Kategorier
Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. februar 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. februar 2025

 

 

Butikstyverier og glemsom lastbilchauffør. Her er et uddrag af døgnrapporten.

 

Butikstyveri, Hillerød

Politiet modtog klokken 12.34 et anmeldelse om butikstyveri i Rema 1000 på Skansevej i Hillerød. Anmelderen forklarede, at personen flere gange var blevet set stjæle på overvågningen. Han havde i alt stjålet 6 rammer øl.

 

Butikstyveri, Farum

Klokken 14.23 fik politiet en anmeldelse om butikstyveri i Rema 1000 på Farum Hovedgade. På overvågningen kan man se tre personer fylde varer i medbragte poser, den ene gik tomhændet gennem kassen og lukkede de andre to ud, hvorefter de kørte væk sammen. De havde stjålet forskellige typer chokolade, 7 stk. oksehøjreb og 4 stk. oksesteg.

 

Lastbil rev vejskilt ned, Farum

En lastbilchauffør havde onsdag eftermiddag glemt at sænke hejset på sin bil, da han klokken 16.15 kom kørende ad Slangerupvej. Hejset ramte et skilt over vejen, og skiltet faldt efterfølgende ned på kørebanen. Der er ingen melding om personskade i forbindelse med uheldet.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-12-13-februar-2025/2025/02/13

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Annonce