Kategorier
Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. oktober 2024

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. oktober 2024

 

 

Søndagen var primært præget af anmeldelser om indbrud. Her er et uddrag af døgnrapporten

 

Indbrud

I løbet i går fik politiet i omegnen af tyve anmeldelser om indbrud i primært villaer. Indbrudstyvene fik i langt de fleste tilfælde adgang til husene via opbrud af vinduer i både stue, kælder og 1. sal. Indbruddene fandt sted i blandt andet Holte, Værløse, Smørum, Virum, Nærum, Espergærde, Birkerød, Klampenborg, Hillerød, Kgs. Lyngby

 

 

Sådan kan du sikre din bolig mod indbrud

 

Generelt fungerer det godt, hvis du forebygger indbrud i din bolig på flere måder. Der er nemlig ikke én ting, der kan forebygge indbrud alene. Det er med andre ord summen af tiltag, der gør forskellen.

 

  • Klip hækken, eller begræns plankeværkets højde. Den ideelle højde er 1 meter, og den maksimale højde er 1,6 meter, hvis det skal have en forebyggende effekt. Husk at aftale hækhøjde med din nabo, før du klipper hækken.
  • Fjern buske eller bevoksning tæt på huset – eller klip dem ned, så de ikke kan give tyven arbejdsro til fx at opbryde vinduer. 

  • Kombinér en bevægelsessensor med udendørs belysning foran huset, så lyset automatisk tændes, hvis en ubuden gæst lister sig ind på grunden. Placér lysene, så tyven ikke kan få ro til at arbejde i mørket.

  • Sæt en timer på det indendørs lys, så det ikke er tydeligt, at huset er tomt, hvis det er helt mørkt indenfor.

  • Lås redskabsrummet, så tyven ikke kan få adgang til redskaber, der kan bruges til at bryde ind i dit hus – fx koben, skruetrækker eller stige.

På den måde styrker du generelt boligens omgivelser, så tyven får meget sværere ved at bryde ind.

 

 

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten–20-21-oktober-2024/2024/10/21

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Annonce