4. august 2022  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik

SF vil forhøje skatten

SF´s Nikolaj Bührmann, formand for Børne- og Skoleudvalget, mener at en skatteforhøjelse i kommunen skal finansiere en del af de omfattende sparekrav.

Politik
4. august 2022  |   af Kim Sejr

SF´s Nikolaj Bührmann, formand for Børne- og Skoleudvalget, ønsker en skatteforhøjelse i kommunen til at finansiere en del af de omfattende sparekrav.

Som de øvrige medlemmer af byrådet har Nikolaj Bührmann modtaget det sparekatalog, som revisionsfirmaet BDO har udarbejdet – og som byrådets fagudvalg skal behandle gennem august måned.

– BDO-kataloget indeholder en lang række forslag, som der er set på, når man sammenligner Allerød Kommune med andre kommuner. Det bliver spændende at se borgmesterens forslag til 1. behandling, som er det, vi i udgangspunktet skal forhandle ud fra, siger Nikolaj Bührmann.

Nikolai Bührmann lægger dog ikke skjul på, at en del af sparekatalogets forslag, ifølge ham, er uspiselige. Han mener ikke, det er muligt med besparelser alene og lægger op til en forhøjelse af skatten.

– I SF ser vi ikke anden udvej, end at hovedløsningen på den økonomiske knibe er skatteforhøjelse, siger udvalgsformanden.

Prioritering

9. august er der møde i Børne- og Skoleudvalget, og her skal medlemmerne beslutte sig for at prioritere de forslag, der indgår i sparekataloget, som er udarbejdet af revisionsselskabet BDO.

Der er nemlig lagt op til, at langt de største besparelser skal findes på børne- og skoleområdet. Af de 77,6 mio. kr., som sparekataloget indeholder, er de 35,2 mio. kr. på udvalgets område – altså 45 procent af alle besparelser.

Sparekataloget er et bruttokatalog, der i alt indeholder besparelser for 77,6 mio. kr., hvilket svarer til 6,3 procent af de samlede serviceudgifter i kommunen. Hvor stort et beløb, der konkret skal spares, kendes dog ikke endnu, men politikerne skal prioritere.

Der er derfor lagt op til, at politikerne i alle fagudvalg kan vælge at prioritere efter tre kategorier; kategori A for de uønskede men acceptable besparelser, kategori B for de dårlige men acceptable forslag samt kategori C for de helt uacceptable forslag.

Forvaltningen har til behandlingen lagt op til, at der kan prioriteres med 20 procent af besparelsesbeløbet i kategori A, altså 7 mio. kr., og 20 procent i kategori B, ligeledes 7 mio. kr. Endelig kan der prioriteres med 60 procent i kategori C svarende til 21,1 mio. kr.

Øget forældrebetaling

Ifølge sparekataloget kan besparelserne på børne- og skoleområdet især hentes ved at reducere tilskuddet til minimumsnormeringer, en besparelse på 5,3 mio. kr. årligt, mens en øget forældrebetaling til SFO skal hente en besparelse på mellem 1,7 og 3,2 mio. kr.

Desuden indeholder et spareforslag en reduktion i antallet af lærerstillinger – med det mest vidtgående spareforslag kan der således spares over 6 mio. kr. årligt. På fritidsklubberne er der lagt op til besparelser på mellem 0,8 – 3,4 mio. kr. årligt, mens færre pædagoger til fordel for flere medhjælpere kan spare kommunen for 1,7 mio. kr.

I alt 24 af de 80 spareforslag er på børne- og skoleområdet.

besparelser | børne-og skoleudvalget | budgetforhandlinger | nikolaj bührmann
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce