Vangedevej for at løse en uoverensstemmelse mellem en 44-årig lokal mand og et avisbud. Den 44-årige var klokken 02.38 kommet hjem fra en bytur og mente, at avisbuddet uretmæssigt havde taget et billede af nummerpladen på mandens bil. Det fik ham til at stjæle avisbuddets scooter, og da han ikke ville aflevere den tilbage, blev politiet kontaktet. Patruljen fik mæglet mellem parterne.

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-20-21-marts/2025/03/21

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 19.-20. marts

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 19.-20. marts

 



 

Gravemaskine stjålet, rulleskøjteløber påkørt og brand i sommerhus. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Sammenstød på Helsingørmotorvejen, Nærum

Klokken 07.33 kørte en 54-årig mand fra Fredensborg i sydgående retning på Helsingørmotorvejen, da han blev påkørt bagfra af en 22-årig mand fra Helsingør. Den 54-årige blev kørt med ambulance til hospitalet. Trafikken var kortvarigt påvirket, mens bilerne blev fjernet fra vejen.

 

Indbrud i varevogn, Slangerup

Klokken 08.34 modtog politiet en anmeldelse fra Vb-Byg om et indbrud i en påhængsvogn parkeret på Hillerødvej i Slangerup. Hængelåsen var blevet brudt op, og der var blevet stjålet en Dewalt-radio samt tilhørende batterier og oplader. De stjålne genstande var kendetegnet ved at have limegrøn maling på.

 

Gravemaskine stjålet, Virum

Onsdag klokken 09.02 modtog politiet en anmeldelse om tyveri af en gravemaskine. Tyveriet fandt sted tirsdag klokken 19.37 fra GSV Materieludlejning på Fuglsanggårdsvej Allé i Virum. Den stjålne gravemaskine er en grå Takeuchi TB210.

 

Kørte bil uden førerret, Virum

En 37-årig kvinde fra Helsingør blev onsdag klokken 13.15 standset af politiet på Frederiksdalsvej i Virum. Da hun ikke havde førerret, blev hun sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort.

 

Forsøg på tricktyveri, Holte

Onsdag klokken 14.01 modtog politiet en anmeldelse om et tricktyveri ved en hæveautomat i Holte. En borger havde observeret, hvordan et par gerningsmænd forvirrede en 80-årig kvinde og byttede hendes kreditkort ud med et andet. Efterfølgende forsøgte de at hæve penge fra hendes kort.

 

Sammenstød mellem bil og rulleskøjteløber, Espergærde

En 59-årig kvinde fra Espergærde overholdt ikke sin vigepligt, da hun foretog et højresving i krydset ved motorvejsafkørslen på Mørdrupvej. Herved skete et sammenstød med en 37-årig kvinde fra Espergærde, der kom kørende på rulleskøjter.

 

Blev franarret sine smykker, Hellerup

Onsdag eftermiddag mellem klokken 14.00 og 16.00 blev en 77-årig kvinde kontaktet telefonisk af flere ukendte personer, som udgav sig for at være fra henholdsvis politiet og banken. Efterfølgende mødte en mand op på kvindens adresse på Ingeborgvej og fortalte, at han var fra banken og skulle tage billeder af kvindens smykker i forsikringsøjemed. Manden blev lukket ind i kvindens hjem og stjal hendes smykker.

 

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

 

Brand i sommerhus, Jægerspris

Klokken 17.15 kom en anmeldelse om, at der var brand i et sommerhus på Thomsensvej i Jægerspris. Godt halvdelen af sommerhuset udbrændte førend det lykkedes at få bugt med flammerne. Ingen personer kom til skade ved branden, hvis årsag endnu er ukendt.

 

Havde hash på sig, Helsingør

En 19-årig mand fra Helsingør blev onsdag aften lidt efter klokken 21.00 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet i en bil på Lindevangsvej.

 

Sigtet for vold, Hillerød

En 70-årig mand fra Hillerød blev onsdag aften klokken 21.55 anholdt og sigtet for vold efter en anmeldelse om, at han havde slået en 50-årig mand fra Fakse i hovedet med en trægenstand ved Rema1000 på Milnersvej. Den 70-årige blev løsladt efter endt afhøring, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-19-20-marts/2025/03/20

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.-19. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.-19. marts 2025

 



 

Brand, vold, Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

 

Overfusning endte med vold, Charlottenlund

En 31-årig mand fra Charlottenlund blev tirsdag formiddag sigtet for vold. Den 31-årig slog en 42-årig mand fra København med knytnæve i ansigtet, efter den 42-årige verbalt havde overfuset personalet i Emmerys på Jægersborg Allé. Episoden skete klokken 10.06.

 

Naturbrand, Hillerød

Tirsdag eftermiddag klokken 13.17 kom en anmeldelse om, at der var brand i et større areal omkring Fredskovhellet. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor et 500 kvm stort areal nåede at afbrænde førend ilden var slukket. Ingen personer kom til skade.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-18-19-marts-2025/2025/03/19

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.-18. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.-18. marts 2025

 



 

Brand, trafikuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Brand i virksomhed, Kokkedal

Mandag aften klokken 23.36 kom en anmeldelse om, at der var brand hos One Seal på Vibe Allé. Der var ingen tydelige flammer at se, da politiet kom frem, men derimod en del røg. Det formodes, at branden er opstået i ventilationsanlægget på stedet. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

 

Tre biler kørte sammen, Værløse

Tirsdag morgen klokken 06.37 kørte tre biler sammen på Hillerødmotorvejen ved Værløse. Bilisterne kom lettere til skade, og uheldet forårsagede en del kø på stedet.

 

Bedrageri, Græsted

En 88-årig mand anmeldte i går klokken 16.15, at han var blevet telefonisk kontaktet af en mand, som påstod, at han ringede fra banken. ”Bankmanden" havde forklaret, at den 88-årig var i risiko for at blive hacket. Opringningen førte til, at den 88-årige overførte flere store pengebeløb til ”sikre konti”.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Kørte bil narkopåvirket, Gilleleje

Klokken 21.30 standsede politiet en personbil ved Bonderupvejen ved Circle K. Bag rattet sad en 23-årig kvinde fra Hornbæk, som var påvirket af euforiserende stoffer, og på passagersædet en 24-årig fra Gilleleje. I bilen fandt politiet desuden både hash og kokain. Begge blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-17-18-marts-2025/2025/03/18

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 16.-17. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 16.-17. marts 2025

 



 

Tyverier, bilbrand og utryghedsskabende optakt til fodboldkamp. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

 

Indbrud i grønthandler, Hillerød

Søndag morgen omkring klokken 05.00 blev grønthandleren Basilikum på Helsingørgade i Hillerød udsat for indbrud. Gerningsmanden stjal et kasseapparat med kontanter.

 

Cyklist kørt ned, Kgs. Lyngby

En 36-årig kvinde fra Charlottenlund kørte ad Klampenborgvej ved Kgs. Lyngby, da en 86-årig kvinde fra Charlottenlund cyklede tværs over vejen, og de to parter stødte sammen. En ambulance ankom til stedet og tilså cyklisten.

 

Sigtet for besiddelse af fyrværkeri, Kgs. Lyngby

En 14-årig dreng fra Lyngby blev søndag eftermiddag omkring klokken 16 fundet i besiddelse af noget fyrværkeri. Drengen blev truffet på Caroline Amalievej, hvor han og nogle andre unge havde opført sig utryghedsskabende i området i forbindelse med optakten til en fodboldkamp. Den 14-åriges forældre blev orienteret om sagen.

 

Sigtet for butikstyveri, Humlebæk

Søndag eftermiddag klokken 16.16 blev en 50-årig kvinde fra Nivå sigtet for tyveri af diverse varer i Superbrugsen i Humlebæk Center.

 

Udbrændt bil, Skibby

Lidt efter klokken 22 søndag aften kom en anmeldelse om, at der var brand i en bil, som stod på en p-plads nord for Selsøvej. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

 

Tyveri fra firmabiler, Helsingør

Klokken 06.17 mandag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der var sket tyveri fra minimum tre biler på Rytterbakken. Der var tale om firmabiler, der var blevet brudt op, hvorfra der var blevet stjålet værktøj.

 

Dømt for rufferi, Hellerup

En 60-årig kvinde og en 57-årig mand er ved Retten i Lyngby blevet idømt henholdsvis ni måneders fængsel, heraf tre måneder ubetinget, og seks måneders betinget fængsel for rufferi. Parret er dømt for at have rekrutteret tre kvindelige thailandske statsborgere og huset dem på en adresse i Hellerup, hvor de i en periode fra marts 2022 til april 2023 blev tvunget til at arbejde som prostituerede og skulle aflevere halvdelen af deres indtægt til parret.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapport-1617-marts-2025/2025/03/17

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. marts 2025

 



 

Bedrageri, forsøg på bedrageri og en kraftig lugt af hash. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Bedrageri, Gentofte

Klokken 10 anmeldte en 82-årig kvinde, at hun var blevet udsat for bedrageri dagen før klokken 12.41. Hun var blevet ringet op af ”Martin” fra Nordea, der sendte en mand til hendes adresse for at afhente hendes kreditkort. Efterfølgende var der blevet hævet et større kontantbeløb fra hendes konto.

 

Forsøg på bedrageri, Kgs. Lyngby

Klokken 13.28 torsdag ringede en 79-årig kvinde til politiet for at anmelde, at hun en times tid forinden var blevet forsøgt svindlet. Hun var blevet ringet ud af en mand, der udgav sig for at være fra Nets. Han oplyste, at han kunne se, at der var blevet forsøgt overført penge til udlandet fra kvindens konto. Manden tilbød at spærre hendes konto, ved at en ”sikkerhedsrådgiver” kom ud til hende. Manden, der dukkede op på adressen, insisterede på, at kvinden skulle give ham hendes værdigenstande, så han kunne passe på dem, men det nægtede kvinden. Han forlod stedet igen.

 

Forsøg på bedrageri, Græsted

På vegne af sin 65-årig mor og sin 65-årig moster anmeldte en kvinde et forsøg på bedrageri klokken 13.33 til politiet. To kvinder var mødt op på en adresse på Sygehusvej. De udgav sig for at være fra politiet og sagde, at man efterforskede en sag for Danske Bank, som havde nogle mistænkelige overførsler. De to kvinder kendte ikke noget til nogen overførsler. De gav ingen betalingsoplysninger eller koder, og de to falske betjente fik intet med sig.

 

Bedrageri, Humlebæk

En 83-årig kvinde kontaktede klokken 15.12 politiet og forklarede, at hun et par timer forinden havde haft besøg af en mand, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Han kom for at hente hendes kort og smykker. Kvinden forklarede, at hun blev truet til at udlevere tingene. Efterfølgende blev der hævet et større beløb på hendes konto.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Gilleleje, euforiserende stoffer

Klokken 21.10 traf en patrulje en 18-årig kvinde fra Gilleleje og en 20-årig mand fra Brønshøj på Idrætsvej i en personbil, der lugtede kraftigt af hash. I køretøjet fandt politiet en klump hash, som kvinden vedkendte sig. Hun blev sigtet for forholdet.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-13-14-marts-2025/2025/03/14

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. marts 2025

 



 

Narkokørsel, bedrageri og slagsmål. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Ulovlig knallert, Birkerød

Klokken 09.50 standsede politiet en 15-årig ung mand fra Birkerød, der førte en lille knallert i sydvestlig retning på Hovedgaden i Birkerød.  Knallerten var tunet, og på politiets rullefelt målte den en fart på mindst 43 km/t. Manden erkendte og blev sigtet for forholdet.

 

Kørte bil påvirket, Birkerød

Klokken 10.44 kørte en 34-årig mand fra Hørsholm en personbil ad Birkerød Parkvej, på trods af at han ikke havde et gyldigt kørekort og var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev taget med til blodprøveudtagning til brug for sagens videre behandling.

 

Forsøg på bedrageri, Gentofte

Politiet modtog klokken 13.52 en anmeldelse fra en 88-årig kvinde om, at hun et par timer forinden var blevet ringet op af ”banken”, som sagde, at der havde været svindel med hendes konto. ”Banken” ville sende en medarbejder til kvindens adresse for at afhente dankort og kode. Men kvinden var blevet mistænkelig og åbnede derfor ikke døren.

 

Forsøg på bedrageri, Kgs. Lyngby

Klokken 15.22 anmeldte en 96-årig kvinde, at hun var blevet ringet op af en fra ”banken”, der ville komme og afhente hendes dankort og kode. Kvinden var tidligere blevet franarret smykker. Derfor ringede hun til politiet med det samme. Politiet ankom og lå på lur i nærheden af kvindens hus, men svindleren dukkede aldrig op.

 

Bedrageri, Gentofte

Klokken 15.53 anmeldte en 72-årig kvinde, at hun en times tid forinden var blevet kontaktet af en mand fra "Danske Bank", der hed ”Martin”. Manden oplyste, at kvindens kort var blevet misbrugt efter et stort datalæk i Danske Bank. "Martin" ville sende ”Thomas” ud for at hente kvindens kort. ”Thomas” dukkede op på kvindens adresse. Kvinden gav ”Thomas” to kreditkort. Herefter blev der trukket store pengeløb på kvindens konto.

 

Bedrageri, Birkerød

Klokken 17.01 anmeldte en 82-årig kvinde, at hun to timer forinden var blevet ringet op af ”banken”, der oplyste, at der var blevet trukket penge fra hendes kort, og for at få dem igen skulle hun udlevere sit dankort. Efter 30 minutter ankom en mand til hendes adresse, og kvinden udleverede sit kort. Efterfølgende blev der af to omgange hævet store beløb.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Sigtet for narkokørsel, Hellerup

Onsdag aften klokken 21.30 blev en 24-årig kvinde fra Brønshøj sigtet for narkokørsel. Kvinden blev standset, da hun kom kørende ad Tuborgvej. Hun blev efterfølgende taget med på hospitalet, hvor hun fik taget en blodprøve. Den skal nu analyseres for at fastlægge hendes nøjagtige påvirkningsgrad til brug for sagens videre behandling.

 

Uro og uorden, Holte

Klokken 01.10 natten til torsdag kom en anmeldelse om, at to grupper unge var oppe at slås i krydset Røjelskær/Øvderødvej. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de traf fem unge mænd i alderen 17-18 år. Der var imidlertid ikke nogen af de unge, som umiddelbart ønskede at anmelde noget.

 

Kørte uden kørekort, Fredensborg

En 42-årig kvinde fra Skævinge blev klokken 04.50 natten til torsdag standset, da hun kom kørende ad Hillerødvejen. Her blev hun sigtet for at køre bil på trods af, at hun ikke havde noget kørekort.

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-12-13-marts-2025/2025/03/13

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 11.-12. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 11.-12. marts 2025

 



 

Mælkesnitte-tyv, bedrageri og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgrapporten.

 

Kørte bil uden førerret, Melby

Tirsdag morgen klokken 07.05 på Melbyvej blev en 29-årig mand fra Hundested stoppet af politiet og sigtet for at køre bil uden førerret.

 

Påkørsel i sving, Frederikssund

Tirsdag morgen klokken 08.00 blev en 53-årig kvinde fra Ølsted påkørt bagfra af en 58-årig kvinde fra Frederikssund, da hun skulle svinge til venstre i et kryds på Falkenborgvej i Frederikssund. Ingen personer kom til skade.

 

Butikstyveri i Rema 1000, Nærum

Tirsdag klokken 09.21 blev en 32-årig mand med ukendt adresse taget for butikstyveri i Rema 1000 på Malmbergsvej i Nærum. Manden havde gemt mælkesnitter og tyggegummi i sin jakkelomme og forlod butikken uden at betale. Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

 

Bedrageri, Fredensborg

En 83-årig kvinde fra Fredensborg blev tirsdag mellem klokken 10 og 11 udsat for bedrageri, da hun blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Manden, der kaldte sig ”Martin Andersen”, oplyste, at der var foretaget mistænkelige hævninger på hendes konto, og at en bankmedarbejder ville komme og hente hendes kreditkort. Kort efter dukkede en ukendt mand op ved kvindens bopæl. Den 83-årige foreslog at klippe kortet over, men manden frarådede det med forklaringen, at det ville ødelægge beviset. Han fik herefter kortet udleveret og hævede et større kontantbeløb fra hendes konto.

 

Indbrud i skur, Ølsted

Mellem søndag eftermiddag og tirsdag klokken 15.35 blev der begået indbrud i et skur på Troldhøjvej i Ølsted. Tyven brød hængelåsen op og stjal en Trek-cykel.

 

Kørte uden kørekort, Hillerød

Tirsdag klokken 18.00 blev en 59-årig mand fra Helsingør standset, da han kom kørende ad Københavnsvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde gyldig førerret.

 

Udleverede smykker til falsk bankband, Nivå

En 86-årig kvinde blev tirsdag aften klokken 18.35 overtalt til at udlevere sine smykker til en falsk bankmand, som mødte op på kvindens bopæl på Mergeltoften.

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men Nordsjællands Politi modtager i øjeblikket mange anmeldelser om ældre borgere, der bliver bedraget af personer, der udgiver sig for at være fra banken eller politiet.

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Sigtet for spirituskørsel, Liseleje

En 37-årig mand fra Frederiksværk blev klokken 20.05 standset, da han kom kørende ad Møllevangsvej. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end tilladt, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Manden blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille.

 

Sigtet for narkokørsel, Hørsholm

Tirsdag aften klokken 21.10 blev en 25-årig mand fra Humlebæk sigtet for narkokørsel. Manden blev standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Den 25-årige blev taget med til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad.

 

Hash i bilen, Skodsborg

Klokken 01.20 traf politiet på Skodsborg Strandvej en bil, der lugtede kraftigt af hash. I bilens kabine fandt patruljen en klump hash, og den 29-årige bilist med ukendt adresse blev sigtet for at overtræde lovgivningen om euforiserende stoffer.

 

Færdselsuheld, Helsingør

Klokken 06.50 blev politiet kaldt ud til et uheld på Kongevejen, hvor en varebil, ført af en 53-årig mand, kørte ad skindersøvej i sydlig retning, hvor han uden at overholde sin vigepligt foretog et højresving ind i rundkørslen. Han påkørte en personbil med en 38-årig bag rattet, der kørte i vestlig retning. Bilerne led materiel skade, men ingen personer kom til skade under sammenstødet.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-11-12-marts-2025/2025/03/12

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. marts 2025

 



 

Tyveri, bedrageri og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Værktøj stjålet fra varebil, Charlottenlund

Fra en varebil, som stod på Prss Alexandr Allé, er der mellem fredag eftermiddag og mandag morgen klokken 07.30 stjålet diverse værktøj. Tyveriet blev anmeldt mandag klokken 08.16.

 

Kørte uden kørekort, Gentofte

En 21-årig mand fra Albertslund blev klokken 11.05 mandag formiddag standset, da han kom kørende ad Lagergårdsvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret.

 

Indbrud i kælderrum, Helsingør

Fra et kælderrum på Vinkelvej er der mellem søndag aften og mandag eftermiddag klokken 13.30 stjålet et telt, noget tøj, en sovepose samt en hængekøje. Det er uvist, hvordan tyven har skaffet sig adgang til kælderrummet.

 

Bedrageri, Virum

En 78-årig mand kontaktede klokken 16.24 politiet og forklarede, at han en times tid forinden var blevet ringet op af en ”Martin Andersen” fra Danske Bank. Han oplyste, at der var blevet overført et stort pengebeløb fra mandens konto til udlandet. Derfor ville der komme en mand og hente den 78-åriges dankort. En mand dukkede op på den 78-råiges adresse og afhentede hans dankort.

 

Kørte uden kørekort, Hillerød

Klokken 17.15 standsede politiet en mand, der kom kørende af Helsingørgade i nordøstlig retning. Den 28-årige mand fra Hillerød havde fået frakendt sit kørekort. Han blev sigtet for kørsel uden førerret.

 

Forsøg på bedrageri, Charlottenlund

En 76-årig kvinde fra Charlottenlund anmeldte klokken 18.27 til politiet, at hun var blevet telefonisk kontaktet af én mand, der sagde, at han kom fra bankens sikkerhedsafdeling, og at der var blevet trukket et stort beløb fra kvindens konto. Pludselig ankom en anden mand til kvindens adresse. Han sagde, han var fra forsikringsselskabet og skulle se kvindens smykker. Han forsøgte at forlade lejligheden med smykkerne, men kvindens stoppede ham, hvorefter han gik tomhændet derfra.

 

Spirituskørsel, Græsted

Klokken 20.03 standsede politiet en bilist på Centervejen i Græsted, der viste sig at have indtaget mere alkohol, end hvad der er lovligt. Den 63-årige mand fra Græsted blev taget med til blodprøveudtagning for at fastslå hans præcise promille til brug for videre behandling af sagen.

 

Brand i butik, Charlottenlund

Torsdag klokken 23.28 modtog politiet en anmeldelse om flammer fra en butik på Ordrupvej i Charlottenlund. Brandvæsen og politi rykkede hurtigt ud og evakuerede beboere fra bygningen. Branden blev slukket, og alle beboere kunne senere vende tilbage til deres hjem. Der foretages nu en brandundersøgelse.

 

Forsøg på bedrageri, Hillerød

Torsdag klokken 23.36 modtog en 82-årig mand fra Hillerød en sms fra en person, der hævdede at have hans CPR-nummer og opfordrede ham til at trykke på et link. Den 82-årige gennemskuede svindelforsøget og undlod at trykke på linket. I stedet kontaktede han sin søn for hjælp.

 

Bedrageri mod ældre

Svindleres arbejdsgang ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banker eller fra politiet. Husk altid:

 

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pin-kode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Solouheld, Helsingør

Natten til tirsdag klokken 03.13 væltede hængeren på en lastbil i rundkørslen ved Prøvestensvej og Kongevejen, hvilket spærrede vejen. Lastbilen blev ført af en 47-årig mandlig chauffør, som slap uskadt fra episoden. Vejhjælp blev tilkaldt for at fjerne hængeren og genoprette trafikken.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapport-10-11-marts-2025/2025/03/11

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 09.-10. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 09.-10. marts 2025

 



 

Bule i bil, trætyv og en mand, der forsøgte at løbe fra politiet. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

 

Fik bule i bilen, Frederiksværk

Søndag formiddag klokken 09.50 kom en 78-årig mand fra Frederikssund kørende ad Kappelhøjvej. Her dyttede han af nogle cyklister, som kørte på række på vejen, og det fik en af cyklisterne til at slå på den 78-åriges bil, så der kom en mindre bule.

 

Sigtet for tyveri af et træ, Frederikssund

En 70-årig mand fra Frederikssund blev søndag eftermiddag kort før klokken 14 sigtet for tyveri, idet han havde fældet et træ på kommunal grund ved Plantanvej og ville bruge det til at lave et hegn i sin egen have.

 

Var i besiddelse af sabel, Helsingør

En 36-årig mand fra Korsør blev søndag eftermiddag klokken 17.31 fundet i besiddelse af en sabel, som han ikke havde den nødvendige våbentilladelse til. Manden blev derfor sigtet for at overtræde Våbenloven. Manden blev truffet ved en kontrol på Færgevej.

 

Forsøgte at løbe fra politiet, Virum

En 67-årig mand fra Søborg forsøgte søndag aften klokken 19.09 at løbe fra en patrulje efter han havde stjålet nogle sodavand i Netto på I.H.Mundtsvej. Manden blev imidlertid indhentet og sigtet for tyveriet.

 

Bedrageri, Hillerød

En 86-årig kvinde, som bor på Munkebuen blev søndag aften klokken 20.47 udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en person, som udgav sig for at være hendes bank. Kort tid efter var en person mødt op på kvindens adresse, og havde fået udleveret hendes dankort, pinkode og en masse smykker.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapport-0910-marts-2025/2025/03/10

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 06.-07. marts 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 06.-07. marts 2025

 



 

Salg af stoffer, tricktyveri og sammenstød mellem lastbiler. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Kørte bil påvirket af euforiserende stoffer, Frederiksværk

Klokken 9.10 standsede politiet en bil på Hillerødvej, der kørte i nordgående retning. Bilens fører var påvirket af cannabis og kokain. Den 31-årige mand fra Valby blev sigtet for forholdet og taget med til blodprøveudtagning til brug for sagens videre behandling.

 

Tricktyve på spil, Helsingør

To tricktyve stjal torsdag ved middagstid smykker fra Guldsmed Pade i Espergærde Centret. Her kom en mand og en kvinde ind i forretningen og bad om at se nogle forskellige smykker, og mens de fik vist dem, lykkedes det dem at stjæle nogle af smykkerne. De beskrives som: A, kvinde, østeuropæisk af udseende, 35-45 år, 165-168 cm, kraftig af bygning, mørk i huden med langt sort hår, talte gebrokkent engelsk, iført stor sort dyne-jakke, sort hættetrøje. B, mand, østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 165-168 cm, kraftig af bygning, mørk i huden med kort sort hår, talte engelsk med accent, iført sort kort dunjakke, jeans.

 

Højresvingsulykke, Charlottenlund

En 75-årig mand fra Askeby kørte klokken 13.17 ad Strandvejen i Charlottenlund, da han under et højresving overså en 23-årig kvinde fra København, der cyklede i samme retning. Bilen ramte cyklisten, som ikke kom alvorligt til skade, men blev taget med på hospitalet til kontrol.

 

Sammenstød mellem to lastbiler i rundkørsel, Gentofte

Klokken 13.25 kørte to lastbiler i en dobbelt højresvingsbane i rundkørslen ved Lagergårdsvej i Gentofte. Under højresvinget stødte de to køretøjer, ført af en 56-årig mand fra Herlev og en 68-årig mand fra Høng, sammen. Ingen personer kom til skade.

 

Forsøg på bedrageri, Dyssegård

En 78-årig kvinde fra Dyssegård blev torsdag klokken 13.45 kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra "Nets". Han påstod, at et rejsebureau havde trukket 17.000 kroner fra hendes konto, og at en medarbejder ville komme og afhente hendes kort. Den 78-årige kvinde blev mistænksom og kontaktede sin bank, som rådede hende til at ringe til politiet. Den falske "Nets"-medarbejder dukkede aldrig op.

 

13-årig ramt af bil, Hillerød

En 13-årig dreng blev klokken 15.15 ramt af en bil, da han krydsede Hillerødholmsalle i et fodgængerfelt. Bilen blev ført af en 40-årig mand fra Hillerød, der blev sigtet for at overtræde sin vigepligt. Den 13-årige blev kørt til tjek på hospitalet. Der er ingen meldinger om alvorlig personskade.

 

Kørte uden kørekort, Jægerspris

Torsdag eftermiddag klokken 16.37 blev en 29-årig mand fra Solbjerg standset, da han kom kørende ad Hovedgaden. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret.

Tunet knallert, Frederikssund

Klokken 20.00 standsede politiet en lille knallert på Østergade, som på rullefelt blev målt til at kunne køre 80,6 km/t. En 17-årig mand fra Landerslev blev sigtet at føre den ulovlige knallert.

 

Cannabis i bilen, Kgs. Lyngby

Torsdag klokken 20.52 standsede politiet en 30-årig kvinde fra Køge, der både havde hash og knive med i bilen. Under en ransagning fandt man yderligere cannabis tre forskellige steder i bilen. Kvinden blev taget med til blodprøveudtagning og blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

 

I besiddelse af joint, Gentofte

En 25-årig mand fra Allerød blev klokken 20.54 sigtet for at være i besiddelse af en joint, der indeholdt hash.

 

Salg af stoffer, Kgs. Lyngby

Torsdag klokken 21.55 observerede politiet en handel fra en bil på Lehwaldsvej. Under ransagning blev der fundet pølsemandsposer med hash samt kontanter. En 22-årig mand fra Kgs. Lyngby blev sigtet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer. Han blev desuden sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapport-marts-06-07-2025/2025/03/07

 

Afmeld eller opdater dit abonnement



Annonce