9. november 2025  |   Politik

Vil vi have pædagoger, må vi tilbyde billige boliger

I fremtidige almene boliger bør vi sikre, at en andel reserveres til SOSU-medarbejdere, pædagoger og studerende, mener byrådsmedlem Miki Dam Larsen(S)

Politik
9. november 2025  |   af Kim Sejr

KV2025: I fremtidige almene boliger bør vi sikre, at en andel reserveres til SOSU-medarbejdere, pædagoger og studerende, mener byrådsmedlem Miki Dam Larsen(S)

-Det bør være en ret at kunne finde en passende bolig i den by, hvor man har sin familie og sit arbejde. Hvis vi vil have ordentlig velfærd, må vi også sikre boliger til dem, der passer vores børn og ældre, lyder det fra byrådsmedlem og borgmesterkandidat Miki Dam Larsen, som fortsætter:

-I Allerød har vi en af landets laveste andele af uddannede pædagoger. Vi kan simpelthen ikke rekruttere nok – og det bliver kun sværere. Antallet af pædagogstuderende er faldet med en tredjedel over de seneste ti år, og mange falder fra undervejs. Samtidig er halvdelen af alle SOSU-medarbejdere over 50 år. Det betyder, at vi står over for en massiv mangel på velfærdspersonale i de kommende år, fremhæver han.

-Vi har gjort meget: Vi har sat lønningerne højt, vi har forbedret normeringerne. Men det er ikke nok. Med boligpriser, der er cirka dobbelt så høje som landsgennemsnittet, er det næsten umuligt for pædagoger og SOSU’er at bosætte sig her. Og så er det lettere for dem at tage arbejde i nabokommunerne. Den tendens skal vi vende.

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at vi i fremtidige almene boliger – for eksempel når Lillerød Skole omdannes til boliger – sikrer, at en andel reserveres til SOSU-medarbejdere, pædagoger og studerende.

På den måde kan vi rekruttere og fastholde dem, der skaber velfærden, samtidig med at vi skaber boliger til alle livets faser for alle borgere, siger Miki Dam Larsen.

boliger | kommunalvalg | miki dam larsen
Del på

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev - klik her
Læs også....
Lavere hastighed skal beskytte mod trafik-dødsfælde
Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse er resultatet af Vejdirektoratets dialog med Nordsjællands Politi

Grundlovsstævne blev startskud på konservativ valgkamp
Et nyt hold af konservative kandidater til kommunalvalget blev præsenteret grundlovsdag - Erik Lund trækker sig fra politik om halvandet år.

Lokalformand for NB: rygtet om vor død er stærkt overdrevet
Partiet arbejder videre som hidtil, siger formanden for Nye Borgerlige i Allerød efter, at partiets folketingsgruppe er blevet nedlagt.

Måske hotellejligheder i Bregnerød Kro
Ny lokalplan kan give mulighed for at etablere hotellejligheder, café og restaurant i Bregnerød Kro.

Konservativ top-politiker kalder skralde-lov for makværk
Den skraldelov, der fører til massive ekstraregninger på affaldshåndtering i Allerød, kritiseres skarpt af de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Moderaterne vil i tale med de ældre
30. oktober har Moderaterne inviteret til møde om ældrepolitik med ældreminister Mette Kierkgaard.

Moderaterne får tre medlemmer i byrådet
Den konservative udbrydergruppe har meldt sig ind i Moderaterne, der nu bliver repræsenteret i Allerød.

Udvalgsformand: Tiden for behandling af byggesager skal være kortere
Miki Dam Larsen (S), byrådsmedlem og formand for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, bebuder en mere skarp tidsregistrering, når det gælder behandling af byggesager