7. oktober 2022  |   Vores By  |   Børn og unge  |   Vores By

Skolebestyrelser i opråb til byrådet

Skolebestyrelserne i Allerød advarer i en fælles erklæring byrådet om, at det kan blive svært at efterleve lovgivningens krav med det vedtagne budgetforlig

Vores By
7. oktober 2022  |   af Kim Sejr

Skolebestyrelserne i Allerød advarer i en fælles erklæring byrådet om, at det kan blive svært at efterleve lovgivningens krav med det vedtagne budgetforlig.

Bestyrelserne for Maglebjergskolen, Blovstrød Skole, Lynge Skole, Kratbjergskolen og Lillevang Skole har udarbejdet et opråb til de lokale politikere med overskriften: “Vi kvæles langsomt, men sikkert”.

Skolebestyrelserne mener således ikke, at det indgåede budgetforlig tager højde for virkeligheden, og de finder budgetforliget skræmmende.

– Vi er ikke sikre på, at politikerne egentlig ved, hvordan besparelserne rammer skolerne i Allerød, hvilket gør det meget svært at efterleve de lovbaserede krav. Desuden er det meget skuffende, at besparelserne på skoleområdet ikke er mere konkrete og prioriterede, siger Peter Hvidegaard, formand for skolebestyrelsen på Lillevang Skole.

Opråbet blev vedtaget af skolebestyrelserne i dag, fredag, og er efterfølgende blevet fremsendt til alle medlemmer af byrådet.

Loven udfordres

Skolebestyrelserne er af den opfattelse, at besparelserne vil ramme ind i den primære ydelse, så efterlevelsen af loven begynder at være udfordret.

– Her må vi minde om, at ikke alene undervisningen i dansk og matematik er bundet op af lov. Det er flere af de ”blødere” timer også. Folkeskoleloven §3.a beskriver forpligtelsen til supplerende undervisning. Dette område vil blive væsentligt udfordret at kunne påstå honoreret, og det vil være et område, der – som et af de få områder at kunne skære på – vil blive ramt.
Dertil må naturligvis forventes klassesammenlægninger, nedlæggelse af skolekantiner o.lign.
Konsekvensen af det, der er på vej, er et kraftigt hug i indholdet og derefter en fortsat langsom kvælning af folkeskolen, hedder det i opråbet.

Det specialiserede område

Skolebestyrelserne er også bekymrede for det specialiserede område og mener, at budgetforliget giver et skønmaleri af den forebyggende indsats. Her anbefaler skolebestyrelserne i deres opråb, at der “allerede nu indkaldes til en drøftelse af børne- og læringssynet, således at vi kan
afstemme forventningerne. Netop disse områder vil blive hårdt ramt, og der må frygtes en endnu større stigning til det specialiserede område med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge”.

– Vort håb er, at byrådsmedlemmerne lytter til vore indvendinger og i højere grad tager stilling til konkrete prioriteringer, siger Peter Hvidegaard.

Allerød-Online har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Børne- og Skoleudvalgets formand, Nikolaj Rachdi Bührmann.


besparelser | budgetforhandlinger | budgetforlig | skoler
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Separatkloakering – blev du også overrasket?
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Sunde rammer for skærmbrug blandt børn og unge
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød

LIDL åbner 24. oktober
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.

Gaver til fodboldglade børn – og ekstraudgifter til livsglade skatteborgere
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative

Nyt friplejehjem klart til 2027
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner


Annonce