21. marts 2023  |   Vores By  |   Job/erhverv  |   Vores By

Praktikanter hos Niras: ”Fedt at få lov at arbejde med komplekse projekter”

Elisabet, Lise og Kirstine er tre praktikanter, som tager fat og giver den gas med projekter hos Byggeri Øst, Teknisk Design i Allerød. De fremhæver, hvordan de er taget hånd om, fået læring og blevet udfordret

Vores By
21. marts 2023  |   af Kim Sejr

Elisabet, Lise og Kirstine er tre praktikanter, som tager fat og giver den gas med projekter hos Byggeri Øst, Teknisk Design i Allerød. De fremhæver, hvordan de er blevet taget hånd om, har fået læring og er blevet udfordret

Elisabet Høpfner Flejsborg er i fuld gang med at beregne luftmængder, anlægstørrelser og føringsveje til et ventilationsanlæg. Bagefter tegner hun det hele i projekteringsprogrammet Revit. Elisabet mangler et år af sin uddannelse til diplomingeniør med fokus på installationer i byggeri. I sin praktikperiode har hun, ifølge egne ord, været super heldig med at kunne arbejde på ét projekt for en stor industrikunde.

– Det har givet mig indblik i, hvordan et projekt udvikler sig over et halvt år fra tidlig opstart til løbende ændringer af projektets scope på grund af bygherrens nye ønsker, siger Elisabet.

Sammen med Lise Vedelsby og Kirstine Mia Odgaard er Elisabet blandt tre praktikanter, der, ifølge forretningschef Lene Holst Kjærgaard, ”tager fat og bare har givet den gas fra dag ét.”

Glade for praktikanter

– Vi er rigtig glade for at have praktikanter hos os i NIRAS. Og glædeligt er det, når praktikken løber over i et studenterjob. Jeg har gennem årene ansat flere af vores praktikanter efter studie,” siger Lene og fortæller med et smil i øjnene om de første samtaler med de – til tider ganske generte – studerende, for så at opleve den store udvikling de gennemgår på få år. Det har været en absolut fornøjelse af have dem alle tre som praktikanter i NIRAS, siger forretningschefen.

Praktikanterne fandt vej til NIRAS via studiejob, opslag på LinkedIn og gode NIRAS-ambassadører på DTU.

Projekter og ansvar

– Jeg har fået undervisning af NIRAS-ansatte både i indeklima- og BIM-fag og kender  medstuderende, som tidligere har været i praktik hos NIRAS. Alle har talt varmt om virksomheden, siger Kirstine.

Elisabet, Lise og Kirstine fremhæver den indsigt, praktikken giver dem i forhold til at arbejde med komplekse, større projekter og forstå, hvordan de forskellige fag påvirker det arbejde, de selv sidder med – og ikke mindst glæden ved at afprøve deres teori i virkeligheden.

– Det var en meget stor dag for mig, da jeg for første gang så noget, jeg havde tegnet, rent faktisk blive bygget. At se nogle håndværkere gå rundt på et tag med min tegning i hånden var både fuldstændig fantastisk og angstprovokerende – det sidste håber jeg går over, siger Lise med et smil.

Lise Vedelsby, 37 år, læser til bygningskonstruktør på KEA og er netop gået i gang med 7. og sidste semester.

Den rådgivende ingeniørs rolle

Praktikperioden byder også på overraskelser, såsom hvor svært det er at få kommunikation og information til at glide i et projekt.

– Noget, jeg godt vil blive bedre til, er at visualisere mine idéer for at kunne kommunikere dem mere klart. Det har også været en udfordring at prioritere hvilken opgave, der på et givent tidspunkt er mest vigtig at få løst og finde ud af, hvem der kan hjælpe mig, eller hvor jeg kan finde information om, hvem der kan hjælpe. Men folk er super hjælpsomme, så det løser sig som oftest. Selv seniorfagingeniører har tid til at besvare spørgsmål om muffelængder, luftskifteantagelser eller røgudluftning. Det gør NIRAS til et meget indbydende sted at arbejde, hvor man deler viden på tværs af erfaring, siger Elisabet.

– Jeg har været utrolig glad for at være praktikant i NIRAS. Jeg har følt mig både taget hånd om og udfordret, siger Lise.

Og drømmer Lise, Kirstine og Elisabet så om et erhvervsliv som rådgivende ingeniør?

– Jeg vil gerne fortsætte som rådgivende ingeniør i ventilation. Faget har mange facetter, der er interessante at løse, siger Elisabet.

– Jeg føler mig godt tilrette i rådgivningsbranchen. Hvis jeg selv får lov at vælge på alle hylder, ønsker jeg at arbejde med bæredygtighed inden for renovering. Jeg synes, det er et vildt spændende felt, der ikke har fundet sit fulde potentiale endnu, siger Lise.

– Jeg kunne især godt tænke mig at arbejde med indeklima eller BIM. Når vi opholder os meget indenfor, er det vigtigt at designe bygninger, som man trives i, samtidig med at man tager højde for bygningens energiforbrug. Derudover kan jeg godt lide at arbejde med Revit og simuleringsprogrammer, så en kombination heraf ville være ideelt for mig, siger Kirstine.

Billede: Fra venstre: Kirstine Mia Odgaard, Elisabet Høpfner Flejsborg og Lise Vedelsby er i praktik som henholdsvis ingeniør, ingeniør og bygningskonstruktør i Byggeri Øst i Allerød. Foto: Niras.

Kilde: Niras. Foto: Niras.

niras | praktikanter
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce