30. november 2022  |   Vores By  |   Bedre By  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik

Uskøn ruin må afvente lokalplan

Byrådsmedlem Erik Lund (K) ønsker påbud om rydning af ruin på hjørnet af Tokkekøbvej, men et flertal i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget ønsker at afvente en ny lokalplan for området.

Politik
30. november 2022  |   af Kim Sejr

Byrådsmedlem Erik Lund (K) ønsker påbud om rydning af ruin på hjørnet af Tokkekøbvej, men et flertal i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget ønsker at afvente en ny lokalplan for området.

Den uskønne ruin på hjørnet af Tokkekøbvej og Banevang, skråt over for S-togsstationen, kan komme til at stå tilvokset og indhegnet med stålgitter et godt stykke tid endnu.

Et flertal i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget ønsker nemlig at afvente en ny lokalplan for området fremfor at tage et opgør nu og her med ejeren af ejendommen. Dette er status, efter at udvalgsmedlem Erik Lund (K) bragte emnet op på udvalgets dagsorden tirsdag.

Sømmelig stand

– Jeg havde rejst sagen i udvalget, fordi jeg ønsker, at udvalget pålægger forvaltningen at tage initiativ til, at ejeren af ejendommen bringer den i sømmelig stand, jvf. byggelovens §14. Udvalget ønskede dog hverken at give ejeren et påbud om at bringe ejendommen i sømmelig stand eller at få lavet et notat fra forvaltningen – men henlagde blot sagen, siger Erik Lund og tilføjer:

– Det er uforståeligt, at vi som udvalg fortsat lukker øjnene for det svineri, der nu har stået på i flere år, når man på ganske få minutter kan udfærdige et påbud om at bringe ejendommen i sømmelig stand, siger Erik Lund.

Tvivler på påbud

Formand for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Miki Dam Larsen (S), tvivler dog på, at et påbud vil være det mest hensigtsmæssige. Han frygter, at det kan udvikle sig til juridisk tovtrækkeri.

– Alle i udvalget, bortset fra Erik Lund, har vurderet, at den hurtigste vej til at få bragt forholdene i orden er at starte planprocessen frem for juridisk tovtrækkeri om et juridisk sjældent anvendt forhold om “sømmelighed”. Jeg er helt med på, at det virker slagkraftigt at kræve et påbud, men det er i praksis ikke den hurtigste vej, lyder det fra Miki Dam Larsen.

Det lægger dog ikke en dæmper på Erik Lund, der nu forlanger sagen forelagt byrådet.

forfalden ejendom | lokalplan
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.

Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.


Annonce