6. december 2022  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Vores By

Ejer: Ruin på Tokkekøbvej ryddes om et par uger

Den forfaldne ejendom på Tokkekøbvej vil inden for et par uger blive revet ned og ejendommen ryddet, oplyser ejeren, Morten Kongsted.

Politik
6. december 2022  |   af Kim Sejr

Den forfaldne ejendom på Tokkekøbvej vil inden for et par uger blive revet ned og ejendommen ryddet, oplyser ejeren, Morten Kongsted.

Om et par uger kan man slippe for det uskønne syn af den ruin, der ligger på hjørnet af Tokkekøbvej og Banevang. Det oplyser ejeren af ejendommen, Morten Kongsted, nemlig over for Allerød-Online. Morten Kongsted er indehaver af entreprenørvirksomheden Kongsted ApS i Lynge.

– Ejendommen vil blive ryddet nu her inden for et par uger, nu hvor der endelig er udsigt til, at planen for ejendommen kan gå igennem med en ny lokalplan, siger Morten Kongsted, der overtog ejendommen for fire år siden. Allerede dengang var den i stærkt misligholdt tilstand.

Forstår opstandelse

Morten Kongsted kan udmærket forstå utilfredsheden med, at den forfaldne ejendom har ligget på hjørnegrunden i flere år.

– Det kan jeg da sagtens forstå, men det har jo også taget ualmindeligt lang tid at få lavet en lokalplan, så man kan forvente at få den nødvendige byggetilladelse, siger Morten Kongsted, der ønsker at opføre seks boliger på ejendommen. Det er også, hvad en ny lokalplan vil kunne gøre muligt.

Stridspunkt

Ejendommen har været et stridspunkt i den kommunalpolitiske debat, anført af Erik Lund, byrådsmedlem og medlem af Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, der ad flere omgange har behandlet sagen.

– Fra start af var det holdningen hos SF og Konservative, at der blot skulle gives tilladelse til at opføre et nyt enfamilieshus, men et flertal vedtog en lokalplan, der gav byggetilladelse til en ejendom med tre boliger. Så sker der efterfølgende det højst usædvanlige og uhørte, at borgmesteren får sagen genoptaget, så den tidligere beslutning ændres til at omfatte seks boliger i stedet for, forklarer Erik Lund.

Endelig har det været et stridspunkt inden for de seneste par måneder, at ejendommen ikke er blevet ryddet. Her har Erik Lund ønsket at tage en bestemt paragraf i byggeloven i brug, så kommunen kunne pålægge ejeren at rydde ejendommen her og nu. Dette har et flertal i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget dog afvist.

Læs også: Uskøn ruin må afvente lokalplan

forfalden ejendom | lokalplan
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce