20. juni 2023  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Byråd  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik

Plan for Lillevang Skole er med armen vredet om på ryggen

Skolebestyrelsen for Lillevang Skole har ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om at ændre i den nuværende struktur og lukke en matrikel, siger de to skolebestyrelsesmedlemmer, Thomas Pedersen og Tina Nikolajsen.

Politik
20. juni 2023  |   af Kim Sejr

Skolebestyrelsen for Lillevang Skole har ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om at ændre i den nuværende struktur og lukke en matrikel, siger de to skolebestyrelsesmedlemmer, Thomas Pedersen og Tina Nikolajsen.

Opbakning til helhedsplan for Lillevang Skole er med armen vredet om på ryggen. Sådan siger to medlemmer af skolebestyrelsen på Lillevang Skole, Tina Nikolajsen og Thomas Pedersen.

– Der har været skrevet og sagt meget om initiativsagen vedrørende lukning af Lillerød-matriklen som skole, med samling af Lillevang Skole på Skovvang-matriklen.

Som skolebestyrelsesmedlemmer har vi i pressen, i indbakken og på sociale medier kunnet læse en masse reaktioner og postulater, efter at Børne- og Skoleudvalget (BSU) besluttede at gå videre med lukningen af Lillerøds skolematrikel, som betegnes ”initiativsagen”, siger de to skolebestyrelsesmedlemmer, men gør det samtidig klart:.

Skolesammenlægningen er alene taget af byrådet. Således har Lillevang Skoles bestyrelse ikke udtrykt noget ønske om at ændre i den nuværende struktur og dermed lukke en skolematrikel.

Samling af matrikler

– Partierne bag initiativsagen er Venstre, SF, Socialdemokratiet samt Radikale Venstre. Dette flertal besluttede at rejse en initiativsag for at undersøge, hvad der skulle til for at samle Lillerød og Skovvangs afdelingsmatrikler på Skovvang. Skolebestyrelsen blev først orienteret på dagen for den officielle udmelding tilbage i juni måned 2022, pointerer de to skolebestyrelsesmedlemmer og fortsætter:.

– I dette perspektiv vil vi gerne prøve at afklare og forklare initiativsagen med holdning som bestyrelsesmedlemmer, men ikke som bestyrelse . herunder vores andel i processen som medlemmer af skolebestyrelsen på Lillevang Skole.

Skolebestyrelsen er ikke blevet spurgt til råds og har ikke på nogen måde haft indflydelse på beslutningen om nedlukning af Lillerød og samling på Skovvang. Som bestyrelse har vi fra start arbejdet konstruktivt og løbende været med i det arbejde, som konsulentfirmaet Autens har udført for at afdække, hvilke krav der skal opfyldes for at gøre det muligt at samle alle klassetrin på Skovvang.

Skolebestyrelsen er ikke blevet spurgt til råds og har ikke på nogen måde haft indflydelse på beslutningen om nedlukning af Lillerød og samling på Skovvang

Snæver præmis

– Vores opbakning i bestyrelsen til det, der kaldes helhedsplanen til min. 225 mio. kr. plus det løse og etablering af nødvendige trafikforhold omkring skolen, er derfor en opbakning inden for den snævre præmis, der hedder: Hvis de to matrikler SKAL samles, hvad vil det så kræve?

Politikerne har altså ikke givet skolebestyrelsen mulighed for alternative scenarier end udelukkende en lukning af Lillerød-matriklen i samarbejde med Autens. Dette er også understreget i bestyrelsens høringssvar som afsluttende bemærkning.

Når vi begge har bakket op om scenarie 3, er det med anerkendelse af, at dette vil løfte skolen i forhold til nuværende og være et minimumsscenarie ved en sammenlægning, tydeliggør de to skolebestyrelsesmedlemmer og tilføjer:

– MEN vi er også begge enige om, at vi som bestyrelsesmedlemmer er skuffede og frustrerede over ikke at blive inddraget i sådan en indgribende beslutning, og at vi i stedet havde håbet på en åben tilgang med at fordele de op mod 300 mio. kroner til Lillevang Skole, som BSU har indstillet til byrådet, for at lave den bedste løsning. Det kunne fx være:

1. at fortsætte med status quo og fordele 150 mio. til hver matrikel til fremtidssikrende forbedringer.

2. at føre Lillevang tilbage til to skoler ligesom Kratbjerg med 0.-9. klasse på begge matrikler.

3. at føre Lillevang tilbage til skoler med 0.-9. klasse på begge matrikler og evt. udbyde fælles udskoling med fx Blovstrød på en af skolerne.

Åben dialog

– Mulighederne er mange, hvis blot vi sammen havde taget en åben dialog – på hele skoleområdet; lavet en langsigtet vision om investering i mursten og indhold til gavn for elever, medarbejdere og andre brugere af skolerne i kommunen, siger Thomas Pedersen og Tina Nikolajsen og fortsætter:

– Det er nemlig vigtigt at forstå, for sammenlægningen frigiver ikke penge til at lave skole for, de er bundet i mursten og kan ikke gå til lejrskole, kantine, kursus til lærerne eller andet af indholdsmæssig karakter. Tværtimod, så har byrådet vedtaget en spareplan, hvor skolen selv skal finde effektivisering, og sandheden er blot, at vi endnu engang ser ud til at skulle skære i et oversavet ben.

Der arbejdes ud fra to særskilte budgetter – et til mursten, kaldet anlægsrammen og et til servicerammen, som er indhold. Når vi sammenlægger matrikler, sparer skolen ikke penge på driften, da det er kommunen som afholder denne.

“Sammenlægningen frigiver ikke penge til at lave skole for, de er bundet i mursten og kan ikke gå til lejrskole, kantine, kursus til lærerne eller andet af indholdsmæssig karakter”

Dermed opnår vi kun en minimal økonomisk gevinst til indhold ved en sammenlægning, som skal holdes op imod det, en sammenlægning koster på både elever og medarbejdere. Skolen belønnes efter antal børn på skolen, og der står vi og mangler to klasser ved skolestart og har gjort det siden 2:2 modellen med ind- og udskoling: Forhold som vi begge mener særligt skyldes den manglende indskoling på Lillerød-matriklen, hvilket jo ikke ændres med initiativsagen.

Så risikoen er, at vi ender med det samme antal elever på en skole til 300 mio. kr, og at økonomien til indhold ikke er meget bedre end det, vi alle skal forholde os til i dag. Det er vigtigt, at forældre forholder sig til dette og ved, hvad det har af betydning i forhold til forventninger, siger skolebestyrelsesmedlemmerne.

Byrådet tager endelig beslutning på torsdag 22/6 til Byrådsmødet på Rådhuset, efter at flertallet i BSU og Økonomiudvalget begge har indstillet til at gå videre med initiativsagen.

lillerød skole
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce