Der venter en spændende opgave i at overbevise lokalbefolkningen og Allerød Byråd om, at det er en rigtig og vigtig løsning med vindmøller ved Kollerød, lyder det fra Momentum Energy Projects.
Der venter en spændende opgave i at overbevise lokalbefolkningen og Allerød Byråd om, at det er en rigtig og vigtig løsning med vindmøller ved Kollerød, lyder det fra Momentum Energy Projects.
To medarbejdere fra det grønne udviklingsselskab Momentum Energy Projects deltog i informationsmødet om vindmølleprojektet ved Kollerød og kunne selv konstatere en vis modstand mod projektet.
– Desværre blev Momentum mødt med en del modstand på mødet med beboere fra Kollerød. Der var ikke stor forståelse for, at alle landsdele har behov for at etablere vedvarende energi, og der var primært fokus på at stoppe vindmølleprojektet uden en egentlig drøftelse af behovet og mulighederne, samt hvorvidt der er hold i bekymringerne, siger projektleder fra Momentum, Mie Andie Simonsen.
Ikke alternative placeringer
Projektet med tre vindmøller på 100 meters totalhøjde vil erstatte to eksisterende møller vest for Kollerød og bidrage markant til Allerød Kommunes få muligheder for at etablere vedvarende energiproduktion, fremhæver Mie Andie Simonsen.
– Det er et behov, som er stigende i takt med, at energikrisen, klimakrisen og inflationskrisen fortsætter, og som man kunne forvente ville få den danske befolkning til at bakke op om nye energikilder i landskabet.
Inden for Allerøds kommunegrænse er det, grundet kommunens tætte geografi, kun muligt at opstille vindmøllerne på den planlagte placering. Derfor er der ikke andre alternative placeringer for Allerød kommune. Årsagen til, at det også er en vigtig samfundsopgave at etablere vedvarende energiprojekter i Nordsjælland, er, at området sammen med Storkøbenhavn generelt er karakteriseret af meget højt strømforbrug, siger Mie Andie Simonsen.
Decentrale projekter
– Til ligningen hører meget lidt vedvarende strømproduktion, hvilket udgør et strukturelt problem i Danmark, som skal løses med mindre decentrale vind- og solprojekter. Vindmølleprojektet ved Kollerød er tilpasset omgivelserne, så der holdes behørig afstand til beboelser, ikke overskrider støj- og skyggekrav samt anvender brugte møller, som er lavere end nye møller. Derudover tilbydes de lokale at købe 100 % af andelene i projektet, når det er rejst og sat i drift. Med andre ord et 100 % lokalejet vindmølleprojekt hvis man vil, siger Mie Andie Simonsen og tilføjer:.
– Vi må konstatere, at der fortsat eksisterer nogen modstand mod etablering af vedvarende energi i Nordsjælland, og der venter en spændende opgave i at overbevise lokalbefolkningen og Allerød Byråd om, at det er en rigtig og vigtig løsning med vindmøller ved Kollerød, siger Mie Andie Simonsen.
kollerød | vindmøllerLæs også....
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.
Der har manglet klarhed og åbenhed forud for vedtagelsen om separatkloakering, mener ReneNicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Mere restriktiv skærmpolitik efterlyses af byrådsmedlem Signe Schløer(SF) og Tune Revsgaard, bestyrelsesmedlem, SF Allerød
Torsdag d. 24. oktober kl. 8 åbner en ny Lidl-butik på Allerød Stationsvej 3 - Allerøds første tobaks- og nikotinfri dagligvarebutik.
Nogle boligejere i Allerød skal betale op til 200.000 kr. ud af egen lomme til separatkloakering, mens en enkelt idrætsforening modtager 12-15 mio. kr. til kunstgræsbaner - hænger det sammen, spørger René Nicklas Wendt, byrådskandidat for de konservative
Et nyt friplejehjem er på vej i Allerød, efter at PensionDanmark har indgået en udviklingsaftale med Allerød Kommune
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner