19. oktober 2022  |   Folketingsvalg '22

Nu skal det være psykiatriens tur

Der skal en indsats til, der er lige så stor og sammensat som den enorme mængde mistrivsel og psykisk lidelse, der skabes i vores samfund, siger Peter Westermann, medlem af Regionsrådet og spidskandidat for SF i Nordsjælland

Folketingsvalg '22
19. oktober 2022  |   af Kim Sejr

Der skal en indsats til, der er lige så stor og sammensat som den enorme mængde mistrivsel og psykisk lidelse, der skabes i vores samfund, siger Peter Westermann, medlem af Regionsrådet og spidskandidat for SF i Nordsjælland

– Der er ingen tvivl om, at vi som samfund står midt i en mental sundhedskrise. Cheflæge Nina Staal, der leder den ambulante enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, har for nylig udtalt: “Det er en hel generation, som lider” – så dyster er meldingen, siger Peter Westermann, som er regionsrådsmedlem og formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden.

Vi skal have en plan

– Det skal vi sætte ind over for – fra Christiansborg hvor der forhandles om en plan for mental sundhed og psykiatri, og også i regionens budget for næste år som vi forhandler i disse dage.

Som formand for regionens social- og psykiatriudvalg er jeg smerteligt bevidst om, hvor udbredt mental mistrivsel og psykisk lidelse er hos vores børn og unge, siger Peter Westermann og fortsætter:

– Det gælder børn, der ikke kan komme op og i skole om morgenen. Det gælder unge, som må kæmpe sig igennem hverdagen, fordi de er tynget af depression eller angst. Det gælder i mange tilfælde sværere psykiske lidelser og tunge diagnoser, som kunne være undgået, havde man fået hjælp noget før.

Forebyggelse og behandling

Der skal, ifølge Peter Westermann, en indsats til, der er lige så stor og sammensat som den enorme mængde mistrivsel og psykisk lidelse, der skabes i samfundet.

– Der er behov for, at vi går på to ben: Ét der forbygger, at så mange bliver syge, og ét der giver den rigtige behandling, når man er blevet ramt af psykiske lidelser og mistrivsel.

Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 44 procent bare fra 2018 til 2021. Og det ser kun ud til at fortsætte. I år vil der være dobbelt så mange med behov for behandling som i 2014. Dobbelt så mange på 8 år!

Pengene er ikke fulgt med, og derfor ser vi ofte, at psykiatrien er for presset til at kunne give den behandling, patienten har brug for og fortjener. Medarbejderne gør, hvad de kan med de midler, de har, men vi skal have flere kræfter til at forebygge og behandle psykisk lidelse, siger Peter Westermann og fastslår:

– Derfor kan SF ikke acceptere, at der skal spares på behandlingen i voksenpsykiatrien, sådan som en omprioriteringsplan fra psykiatriens administration lægger op til, for at finde midler til børne- og ungdomspsykiatrien.

“Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 44 procent bare fra 2018 til 2021. Og det ser kun ud til at fortsætte. I år vil der være dobbelt så mange med behov for behandling som i 2014”

Ekstra midler til indsats

I stedet foreslår SF, at der investeres en stor del af de få ekstra midler, som regionen har de næste år, i et løft af psykiatrien – for børn, unge og voksne.

– De ekstra midler skal gå til at hjælpe psykologer i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i en kommune) med at give tidlig behandling til børn i mistrivsel, før diagnoser og medicin kommer på tale. De skal gå til at få den lange ventetid på behandling ned. De skal gå til at ansætte flere sygeplejersker og psykologer til F-ACT teams med ambulant, udgående behandling af patienter, før de bliver indlagt (igen), siger Peter Westermann og slutter:

– I SF kommer vi til at gå til budgetforhandlingerne med et klart budskab: SF vil, af alle kræfter, trække midler til at hjælpe mennesker med mistrivsel og psykisk lidelse.

PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i en kommune

folketingsvalg | peter westermann | psykiatri | ungdomspsykiatri
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Dramatisk exit for Mette Thiesen, NB
Efter en intern konflikt melder Mette Thiesen sig ud af Nye Borgerlige, som mister deres ene mandat i Nordsjælland.

S blev vinder i Nordsjælland
Moderaternes fremgang bevirkede, at Venstre mistede status som Nordsjællands største parti - 2 mandater til Venstre, 4 til Socialdemokratiet.

Lokale MF-kandidater besøgte Allerødvirksomhed
De to lokale folketingskandidater, Peter Westermann (SF) og Christoffer Buster Reinhardt (K), besøgte mandag formiddag Rose Holm A/S i Vassingerød.

Martin Lidegaard: turbo på opsætning af varmepumpeanlæg
Allerød skal sætte turbo på opsætning af varmepumpeanlæg med statsgaranterede lån – og der skal flere solceller på tagene af de kommunale ejendomme, siger MF-kandidat Martin Lidegaard (R).

Sprudlende Venstre-rally i Allerød
Omkring 500 Venstrefolk og -sympatisører indtog mandag aften Nordsjællands Konferencecenter og gav den fuld valgkamps-gas.

Radikalt stemmedyk styrker Moderaterne
Moderaterne ligger nu omkring 5-6 procent i meningsmålingerne - og det kan give valg til Jakob Engel-Schmidt i Nordsjælland.

Her er kandidaterne, du kan stemme på
Hele 78 kandidater fra 14 partier kommer til at optræde på stemmesedlerne, når Allerødborgerne skal afgive deres stemmer til folketingsvalget 1. november.

Miki i Folketinget bringer Gitte i byrådet
Socialdemokratiets forbud mod dobbeltmandater indebærer, at MF-kandidat Miki Dam Larsen skal overlade sin plads i byrådet til 1. suppleanten, hvis han vælges til Folketinget.

Ulla Tørnæs bakker op om lokal V-kandidat
Ulla Tørnæs - mangeårigt folketingsmedlem og tidligere minister - var tirsdag mødt op på Allerød Station for at støtte V-folketingskandidat Marianne Lynghøj.

Harpsøe kan feje DF ud af Nordsjælland
Uden stemmeslugeren Morten Messersmidth vil Danmarksdemokraterne kunne tiltrække mange tidligere DF-vælgere uden stor modstand.

Konservativ: Stop plyndringen af Nordsjælland
Den konservative folketingskandidat, Christoffer Buster Reinhardt, vender sig stærkt imod planer om at øge udligningen for Nordsjælland.


Annonce