Allerødborgeren Helena Grayston kan netop nu fejre sit 10 års jubilæum som hele landets Syltedronning – efter at hun i 2013 vandt en syltekonkurrence.
Allerødborgeren Helena Grayston kan netop nu fejre sit 10års jubilæum som hele landets Syltedronning – efter at hun i 2013 vandt en syltekonkurrence.
Hun er indfødt Allerødborger, og så er hun hele landets syltedronning, efter at hun vandt en syltekonkurrence, udskrevet af dagbladet Politiken. Efterfølgende fik hun sit tilnavn, som hun valgte at omfavne og gøre til en dyd.
Det er 10 år siden. Et vigtigt jubilæum som er blevet markeret med en helt særlig syltetøj: ”Rustik Rabarbersyltetøj” i begrænset oplag, nemlig kun 390 stk.
Hobby til forretning
Efterfølgende gjorde hun sin hobby og sit håndværk til sin beskæftigelse og forretning – og Syltedronningen er i dag at finde i Green Tech Hub hos Niras i Blovstrød . Det er et grønt iværksættermiljø med opstartsvirksomheder, der skal være med til at styrke den grønne omstilling. Dette er helt i tråd med Syltedronningens fortælling om sin virksomhed:
– Det, som driver mig, er for det første kærligheden til syltning. Håndværket og traditionen som en del af dansk madkultur mange år tilbage. Men det handler også om en indstilling til tingene – nemlig en respekt for naturens ressourcer og en omsorg for vort miljø, hvor vi passer på ikke at overforbruge og ikke bare smider ting væk. Det gælder f.eks. netop frugt og grønt, hvor der ofte er overskud af frugt i haven. Det kan man sylte og gemme til senere forbrug og nydelse, siger Helena Grayston.
Flere vil sylte
Syltedronningen mærker en stigende efterspørgsel efter lysten til at lære om syltning, og bevæggrundene kan være forskellige:
– Der er mange, der ser en værdi i at lave tingene selv derhjemme, når det gælder maden. Det rammer ind i tiden med en grøn levevis og større bevidsthed om fødevarer. Nogle er blot almindeligt interesseret i fødevarer af høj kvalitet, andre er mere fokuseret på selv at lave sine fødevarer frem for at købe de industrielt fremstillede. Desuden er der en gruppe, der går meget højt op i at fremstille og præsentere det ypperste inden for al madlavning, nogle af dem kalder jeg for gastro-mændene, smiler Syltedronningen.
“Det rammer ind i tiden med en grøn levevis og større bevidsthed om fødevarer”
Masser af frugt
Syltedronningens aktivitet hviler på to ben. For det første er der selve fremstillingen og salget af sylteprodukter. Sortimentet rummer i dag ni produkter – syv på glas og to på flasker. Et af produkterne er f.eks. Æble Dadel Chutney, en krydret all-round chutney med sødme fra æbler og dadler og en skarp kant af karrypasta. Og med hele 88 procent frugtindhold, fremhæver Syltedronningen, er den perfekt til f.eks. boller i karry, blåskimmelost, indisk mad og ris taffel. Derudover er der tilbehørsproduktet Bagte rødløg.
De fem øvrige glas er marmeladen Appelsin Rosmarin, Hindbær, Hindbær Lakrids og Appelsin Gin samt syltetøjet Solbær Rom med hele 86 procent frugt. Endelig er der de to flasker saucer: Chilisauce og Teriyaki sauce.
Sylteprodukterne udvikles af Helena Grayston, mens selve produktionen foregår i et storkøkken på Sydsjælland.
Foredrag og læring
En stor del af Syltedronningens tid går dog med foredrag, kurser, teambuilding og work-shops.
– Der er rigtig mange, der gerne vil lære, hvordan man sylter fra bunden af, så man får en meget høj kvalitet af sin indsats. Det er vidt forskellige mennesker og virksomheder, der henvender sig. Jeg deltager f.eks. på festivaler med workshops, det kan være kokkeskoler, og det kan sågar være haveforeninger, der gerne vil vide noget om, hvordan man anvender havens frugt optimalt, fortæller Syltedronningen.
Helena Grayston bruger megen tid på at være rundt omkring men har brug for et arbejdssted, et mødelokale og måske mulighed for at lave en work-shop engang imellem. Det har hun fået mulighed for hos Niras. Hun ledte efter et sted at være og var så begejstret over iværksættermiljøet, at det var her, hun slog sig ned. Parat til at sylte videre.
Læs også: “Niras satser stort på vækstvirksomheder”
iværksætter | niras | syltedronningenLæs også....
Kommunalvalg 18. november - hvis du er i tvivl om, hvem du vil stemme på, kan du prøve en kandidattest
På en rangliste over landets mest ejendomsvenlige kommuner er Allerød placeret på en plads nummer 50 ud af 98 – Solrød topper, fordi den ikke har dækningsafgift og samtidig meget […]
52 procent af de adspurgte svarer i en ny meningsmåling, at de enten er uenige eller meget uenige i beslutningen om at rive den historiske hal ned.
Allerød Kommune har ansat Jens Saabye som ny direktør. Han tiltræder stillingen som direktør den 1. december 2025.
Analyse viser, at omegnskommuner i Hovedstaden har svært ved at holde på medarbejderne i ældreplejen - i Allerød
Florister fra Allerød kæmper om titlen i Tivolis Store Blomsterdyst 7. september
Helle Søholt, CEO og medstifter af Gehl Architects blander sig i debatten om Centerhallen: Vigtig for mere liv i bymidten
Allerød Kommune halter efter store dele af resten af landet, når det kommer til udrulning af fibernet Ifølge tal fra Tjekditnet.dk er fibernet nu tilgængeligt på 87,32 % adresser i […]
Det er bøvlet med byggerod i byen – men alternativet er værre, nemlig en by, der sygner hen, skriver S, V, R, Moderaterne og SF Indrømmet: Det er bøvlet for […]
Allerød kommunes veteranstrategi har været ikke-eksisterende siden 2021, lyder kritikken fra Tina Ryberg.
Lions Allerød og Vennerne – støtteforeningen til LUI, har hver modtaget 45.000 kr. i støtte fra Lynge Byfest

