9. juli 2025  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Vores By

Arkitektboss: Centerhallen bør bevares

Helle Søholt, CEO og medstifter af Gehl Architects blander sig i debatten om Centerhallen: Vigtig for mere liv i bymidten

Politik
9. juli 2025  |   af Kim Sejr

Helle Søholt, CEO og medstifter af Gehl Architects blander sig i debatten om Centerhallen: Vigtig for mere liv i bymidten

Allerød Kommune har ikke brug for flere butikker og lejligheder – men for flere aktiviteter, hvis målet er en levende bymidte.

Det mener Helle Søholt, CEO og medstifter af Gehl Architects, som er internationalt anerkendt for sit arbejde med menneskecentreret byudvikling.

Udmeldingen kommer midt i et ophedet lokalopgør i Allerød, hvor byrådets beslutning om at nedrive det 71 år gamle kulturhus Centerhallen har udløst massiv borgerprotest.

– Der er mange byer i Danmark, som kæmper med at skabe liv i bymidten, fordi man fokuserer for meget på handel. Mange butikker er lukkede, og vi handler mere og mere på internettet, siger Helle Søholt.

Hun mener, at netop derfor bør Centerhallen bevares. Bygningen rummer i dag både sport, koncerter og kulturarrangementer, og ifølge Søholt kan den blive et centralt samlingspunkt for byens liv.

– Allerød er så heldigt stillet, at der ligger en hal midt i byen, og den kunne bruges til helt nye typer af aktiviteter, siger hun.

Helle Søholt er selv fra Allerød og fortæller, at hun har en personlig interesse i byens udvikling.

Politisk uenighed

Mere end 3.000 borgere har markeret deres modstand mod nedrivningen, men byrådet er splittet i spørgsmålet.

Byrådsmedlem Thomas Frisch (M), som stemte for nedrivningen, ser den som en nødvendig del af en større byudviklingsplan.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at det er blevet en sag om for eller imod en bygning. Det handler også om, hvorvidt vi vil udvikle vores by, har han udtalt.

Kun få byrådsmedlemmer stemte imod beslutningen, blandt dem Eric Lerdrup Bourgois (K), som kaldte det en katastrofe for både fællesskab, foreningsliv og kulturarv.

Planen er, at nedrivningen af Centerhallen skal give plads til nye parkeringspladser og lejligheder.

Mulige politiske konsekvenser

Blandt de protesterende borgere er der stor utilfredshed med de partier, der stemte for nedrivningen – med undtagelse af De Konservative, som havde flere medlemmer imod. En gruppe borgere har endda opsat en mindeplade ved hallen med kritik af beslutningen.

Ifølge den politiske rådgiver Jacob Bruun kan sagen få politisk betydning op til kommunalvalget i november.

– I en sag som den omkring Centerhallen, hvor mange borgere er engagerede og utilfredse med byrådets beslutning, kan det være en fordel for politikere at stå på den modsatte side, siger han.

Hvis nedrivningen bliver forsinket, og sagen trækker ud, kan presset fra borgerne vokse yderligere – og byrådet kan blive tvunget til at genoverveje beslutningen, vurderer han.

Ifølge Sjællandske Nyheder er nedrivningen endnu ikke påbegyndt, da der stadig mangler en aftale mellem kommunen og et nedrivningsfirma.

-kis

centerhallen
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Kommunalvalg 2025 i Allerød
Kommunalvalg 18. november - hvis du er i tvivl om, hvem du vil stemme på, kan du prøve en kandidattest

Allerød i midterfeltet når det gælder ejendomsvenlighed
På en rangliste over landets mest ejendomsvenlige kommuner er Allerød placeret på en plads nummer 50 ud af 98 – Solrød topper, fordi den ikke har dækningsafgift og samtidig meget […]

Nedrivning af Centerhallen møder bred modstand
52 procent af de adspurgte svarer i en ny meningsmåling, at de enten er uenige eller meget uenige i beslutningen om at rive den historiske hal ned.

Bæredygtighedschef bliver ny kommunaldirektør
Allerød Kommune har ansat Jens Saabye som ny direktør. Han tiltræder stillingen som direktør den 1. december 2025.

Over hver fjerde forlader årligt jobbet i ældreplejen i Allerød
Analyse viser, at omegnskommuner i Hovedstaden har svært ved at holde på medarbejderne i ældreplejen - i Allerød

Krukkerne kæmper med i blomster-dyst
Florister fra Allerød kæmper om titlen i Tivolis Store Blomsterdyst 7. september

Allerød bagefter med fibernet
Allerød Kommune halter efter store dele af resten af landet, når det kommer til udrulning af fibernet Ifølge tal fra Tjekditnet.dk er fibernet nu tilgængeligt på 87,32 % adresser i […]

Vores bymidte skal plejes – ellers dør den
Det er bøvlet med byggerod i byen – men alternativet er værre, nemlig en by, der sygner hen, skriver S, V, R, Moderaterne og SF Indrømmet: Det er bøvlet for […]

Er Allerød ligeglad med deres veteraner?
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.

Byfest gav overskud på 160.000 kr.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.
Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække - informationsmøde 28. oktober.