8. august 2022  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik

S: Skattestigning før besparelser

Vi må forvente at hæve skatten, effektivisere, nedprioritere mindre vigtige opgaver og endda reducere kvaliteten på nogle områder, lyder udmeldingen fra Allerøds viceborgmester og S-gruppeformand, Miki Dam Larsen. Der er […]

Politik
8. august 2022  |   af Kim Sejr

Vi må forvente at hæve skatten, effektivisere, nedprioritere mindre vigtige opgaver og endda reducere kvaliteten på nogle områder, lyder udmeldingen fra Allerøds viceborgmester og S-gruppeformand, Miki Dam Larsen.

Der er udsigt til svære budgetforhandlinger i den kommende tid, da der er lagt op til store besparelser. Et sparekatalog, udarbejdet af revisionsfirmaet BDO, indeholder en bruttoliste med 80 spareforslag til samlet 77,6 mio. kr. årligt. Det er dog endnu ikke afklaret, hvor stort sparebehovet er – Miki Dam Larsen vurderer selv, at der kommer til at mangle 20 mio. kr. på den årlige drift.

Mange ekstra udgifter

– Vi kan ikke gå igennem en corona-krise, Ukraine-krise og inflationsrekord, uden at det kan mærkes. Vi skal finansiere de mange ekstraudgifter, som corona har medført. Udgifterne er nedadgående, men de har været exceptionelt høje og dermed kostet på opsparingen. Samtidig betyder Ukraine-krisen ekstra indsatser til at huse flygtninge og hjælpe dem videre i livet med uddannelse og arbejde. På globalt og nationalt plan har Ukraine-krigen også medvirket til høj inflation, så kommunen har stigende udgifter til varme og indkøb – ligesom alle andre, fastslår Miki Dam Larsen og fortsætter:

– Det vigtigste er at få det hele balanceret, så vi kan sikre velfærden i fremtiden. Vi må derfor sige, at alle værktøjer kan komme i spil for at løse opgaven. Vi må forvente at hæve skatten, effektivisere, nedprioritere mindre vigtige opgaver og endda reducere kvaliteten på nogle områder. Vil man ikke bruge det ene værktøj, så skal de andre bruges mere – vi kommer ikke uden om svære valg og prioriteringer, siger Miki Dam Larsen.

Besparelser nødvendige

– Socialdemokratiet prioriterer en skattestigning før besparelser, men det vil ikke være nok til at sikre et budget i balance. De præcise beløb kender vi ikke endnu, men vi må formode, at vi mangler godt 20 mio. kr. i den årlige drift. Her kan man blot sukke over, at vi i runde tal over årene 2013 til 2022 havde været 400 mio. kr. rigere, hvis ikke skatten var sat så voldsomt ned i 2013, lyder det fra Miki Dam Larsen.

Miki Dam Larsen er tillige formand for Miljø-, Erhverv- og Byudvalget, der ifølge sparekataloget er foreslået besparelser for 24,7 mio. kr. brutto årligt.

Læs mere her:

Sparekatalog rammer især børn og skole

besparelser | budgetforhandlinger | miki dam larsen | socialdemokratiet
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Enhedslisten: Nærmest smidt ud af budgetforhandlinger
Inden årets budgetforhandlinger gik igang, oplevede Enhedslistens byrådsmedlem, Emil Ulrik Andersen, at han nærmest blev smidt ud, skriver han.

CEPOS: der kan spares 21 mio. kr. på skolerne i Allerød
Kommunerne kan frigøre 3,8-5,2 mia. kr. på folkeskolen, hvis alle kommuner kommer på niveau med produktiviteten i de bedste sammenlignelige kommuner.

Enhedslisten: Ud med chromebooks – ind med fysiske lærebøger
Folkeskolen skal afdigitaliseres, mener Enhedslistens medlem af byrådet, Emil Ulrik Andersen, der vil stoppe brugen af chromebooks i Allerøds klasselokaler

Kun svag mistanke om potentiel jord-svindel i Allerød
Kun et enkelt konkret byggeprojekt på M.D Madsens Vej 10-12 er under svag mistanke om jordsvindel, konkluderer stor undersøgelse. Politiet orienteret.

Fem skarpe til Jørgen Johansen
Allerød-Online har stillet fem skarpe spørgsmål til borgmesterkandidat Jørgen Johansen fra de konservative

Frontlinien mellem demokrati og autokrati
Sikkerhedspolitisk ekspert Jonas Parello-Plesner trak på Venstres grundlovsmøde i Allerød paralleller mellem frihedskampen i Ukraine og konflikten om Taiwan

Clara Rao er nu officielt Venstres borgmester-kandidat
Byrådsmedlem og gruppeformand Clara Rao er valgt som ny spidskandidat for Allerød Venstre

Allerød inddrages i dokumentar-skandale
Er der blevet flyttet jord i Allerød på en lyssky og måske kriminel måde - det antyder dokumentar. Kommunen undersøger

Längerich stopper som borgmester efter næste valg
Karsten Längerich har besluttet at stoppe som borgmester i Allerød Kommune om to år

Allerød forbedrer overskud på driften
Borgmester Karsten Längerick(V) har netop publiceret en redegørelse for kommunens økonomi - det går generelt godt, hvis den stramme kurs holdes, lyder budskabet

Borgmester: 38 nye P-pladser i bymidten næste år
Der er afsat midler til at etablere ialt 38 nye parkeringspladser i bymidten næste år, fremhæver Allerøds borgmester, Karsten Längerich


Annonce