5. september 2022  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Byråd

SF vil hæve skatten med et procentpoint

SF i Allerød ønsker at hæve skatten fra 24,3 pct. til 25,3 procent for at imødegå omfattende besparelser.

Byråd
5. september 2022  |   af Kim Sejr

SF i Allerød ønsker at hæve skatten fra 24,3 pct. til 25,3 procent for at imødegå omfattende besparelser.

Vil borgerne i Allerød acceptere markante velfærdsforringelser? Hvis svaret er nej, så må vi sætte skatten op. Det er budskabet fra Anders Damm-Frydenberg, medlem af byrådet for SF og bl.a. medlem af Økonomiduvalget.

SF er på forhånd skeptisk over for effektiviseringer som vej til at forbedre økonomien:

– Vogt dig for politikere, der siger, de kan løse Allerøds økonomiske udfordringer gennem effektiviseringer! Vi kan altid gøre tingene smartere, og vi har de sidste par år hentet penge gennem effektiviseringer i organisationen, men det er ikke realistisk, at en lille kommune som Allerød på sigt kan levere den samme kvalitet væsentligt billigere end andre kommuner. Fantasien om konsekvensløse effektiviseringer er ikke kun urealistisk; den er uansvarlig og farlig, fordi den kan komme til at stå i vejen for de svære beslutninger, vi bliver nødt til at træffe, mener Anders Damm-Frydenberg.

Mager velfærd

SF fremhæver, at besparelser vil føre til markante forringelser af velfærden:

– Besparelser giver en reel mulighed for at skabe balance mellem udgifter og indtægter. I modsætning til effektiviseringsfantasien, så vil markante velfærdsforringelser være udtryk for et politisk valg og en saglig prioritering. Men gabet mellem indtægter og udgifter er blevet så stort, at besparelserne vil medføre meget markante velfærdsforringelser. Hvis vi går sparevejen, vil Allerød Kommunes dagtilbud, skoler og ældrepleje blive ringere end landsgennemsnittet. Hvis vi vil fastholde den lave skat i kommunen, så skal vi acceptere en mager velfærd, hvor der kun er råd til det absolut nødvendige. Det er en legitim prioritering, men det er ikke den vej, SF ønsker at gå, fastslår Anders Damm-Frydenberg.

Skattestigning kan skabe balance

– En skattestigning øger kommunens indtægter og vil dermed kunne bringe balance mellem indtægter og udgifter. SF foreslår, at vi hæver skatten med et procentpoint fra 24,3 pct. til 25,3 pct., siger Anders Damm-Frydenberg og fremhæver, at landsgennemsnittet er 24,98 pct..

– En skattestigning på et procentpoint vil – ifølge tal fra forvaltningen – svare til godt 600 kr. om måneden for en gennemsnitlig husstand i Allerød Kommune. Det er en stor stigning, men det vil betyde, at vi kan fastholde – og på sigt udvikle – vores velfærd.

– En skattestigning vil næsten med garanti medføre, at vi bliver ramt af sanktioner (fra staten, red.), der betyder, at vi først opnår fuld effekt i 2027. Derfor undgår vi ikke besparelser; selv hvis vi hæver skatten. Men besparelserne bliver mindre dramatiske, og en skattestigning vil skabe økonomisk handlerum, så vi i løbet af et par år igen kan begynde at udvikle vores velfærd, lyder det fra Anders Damm-Frydenberg.

SF omtalte første gang ønsket om en skattestigning forud for udvalgenes behandling af sparekataloget fra BDO.

Borgmester Karsten Längerich (V) har senest på et borgermøde om budgetforhandlingerne lagt op til en stigning i skatten – dog kun på 0,2 procentpoint.

Deltag gerne i debatten på vor FB-side.

anders damm-frydenberg | budgetforhandlinger | sf
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce