Allerød vil i løbet af 2023 informere borgerne om invasiv pileurt – i Silkeborg beder kommunen om borgernes aktive hjælp til at bekæmpe den invasive plante.
Allerød vil i løbet af 2023 informere borgerne om invasiv pileurt – i Silkeborg beder kommunen om borgernes aktive hjælp til at bekæmpe den invasive plante.
Japansk pileurt er en invasiv art men ikke omfattet af lovpligtig bekæmpelse. Desværre kan den blive en pestilens, da dens kraftige rodnet kan medføre skade på veje, anlæg og bygningsfundamenter. Japansk pileurt kan vokse stort set alle steder og tåler tørke, saltpåvirkning og vind.
Ifølge forvaltningen i Allerød Kommune er der er ingen lette bekæmpelsesmetoder. Overdækning af bestanden og et randområde omkring denne i mindst syv år vurderes at være en brugbar metode.
Ved små bestande vurderes opgravning kombineret med gentagen oprykning af skud for en mulig metode. Bekæmpelsen, eller dele af den, kan med fordel udføres af professionelle.
En del bestande er vanskelige at bekæmpe, fordi de vokser tæt på nabogrunde, veje, bygninger, anlæg mv. Her vil der skulle samarbejdes med naboer og indhentes vejledning om metoder.
Grundejere i Allerød Kommune, der har en kendt forekomst af invasiv pileurt på ejendommen, vil i 2023 modtage information og vejledning om invasive pileurter.
Silkeborg aktiverer borgerne
I Silkeborg Kommune opfordres borgerne til at melde ind, hvis de ser den invasive plante nogesteds.
– Det er vigtigt for naturen, at du også bekæmper den i din have eller på dine marker og sørger for, at den ikke spredes med haveaffald og fyldjord. Selv om vi bekæmper japansk pileurt på offentlige arealer, går der kun nogle få år, inden den er tilbage, hvis planten står på en privat mark eller i en have lige på den anden side af skellet, lyder det fra Silkeborg Kommune.
Kommunen opfordrer borgerne til selv at gå i krig mod den invasive plante – og gør opmærksom på at det er meget vigtigt at bortskaffe planteresterne som restaffald.
Her er fem metoder, som Silkeborg Kommune foreslår borgerne, til at bekæmpe japansk pileurt:
– Sørg for at rykke planten op og få hele roden med. Blot en jordstængel på 1 cm eller et stykke bladstængel er nok til, at planten lynhurtigt formerer sig.
– Slå planten. Det forhindrer den i at brede sig men udrydder den ikke. Husk at rengøre klipperen, inden du kører videre på andre arealer, så der ikke spredes planterester med klipperen.
– Plant skyggetræer f.eks. rød-el. Skygge forringer plantens evne til at brede sig og kan i visse tilfælde stoppe, at den breder sig.
– Giv planten Glyphosat. Du kan undgå at skade andre planter i området ved at slå Japansk Pileurt ned til 5 cm og sprøjte Glyphosat direkte ned i roden. Sprøjt igen året efter. Det er ikke tilladt at bruge pesticider på offentlige arealer.
– Beskær planterne sent på foråret eller om sommeren og sprøjt derefter den opvækst, der dukker op. Dette skal ske mindst to gange for at undgå ny vækst.
Videncentret Bolius har også en række råd til bekæmpelse af planten – læs videre her: Hvordan bekæmper du japansk pileurt?
invasive planter | jjapansk pileurtLæs også....
Nye opdaterede handleplaner for beskyttelse af særlige EU natur i Allerød er nu på plads. I Allerød Kommune ligger helt eller delvist tre af de i alt 257 Natura 2000-områder, […]
De seneste år har der været stigende antal personer i Nordsjælland, der er blevet bidt af flåter - også risiko i Allerød
Amerikansk klimafond har givet Allerød Kommune 350.000 kr. i økonomisk støtte til projekt om klima, der skal involvere unge i kommunen
Invasiv pileurt, især japansk pileurt, er observeret på mindst 25 kommunale lokaliteter, der tilsammen dækker ca. 4.700 kvm.
Allerød Kommune deltager igen i år i Projekt Nordsjællandske Faunastriber, hvor missionen er at øge biodiversiteten med vilde planter.
En nedlæggelse af børnenaturcentret Vestre Hus kan spare kommunen for 0,75 mio. kr. årligt. Vestre Hus selv advarer mod en lukning. Børnenaturcentret Vestre Hus indgår i det sparekatalog, som revisionsfirmaet […]
Allerød tilmeldte sig sidste år Miljøministeriets konkurrence, der blev udskrevet blandt landets kommuner om at blive den vildeste.