18. oktober 2024  |   Vores By  |   Nyt fra kommunen  |   Politik  |   Byråd

Klimatilpasning vil koste grundejere mindst 60.000 kr.

Byrådet har besluttet, at grundejere skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække – informationsmøde 28. oktober.

Byråd
18. oktober 2024  |   af Kim Sejr

Byrådet har besluttet, at grundejerne skal adskille spildevand og regnvand på egen grund over en årrække – informationsmøde 28. oktober.

Det bliver dyrt for grundejerne i Allerød at tilpasse sig det nye klima med øget nedbør. For at modvirke oversvømmelse er der ifølge kommunen behov for klimatilpasning af kloakker, og det er derfor politisk besluttet af Byrådet, at Allerød Kommunes kloaksystem skal ændres, så spildevand og regnvand adskilles.

Det kommer ifølge kommunen til at koste mindst 60.000 pr. husstand, for det er grundejerens ansvar at separatkloakere.

Når kommunen som spildevandsmyndighed beslutter, at spildevand og regnvand skal adskilles af hensyn til vandmiljøet, er grundejerne forpligtede til at efterkomme kravet.

-Som grundejer er dit kloaksystem en del af din ejendom. Du betaler selv for renoveringen af systemet på samme måde som f.eks renovering af tage, døre eller murværk. Kommune eller forsyningsselskab må ikke foretage eller bekoste anlæg på privat grund. Derfor skal du også selv stå for at arrangere og bekoste separatkloakeringen. At separatkloakere betyder, at man deler spildevand og regnvand op i to separate rør for at øge chancerne for at reducere oversvømmelser og udledning af forurenende stoffer i naturen, forklarer kommunen således på sin egen hjemmeside.

Den endelige vedtagelse om separatkloakering sker med godkendelse af en ny spildevandsplan ultimo 2025. Fra planen er godkendt, forventes det at grundejere får en frist på minimum 5 år til at adskille regnvand og spildevand på egen grund.

Der er informationsmøde om separatkloakering 28. oktober, hvor interesserede grundejere kan deltage. Her vil borgmester Karsten Längerich(V) og udvalgsformand Miki Larsen(S) vil informere om, hvorfor byrådet har besluttet, at grundejere i Allerød Kommune skal separatkloakere. Forsynimngsselskabet Novafos fortæller om, hvordan processen vil forløbe.

separatkloakering
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Byrådsflertal lukker Centerhallen
Byrådet besluttede tirsdag aften at lukke Centerhallen fra juli 2025 - de konservative og Enhedslisten stemte imod

Sag om kunstgræs går tilbage i udvalg
Venstre er meget tilfredse med, at sagen om kunstgræs går tilbage til fagudvalg for at gøre beslutningsgrundlaget bedre

AFK-veteran i appel til byrådet om boldbaner
Den tidligere formand for AFK(Allerød Fodbold Klub), Flemming Bærentzen, henstiller kraftigt til, at byrådet fravælger kork til boldbaner

Budgetflertal fastholder nedrivning af Centerhal
Et budgetflertal beklager de konservatives udtræden af budgetforlig, men fastholder nedrivning af Centerhallen

Konservative træder ud af budgetforlig
Presset for at bevare Centerhallen har fået de konservative til at træde ud af budgetforliget for 2025

Centerhallen: Her står partierne
Centerhallen er på dagsordenen, når Økonomiudvalget holder møde tirsdag 1. oktober - flere partier åbne for genforhandling, V, K og B fastholder indgåede aftaler.

Centerhallen: alene nedrivning vil koste 1 mio. kr.
Notat fra forvaltningen viser, at der vil gå mindst 9 måneder fra Centerhallen er nedrevet til at pladsen er omdannet til parkering

K-profiler: beslutning om Centerhallen bør genovervejes
Centerhallen skal ikke rives ned, mener såvel Eric Lerdrup Bourgois som Erik Lund, begge medlemmer af byrådet for de konservative.

Enhedslisten: En fejl at rive Centerhallen ned
Som minimum må man vente med at afgøre Centerhallens skæbne efter opførelsen af Kulturtorvet, mener byrådsmedlem for Enhedslisten, Emil Ulrik Andersen.

Konservative: Centerhallen skal nedlægges
Konservative fastholder aftalen om, at Centerhallen skal nedlægges, eller “bygningskomprimeres”, som det hedder i budgetforliget for 2023.

S: borgerlig slingrekurs omkring Centerhallen
Borgerlige byrådspolitikere vil både bevare Centerhallen og skabe flere parkeringspladser - det hænger ikke sammen, siger byrådsmedlem og viceborgmester Miki Dam Larsen(S).