S, SF og Enhedslisten står nu sammen om, at skatten skal stige med et procentpoint for at finansiere de stærkt stigende udgifter i Allerød Kommune.
S, SF og Enhedslisten står nu sammen om, at skatten skal stige med et procentpoint for at finansiere de stærkt stigende udgifter i Allerød Kommune.
Socialdemokratiet melder sig nu på banen i budgetforhandlingerne med et krav om, at skatten skal stige et procentpoint – et krav som også SF nyligt har fremsat.
– Hvis vi vil undgå de allerværste nedskæringer, er der ingen vej uden om en større skattestigning. Socialdemokratiet foreslår et procentpoint, hvilket netop vil bringe os på niveau med en gennemsnitskommune, siger Miki Dam Larsen, socialdemokratisk gruppeformand og 1. viceborgmester. Han fortsætter:
– Det vil ikke fjerne behovet for nedskæringer, men det vil begrænse besparelserne til et mere håndterbart niveau. Vi vil, så vidt muligt, kunne holde hånden under normeringer og kerneopgaven (børn og ældre), mens vi gør alt, hvad vi kan, for at effektivisere, spare på varmen og se på administrative opgaver, der kan lettes eller helt undværes. Vi tager med andre ord alle værktøjer i brug, siger han.
Underfinansiering
Miki Dam Larsen afviser samtidig borgmesterens budgetoplæg, hvori der indgår en skattestigning på 0,2 procentpoint.
– Når borgmesteren spiller ud med en skattestigning på 0,2 procentpoint, så betyder det reelt set en underfinansiering af vores velfærd på over 50 mio. kr. årligt. Borgmesteren må derfor også vælge samtlige besparelsesforslag, som fagudvalgene ellers har forsøgt at prioritere i. Disse forslag inkluderer bl.a. et farvel til minimumsnormeringer, Vestrehus og Lynge Bibliotek, reduktion af åbningstider i dagtilbud og generelt beskæres alle services. Når disse forslag er gennemført, skal der alligevel spares yderligere 40 mio. kr. de næste 4 år. I borgmesterens forslag hedder det “effektiviseringer”. I praksis bliver det rammebesparelser, lyder det fra Miki Dam Larsen.
Virkelighedsfjern
Også Enhedslisten bakker op om en skattestigning på et procentpoint.
– Dette krav støtter vi selvfølgelig. Det er også klart mere realistisk end de virkelighedsfjerne 0,2 procentpoint, som Venstre har foreslået, siger Emil Ulrik Andersen, der sidder i byrådet for Enhedslisten.
Også de radikale går ind for en skattestigning men vil ikke lægge sig fast på noget bestemt.
– Vi går naturligvis ind for en skattestigning og mener ikke, at 0,2 procentpoint er nok til at sikre en robust økonomi fremadrettet, siger Merete Them Kjølholm, der er medlem af byrådet for Det Radikale Venstre.
(Foto: Socialdemokratiet i Allerød)
.
besparelser | budgetforhandlinger | emil ulrik andersen | merete them kjølholm | miki dam larsenLæs også....
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.
Borgerlige byrådspolitikere vil både bevare Centerhallen og skabe flere parkeringspladser - det hænger ikke sammen, siger byrådsmedlem og viceborgmester Miki Dam Larsen(S).