Kategorier
Politirapporten direkte

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 3.-4. november 2024

Døgnrapport:

 

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 3.-4. november 2024

 

 

Hærværk, tyveri og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten

 

Hærværk mod personbiler, Espergærde

Klokken 8.42 søndag modtog politiet anmeldelser om hærværk mod tre personbiler på Stockholmsvej i Espergærde. På alle tre biler var sidespejlene smadret.

 

Tyveri af benzin, Gentofte

Søndag klokken 8.59 anmeldte en 70-årig kvinde fra Gentofte, at benzindækslet på hendes bil var blevet brudt op, og at hun havde fået stjålet cirka 20 liter benzin.

Ramte autoværn, Hørsholm

En 19-årig kvinde fra Hørsholm slap natten til mandag fra et solouheld uden alvorlig personskade. Kvinden kom klokken 03.12 kørende ad Helsingørmotorvejen og ramte ind i et autoværn, da der opstod forvirring om, hvilken retning hun skulle. Politi og redning kom til stedet og fik skubbet bilen ind i nødsporet og renset vejbanen for væskespild.

 

 

Denne tekst (inklusiv evt. billeder) er også tilgængelig på https://politi.dk/nordsjaellands-politi/doegnrapporter/nordsjaellands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-3-4-november-2024/2024/11/04

 

Afmeld eller opdater dit abonnement


Annonce