Kategorier
Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. – 29. august 2025

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. – 29. august 2025

 

 

En fik beslaglagt sin bil og en anden overholdt ikke sin vigepligt. Her er døgnrapporten.

 

Fik beslaglagt sin bil, Kgs. Lyngby

Klokken 16.17 kom en 35-årig mand fra Vig kørende ad Helsingørmotorvejens nordlige afkørsel, hvor han foretog et venstresving ad Vejporten mod nord. Her påkørte han en 20-årig mand fra byen, som holdt stille foran et fodgængerfelt. Den 35-årige havde ikke gyldigt kørekort, og da det var tredje gang, han blev standset i at føre køretøj uden førerret, blev bilen beslaglagt.

 

Overholdt ikke sin vigepligt, Græsted

Klokken 17.34 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Ny Mårumvej. En lastbil, ført af en 38-årig mand med ukendt adresse, kom kørende i nordlig retning, da han i et venstresving ikke overholdt sin vigepligt og påkørte en personbil, ført af en19-årig mand fra Gilleleje. Ingen personer kom til skade, men de involverede blev tilset af ambulancepersonale.

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-28-29-august-2025/2025/08/29

 

Afmeld eller opdater dit abonnement