Stort fremmøde og positiv stemning ved fernisering på Kirkehavegaard fredag.
Stort fremmøde og positiv stemning ved fernisering på Kirkehavegaard fredag.
Over 100 personer dukkede op til en rigtig hyggelig fernisering hos Allerød Kunstforening på Kirkehavegaard. Stemningen var god da Jørgen Warberg, formand for Skulpturparken i Allerød, indledte med en mere personlig åbningstale.
Jørgens tale tog folket med på en rejse gennem hans møde med de to kunstnere, Hans Helge Nielsen og Malene Bjelke, som han havde kendt på forskellig vis længe før mødet med dem personligt.
Han mindedes først sit første møde med Hans Helge Nielsen for over 30 år siden, hvor han vandt et af Hans Helge´s værker ved en udlodning. Senere bad han Hans Helge om at skabe et billede til forsiden af sin bog om biologi, hvilket resulterede i fire værker, som Jørgen efterfølgende fik foræret. Det som blev til forsiden på Jørgens bog, blev også udstillet i går sammen med bogen.
En ældre mand med stok
Jørgen havde også tidligere oplevet Malene Bjelkes kunst. Under en gåtur med Ole Madsen, skulptør og næstformand for skulpturparken, blev han betaget af en af Bjelkes skulpturer, der forestillede en ældre mand med en stok der var grundigt træt – en scene, som Jørgen humoristisk kommenterede smilende “lidt ligesom mig nu”, idet han pegede på sin egen stok.
Malene havde selv fået inspiration til skulpturen under en kunstmesse i Tyskland, hvor hun sad træt i sin bås og så en træt ældre mand, der sad og ventede med sin stok, mens hans ledsager udforskede messen. Her tog hun diskret et billede som hun så arbejdede med da hun kom hjem til sit værksted igen.
Helle Rask Crawford, formanden for Dansk Billedhuggersamfund, og Louise Tygesen, medlem af Allerød Kunstforenings bestyrelse og udøvende kunstner, var også til stede under kunstmessen. Helle Rask blev, ligesom Malene, også inspireret under messen og tog et billede af Malene, hvilket førte til et værk som blev døbt “Sur billedhugger på en kunstmesse”.
Inspiration overalt
Jørgen afsluttede sin tale med at understrege, at inspirationen til kunst kan findes overalt, i alle situationer, og det er netop det, der gør kunsten relevant og, nogle gange, nærværende.
Under ferniseringen var der også levende musik med Allan Meinhardt Jazz Trio. En af de glade besøgende udtrykte begejstret “Jeg har sådan trængt til en dejlig fernisering på Kirkehavegaard. Og at der er levende musik, gør det endnu bedre!”.
Udstillingen kan ses alle dage, undtagen mandag, kl. 14-17 på Kirkehavegaard, Kirkehaven 16, 3450 Allerød
Skribent og fotograf: Soldis Sigudardottir
allerød kunstforening | kirkehavegaard | kunstLæs også....
Allerød Karate Dojo igen den mest succesfulde klub ved turneringen SKIF Cup.
LOF slår dørene op for en ny sæson i aftenskolen, med ikke mere end 4 forskellige yogaformer i Allerød og Lynge: Iengar Yoga, Hatha Yoga, Blid Yoga og Yin Yoga.
Usædvanligt stor trup fra Allerød Karate Dojo deltager i det kommende VM i Ungarn.
Michael Nørregaard, byrådsmedlem (V) i Allerød er blevet valgt som formand for bestyrelsen for LOF Øresund efter senestes årsmøde 21. marts
15-årige Mathias Klingenberg fra Lynge er ved at skabe sig en professionel karriere i dansk motorsport.
Der har været kvindeseniorfodbold i 50 år i Allerød Fodbold Klub - og det fejres 10. september.
12-årige Freja Juhl Larsen har netop modtaget Team Allerøds Talentpris 2022 for sine gode præstationer og sit fortsatte potentiale inden for bordtennis, som hun dyrker i Allerød Bordtennisklub.
Blovstrød Løverne inviterer til trailløb den 27. oktober med ruter på hhv. 4, 7 og 12 kilometer. Trailløb handler om at komme væk fra asfaltveje og fortove og i stedet […]
MTBO-rytteren Mikkel Brunstedt Nørgaard er, efter sin succesrige medaljehøst ved juniorernes VM i Finland sidste år, ved at skabe sig en position i eliterækken. Det er ikke uden grund, at […]